torsdag den 29. november 2007
15-11-07 ”Palmeira” på Cap Verde
Dette er en lille beskrivelse af den daglige ”trommerum” i havnebyen Palmeira...
Ca. kl. 4 om morgen sejler fiskerne ud i deres farverige joller. Der er fem seks fiskere i hver båd.
Ved 7 tiden når solen lige er stået op kommer de ind igen. Så bliver der soteret og renset fisk på den lille stenmole. Derefter starter nogle højlydte diskusitioner, hele kroppen bliver brugt. En del søvnige folk sidder under træerne og kigger på. Nogle for sidder for sig selv, andre nogle stykker sammen. Nogle høns og hunde giver også lyd fra sig.
Senere bliver nogle charterbåde vasket og gjort klar til dagens turister. Kl. ca. 9 (jeg bruger ikke ur) starter nogle bongo trommer ved en turistfælde (Bommelum bom bom. Turister på vej)
Nogle Små busser og jeeps ankommer med dagens turister. Nogle af turisterne får store redningsveste på. I fiskernes joller, bliver de sejlet ud til charterbådene. Derefter sejler charterbådene afsted på en ny dagtur.
De resterende turister for en lille rundtur i den lille by. Bongo trommerne stiger i styrke og når de stopper er turisterne på vej ud af byen. Roen og det søvnige look sænker sig igen over Palmeira.
Mange af os sejlere starter med at ”morgensvømme” rundt om vores både, som ligger for anker. Efter morgenmad sejler vi ind til fiskernes bro i gummibådene. Vi har affald, tomme vanddunke og måske tomme dieseldunke med. Vandet skal hentes ved byens fontæne. Her er mange forskellige folk. Nogle kvinder bærer 20 litter vand på hoved... Andre kommer med en lille traktor. Alle skal have vand.
Diesel skal hentes i den næste by. Så nogle følges i den lille lokale ”bus”. Andre bliver i Palmeira, internet, små indkøb, eller bare sidde på en lille bar
Øl på en lille bar... Der er to runde borde, med små skamler/stole. Langs huset er en stenbænk. Her kan man sidde og se byens langsomme liv i middags heden. (Og der er meget varmt nu.)
Mange folk kommer hen til den lille bar. Her sælges øl, vin, æg, slik, små kager og popkorn fra en hjemmelavet maskine. ”Karlos” en gammel tysk sejler kommer her næsten hver dag. Han har et lille hus i byen og alle kender ham. En fransk kvinde kommer her hver dag. Hun syr sejl, mm. Til sejlerne. Hun bor i en lille pink sejlbåd med sin kat.
Om eftermiddagen er næsten alle fiskerne færdige med dagens arbejde. De sidder nu på en lille fiskebar ved den lille stenmole.
Charterbådene kommer tilbage og turisterne bliver hentet i busser og jeeps.
Freden sænker sig igen over den lille by. Kun på et fragtskib hører man stadig arbejds støj til sen nat. Der er kun plads til et fragtskib. De andre ligger for anker og venter uden for havnen.
Når fragtskibet skal lodses ind til molen, så kommer en af fiskernes små joller ud. Jollen sejler foran fragtskibet hele vejen ind til molen.
De fleste aftener er kirken åbnen. Den lille kirkebygning ligger bag ved fiskernes bar. Alle vinduer og døre stå åbne, så selv ude på vandet kan man hører sangen.
Dette er en lille beskrivelse af den daglige ”trommerum” i havnebyen Palmeira...
Ca. kl. 4 om morgen sejler fiskerne ud i deres farverige joller. Der er fem seks fiskere i hver båd.
Ved 7 tiden når solen lige er stået op kommer de ind igen. Så bliver der soteret og renset fisk på den lille stenmole. Derefter starter nogle højlydte diskusitioner, hele kroppen bliver brugt. En del søvnige folk sidder under træerne og kigger på. Nogle for sidder for sig selv, andre nogle stykker sammen. Nogle høns og hunde giver også lyd fra sig.
Senere bliver nogle charterbåde vasket og gjort klar til dagens turister. Kl. ca. 9 (jeg bruger ikke ur) starter nogle bongo trommer ved en turistfælde (Bommelum bom bom. Turister på vej)
Nogle Små busser og jeeps ankommer med dagens turister. Nogle af turisterne får store redningsveste på. I fiskernes joller, bliver de sejlet ud til charterbådene. Derefter sejler charterbådene afsted på en ny dagtur.
De resterende turister for en lille rundtur i den lille by. Bongo trommerne stiger i styrke og når de stopper er turisterne på vej ud af byen. Roen og det søvnige look sænker sig igen over Palmeira.
Mange af os sejlere starter med at ”morgensvømme” rundt om vores både, som ligger for anker. Efter morgenmad sejler vi ind til fiskernes bro i gummibådene. Vi har affald, tomme vanddunke og måske tomme dieseldunke med. Vandet skal hentes ved byens fontæne. Her er mange forskellige folk. Nogle kvinder bærer 20 litter vand på hoved... Andre kommer med en lille traktor. Alle skal have vand.
Diesel skal hentes i den næste by. Så nogle følges i den lille lokale ”bus”. Andre bliver i Palmeira, internet, små indkøb, eller bare sidde på en lille bar
Øl på en lille bar... Der er to runde borde, med små skamler/stole. Langs huset er en stenbænk. Her kan man sidde og se byens langsomme liv i middags heden. (Og der er meget varmt nu.)
Mange folk kommer hen til den lille bar. Her sælges øl, vin, æg, slik, små kager og popkorn fra en hjemmelavet maskine. ”Karlos” en gammel tysk sejler kommer her næsten hver dag. Han har et lille hus i byen og alle kender ham. En fransk kvinde kommer her hver dag. Hun syr sejl, mm. Til sejlerne. Hun bor i en lille pink sejlbåd med sin kat.
Om eftermiddagen er næsten alle fiskerne færdige med dagens arbejde. De sidder nu på en lille fiskebar ved den lille stenmole.
Charterbådene kommer tilbage og turisterne bliver hentet i busser og jeeps.
Freden sænker sig igen over den lille by. Kun på et fragtskib hører man stadig arbejds støj til sen nat. Der er kun plads til et fragtskib. De andre ligger for anker og venter uden for havnen.
Når fragtskibet skal lodses ind til molen, så kommer en af fiskernes små joller ud. Jollen sejler foran fragtskibet hele vejen ind til molen.
De fleste aftener er kirken åbnen. Den lille kirkebygning ligger bag ved fiskernes bar. Alle vinduer og døre stå åbne, så selv ude på vandet kan man hører sangen.
onsdag den 14. november 2007
8-11-2007 Cap Verde
Vi startede med høj fart, vinden er stærk i aktiorelations zonen. Det tager nogle timer før vi er ude af zonen og i normal vind. Til gengæld sejler vi hurtigt. Kysten er barsk, vulkanske bjerge.
Passat vinden blæser jævnt bagfra. Havstrømmen og de store rullende bølger puffer os blidt i den rigtige retning. Vi skal lige ind i sejlrytmen, det tager et par dage. Først skal vi have søben. Det blå atlanterhav ruller en del. Så skal vi ind i et vagtsystem, tre timers vagt og tid til at lave mad.
Frivagten bliver brugt til at sove, sove og sove. Der bliver også læst nogle bøger og skrevet noget tekst. Båden fanger nogle flyvefisk. De ligger på dækket om morgen. Fiskene bliver stegt og de smager dejligt.
Man kommer hurtigt ind i rutinen, vandet er dybblå. Dagene går langsomt. Der er en dejlig ro.
Vi kommer til midtvejs punktet, så går turen pludselig hurtig. Vi tæller nedaf...
Vi ankommer til havnen/ankerpladsen Palmeira om natten. Vi finder en plads og så er det på køjen.
Vi har sejlet ca. 7-8 dage, man bliver lidt træt på de lange stræk.
Næste morgen er det tidligt op, hvordan mon der ser ud...?
Her er vi virkelig kommet langt hjemmefra... Gråbrun vulkansk aske, støv som bliver virvlet rundt i luften. Her er næsten ingen planter, kun nogle få palmer og kaktusser.
Fiskerne på den lille stenmole er meget aktive. Morgenes fangst skal renses og måske sælges direkte til folk. Der er sværfisk, tun og andre mindre fisk.
Folk sidder dovent i skygge under træerne, men her er også allerede meget varmt. Nogle spiller spil, tiden går langsomt her.
Mange tynde hunde ligger også i skyggen. Nogle høns går rundt.
Byen er meget farverig, men en del huse er aldrig blevet bygget færdige. Vejene er brostens belagte og fyldt med glasskår. Hvis man har affald bliver det bare smidt. Her er nogle små forretninger (købmands lignende) dåser står på række, så det ser meget farverigt ud. Der er et bageri, de bager kun små boller og har kun åbnet en gang imellem. Der er kun et sted i byen hvor man kan hente rent drikkevand. Så man skal tænke sig om, når gummibåden skal i land.
Man hilser venligt på hinanden her, sproget er portugisisk. Det er en lille by så alle kender alle. De fleste døre står også åbne.
Vi finder politistationen. 3 politimænd sidder i et lille kontor, med fodbold på fjernsynet. Vores pas skal afleveres, næste dag kan vi hente dem i lufthavnen i en anden by. Istedet får vi et papir der skal afleveres i lufthavnen. Derefter finder vi en ”aluguer” lokal bus/taxi, det er en firehjulstrækker med et åbent lad. Man kan sidde udenfor (her er ikke så mange regler) man venter til vognen er helt fyldt op, men det koster kun 50 cents.
Vi kører ind til byen Espargos, den er også farverig, men det er samme billede som Palmeira.
Folk er meget farverigt klædt og venlige. Her er mange gadehandlere, nogle sælger frugt og grønt. Andre tøj og afrikansk kunst. Nogle kvinder går rundt med ting på hoved. Jeg så en kvinde lyfte 20 litter vand op og gå afsted med dem. Alle mennesker her har en stolt rank holning, de fleste er også høje. På en cafe møder vi David, han er fra Gambia. David vil kører os rundt på ”Sal”.
Næste dag kører vi ud til en stor saltsø. Dens beliggenhed ligner et stort vulkan krater. Her udvinder man salt. Saltvandet kommer op nedefra og solen fordamper vandet. Nogle turister svømmer rundt i det meget saltholdige vand. Bagefter for de massage.
Derefter kører vi ud til nogle huler og grotter ved kysten. Der er mange af dem. Her kan man rigtig se hvor store atlanterhavets dønninger er når de kommer ind til kysten.
Næste stop er en oase, det er et guldkorn på den ellers næsten nøgne ø. ”Sal” ligner et månelandskab, med stærk vind som virvler støvet op. Når man kigger ud i horisonten, kan man se et faktamogana. Det ligner hav, men det er kun varmen.
I oasen er mange forskellige planter, daddeltræer, buske, blomster, store og små kokus træer. Det tager ca. 7 år for et kokus træ, at vokse op. Her er også æsler, plettede grise, gedder og høns. Den store turist atraktion er to små skildpadder i et lille bassing. Det sjove er at rundt om ankerpladsen svømmer flere større skildpadder rundt.
Vi slutter turen i Santa Maria på syd enden af ”Sal”. Det er en mere turist by, men stadig med mange farver og halvfærdige bygninger. Her er hoteller, barer, resturanger og dansesteder. Stranden er meget fin, tyrkisblåt vand. Der er flere palmer langs kanten. På en lang træ mole er fiskerne igang med at rense fisk. Hovederne fra tun fisk bliver flækket. De skal værer gode til at grille. Kæberne er meget kødfulde, det er en stærk fisk.
Vi møder Davids bror, han har en kunst forretning. Vi kigger på den og handler lidt.
Vi startede med høj fart, vinden er stærk i aktiorelations zonen. Det tager nogle timer før vi er ude af zonen og i normal vind. Til gengæld sejler vi hurtigt. Kysten er barsk, vulkanske bjerge.
Passat vinden blæser jævnt bagfra. Havstrømmen og de store rullende bølger puffer os blidt i den rigtige retning. Vi skal lige ind i sejlrytmen, det tager et par dage. Først skal vi have søben. Det blå atlanterhav ruller en del. Så skal vi ind i et vagtsystem, tre timers vagt og tid til at lave mad.
Frivagten bliver brugt til at sove, sove og sove. Der bliver også læst nogle bøger og skrevet noget tekst. Båden fanger nogle flyvefisk. De ligger på dækket om morgen. Fiskene bliver stegt og de smager dejligt.
Man kommer hurtigt ind i rutinen, vandet er dybblå. Dagene går langsomt. Der er en dejlig ro.
Vi kommer til midtvejs punktet, så går turen pludselig hurtig. Vi tæller nedaf...
Vi ankommer til havnen/ankerpladsen Palmeira om natten. Vi finder en plads og så er det på køjen.
Vi har sejlet ca. 7-8 dage, man bliver lidt træt på de lange stræk.
Næste morgen er det tidligt op, hvordan mon der ser ud...?
Her er vi virkelig kommet langt hjemmefra... Gråbrun vulkansk aske, støv som bliver virvlet rundt i luften. Her er næsten ingen planter, kun nogle få palmer og kaktusser.
Fiskerne på den lille stenmole er meget aktive. Morgenes fangst skal renses og måske sælges direkte til folk. Der er sværfisk, tun og andre mindre fisk.
Folk sidder dovent i skygge under træerne, men her er også allerede meget varmt. Nogle spiller spil, tiden går langsomt her.
Mange tynde hunde ligger også i skyggen. Nogle høns går rundt.
Byen er meget farverig, men en del huse er aldrig blevet bygget færdige. Vejene er brostens belagte og fyldt med glasskår. Hvis man har affald bliver det bare smidt. Her er nogle små forretninger (købmands lignende) dåser står på række, så det ser meget farverigt ud. Der er et bageri, de bager kun små boller og har kun åbnet en gang imellem. Der er kun et sted i byen hvor man kan hente rent drikkevand. Så man skal tænke sig om, når gummibåden skal i land.
Man hilser venligt på hinanden her, sproget er portugisisk. Det er en lille by så alle kender alle. De fleste døre står også åbne.
Vi finder politistationen. 3 politimænd sidder i et lille kontor, med fodbold på fjernsynet. Vores pas skal afleveres, næste dag kan vi hente dem i lufthavnen i en anden by. Istedet får vi et papir der skal afleveres i lufthavnen. Derefter finder vi en ”aluguer” lokal bus/taxi, det er en firehjulstrækker med et åbent lad. Man kan sidde udenfor (her er ikke så mange regler) man venter til vognen er helt fyldt op, men det koster kun 50 cents.
Vi kører ind til byen Espargos, den er også farverig, men det er samme billede som Palmeira.
Folk er meget farverigt klædt og venlige. Her er mange gadehandlere, nogle sælger frugt og grønt. Andre tøj og afrikansk kunst. Nogle kvinder går rundt med ting på hoved. Jeg så en kvinde lyfte 20 litter vand op og gå afsted med dem. Alle mennesker her har en stolt rank holning, de fleste er også høje. På en cafe møder vi David, han er fra Gambia. David vil kører os rundt på ”Sal”.
Næste dag kører vi ud til en stor saltsø. Dens beliggenhed ligner et stort vulkan krater. Her udvinder man salt. Saltvandet kommer op nedefra og solen fordamper vandet. Nogle turister svømmer rundt i det meget saltholdige vand. Bagefter for de massage.
Derefter kører vi ud til nogle huler og grotter ved kysten. Der er mange af dem. Her kan man rigtig se hvor store atlanterhavets dønninger er når de kommer ind til kysten.
Næste stop er en oase, det er et guldkorn på den ellers næsten nøgne ø. ”Sal” ligner et månelandskab, med stærk vind som virvler støvet op. Når man kigger ud i horisonten, kan man se et faktamogana. Det ligner hav, men det er kun varmen.
I oasen er mange forskellige planter, daddeltræer, buske, blomster, store og små kokus træer. Det tager ca. 7 år for et kokus træ, at vokse op. Her er også æsler, plettede grise, gedder og høns. Den store turist atraktion er to små skildpadder i et lille bassing. Det sjove er at rundt om ankerpladsen svømmer flere større skildpadder rundt.
Vi slutter turen i Santa Maria på syd enden af ”Sal”. Det er en mere turist by, men stadig med mange farver og halvfærdige bygninger. Her er hoteller, barer, resturanger og dansesteder. Stranden er meget fin, tyrkisblåt vand. Der er flere palmer langs kanten. På en lang træ mole er fiskerne igang med at rense fisk. Hovederne fra tun fisk bliver flækket. De skal værer gode til at grille. Kæberne er meget kødfulde, det er en stærk fisk.
Vi møder Davids bror, han har en kunst forretning. Vi kigger på den og handler lidt.
lørdag den 10. november 2007
30-10-2007 Tenerif – La Gomera
Phil og hans søn Tom er kommet fra England, de er lidt træt af regn og vil gerne se lidt dybt blåt vand.
Las Palmas var meget svær at forlade, specielt kommer jeg til at savne Kirsten. Jeg håber vores veje krydser hinanden igen.
Der var mange andre dejlige venner i Las Palmas, nogle ser jeg igen andre sejler en anden vej.
Vi starter tidligt om morgen, imens det er mørkt. Først sejler vi forbi Kirstens båd ”Røde Orm”.
Kirsten er oppe så vi for vinket farvel.
Vi sejler for motor forbi Grand Canaria. Derefter sætter vi sejl og får en god fart over mod imod Tenerife. Vi har ikke fået søben endnu, så der er lidt ”rumlemaver”.
Ankomsten til Tenerife er helt fantastisk. Den store Vulkan Teide (3717 meter) stikker op over skyerne. I Nord ligger flere gråbrune bjerge, det er vulkansk lava, sten og aske. Der er næsten ingen planter, så der ser meget barsk ud. Vi sejler ind til Santa cruz marina. Her lejer vi en bil i tre dage.
Vi maler et billede til Havnen. Det er gammel overtro med malerierne, men det er sjovt at lave dem.
En Hollandsk pige Rihanna har ingen steder at være, så hun for lov til at overnatte nogle dage.i ”Chili”. Der er også plads til en mere i bilen så hun kommer med på vores ”kultur tur”.
Vi kører op ad snoede veje til vulkanen Teide. Den er det højste punkt i spanien og meget smuk. Vi kører op i ca. 16 graders varme og meget hård vind. Det føles frysende koldt med korte bukser og barer tæer i klip-klap sko. Landskabet rundt om er fantastisk, rå stenblokke, gråbrune lavaklipper små vindblæste buske og træer.
Derefter kører vi ned til Los Americas, det er et stort turist område, hoteller, barer, discoteker og resturanger. Vi skal mødes med Steian, Sølver og Shyvonne fra den norske båd ”Uredd”. Så skal der festes igennem...
Det bliver til nogle barer, resturanger og cafeer, før vi finder et stort dobbelt Discotek. Her bliver danset og drukket igennem.
Om morgen ender vi godt ”beduggede” på stranden. Vi har taget soveposer med og vi ”låner” lige nogle liggestole.
Det er lidt mærkeligt at kravle ud af soveposen næste dag. Solbaderne er kommet og de kigger lidt skævt til os, jeg slinger ned til vandet og får en morgen dukkert. Efter en stor gang engelsk morgenmad, beslutter vi at tage en tømmermænds dag i et vandland. Der er liggestole, svømmepøl, cafeer og resturanger.
De næste par dage bruger vi på at provianterer til den lange Cap Verde tur.
Herefter er vi klar til en lille ”natkapsejlas” med ”Uredd”. Vi sejler ud af havnen efter at det er blevet mørkt. Der er meget vind fordi vi stadig er i akselerations zonen. Vinden kan stige til det dobbelte af normalt. Vi sejler med den store Genua for første gang siden danmark. Vi ser lidt delfiner i mørket. Næste morgen for vi den sidste hårde vind før La Gomera. Skyerne bevæger sig meget hurtigt omkring bjergene. Det er et fantastisk landskab, med den lille by nede ved havnen.
Vi kan se den norske båd foran havnen, så den vinder med et ”mulehår”. Vi drikker øl på molen efter ”kampen”
Den lille by er hyggelig og meget farverig. Alle de ”normale” reklamer mangler i by billedet.
Også her tager vi en bil tur. Vi kører ad snoede bjergveje imellem dale og bjerge. Her er palmer og kaktusser. Indimellem er der helt nøgent rå klippe, men stadig i forskellige farver. Nogle steder kan man se hvordan lavaen har løbet og andre steder ligger sorte lava blokke. Vi kører op til en naturpark. Her er meget grønt, vi er på højde med skyerne. Det giver meget fugt til planterne. Træerne opsamler fugten til øen. Det drypper ned på os, imens vi går rundt. Vegetaritationen er meget tæt og der er mås på de fleste træer.
Tilbage i havnen holder vi en lille afskeds grilfest på stranden. Steian, Sølver og Shyvonne bliver lidt længre. Vi andre sejler ned til øen Sal på Cap Verde. Det er hyggeligt at grille i mørket, det minder lidt om danmark. Men her er varmt og de store bølger ruller ind over stranden.
Næste dag tager vi en farvel øl og så er det afsted mod Cap Verde.
Phil og hans søn Tom er kommet fra England, de er lidt træt af regn og vil gerne se lidt dybt blåt vand.
Las Palmas var meget svær at forlade, specielt kommer jeg til at savne Kirsten. Jeg håber vores veje krydser hinanden igen.
Der var mange andre dejlige venner i Las Palmas, nogle ser jeg igen andre sejler en anden vej.
Vi starter tidligt om morgen, imens det er mørkt. Først sejler vi forbi Kirstens båd ”Røde Orm”.
Kirsten er oppe så vi for vinket farvel.
Vi sejler for motor forbi Grand Canaria. Derefter sætter vi sejl og får en god fart over mod imod Tenerife. Vi har ikke fået søben endnu, så der er lidt ”rumlemaver”.
Ankomsten til Tenerife er helt fantastisk. Den store Vulkan Teide (3717 meter) stikker op over skyerne. I Nord ligger flere gråbrune bjerge, det er vulkansk lava, sten og aske. Der er næsten ingen planter, så der ser meget barsk ud. Vi sejler ind til Santa cruz marina. Her lejer vi en bil i tre dage.
Vi maler et billede til Havnen. Det er gammel overtro med malerierne, men det er sjovt at lave dem.
En Hollandsk pige Rihanna har ingen steder at være, så hun for lov til at overnatte nogle dage.i ”Chili”. Der er også plads til en mere i bilen så hun kommer med på vores ”kultur tur”.
Vi kører op ad snoede veje til vulkanen Teide. Den er det højste punkt i spanien og meget smuk. Vi kører op i ca. 16 graders varme og meget hård vind. Det føles frysende koldt med korte bukser og barer tæer i klip-klap sko. Landskabet rundt om er fantastisk, rå stenblokke, gråbrune lavaklipper små vindblæste buske og træer.
Derefter kører vi ned til Los Americas, det er et stort turist område, hoteller, barer, discoteker og resturanger. Vi skal mødes med Steian, Sølver og Shyvonne fra den norske båd ”Uredd”. Så skal der festes igennem...
Det bliver til nogle barer, resturanger og cafeer, før vi finder et stort dobbelt Discotek. Her bliver danset og drukket igennem.
Om morgen ender vi godt ”beduggede” på stranden. Vi har taget soveposer med og vi ”låner” lige nogle liggestole.
Det er lidt mærkeligt at kravle ud af soveposen næste dag. Solbaderne er kommet og de kigger lidt skævt til os, jeg slinger ned til vandet og får en morgen dukkert. Efter en stor gang engelsk morgenmad, beslutter vi at tage en tømmermænds dag i et vandland. Der er liggestole, svømmepøl, cafeer og resturanger.
De næste par dage bruger vi på at provianterer til den lange Cap Verde tur.
Herefter er vi klar til en lille ”natkapsejlas” med ”Uredd”. Vi sejler ud af havnen efter at det er blevet mørkt. Der er meget vind fordi vi stadig er i akselerations zonen. Vinden kan stige til det dobbelte af normalt. Vi sejler med den store Genua for første gang siden danmark. Vi ser lidt delfiner i mørket. Næste morgen for vi den sidste hårde vind før La Gomera. Skyerne bevæger sig meget hurtigt omkring bjergene. Det er et fantastisk landskab, med den lille by nede ved havnen.
Vi kan se den norske båd foran havnen, så den vinder med et ”mulehår”. Vi drikker øl på molen efter ”kampen”
Den lille by er hyggelig og meget farverig. Alle de ”normale” reklamer mangler i by billedet.
Også her tager vi en bil tur. Vi kører ad snoede bjergveje imellem dale og bjerge. Her er palmer og kaktusser. Indimellem er der helt nøgent rå klippe, men stadig i forskellige farver. Nogle steder kan man se hvordan lavaen har løbet og andre steder ligger sorte lava blokke. Vi kører op til en naturpark. Her er meget grønt, vi er på højde med skyerne. Det giver meget fugt til planterne. Træerne opsamler fugten til øen. Det drypper ned på os, imens vi går rundt. Vegetaritationen er meget tæt og der er mås på de fleste træer.
Tilbage i havnen holder vi en lille afskeds grilfest på stranden. Steian, Sølver og Shyvonne bliver lidt længre. Vi andre sejler ned til øen Sal på Cap Verde. Det er hyggeligt at grille i mørket, det minder lidt om danmark. Men her er varmt og de store bølger ruller ind over stranden.
Næste dag tager vi en farvel øl og så er det afsted mod Cap Verde.
fredag den 12. oktober 2007
20-9-2007 Grand Canaria – besøg af lillebror Niels
Første dag i Las Palmas, går jeg lidt rundt og kigger på byen. Der er ikke så meget turisme som i syd Grand Canaria. Men gamle hoteller og en del nye. Et hotel har stadig sit Spies logo på siden.
Næste dag går vi (de norske venner) ud og nærkigger byen. Vi finder en strandpromonade fyldt med resturanter. Her vælger vi en kinesisk resturang.
Norsk og dansk er lidt ens, men jeg er overrasket over hvor mange veninger og joks der er de samme.
Dagen efter finder jeg en tandlæge. Det er et meget imponerende venteværelse. Bløde sofaer, store sten skulturer, blomster, dejlig musik og kunst i grafiti stil. I selve tandlægerummet kommer der flere personer ind på en gang. Så det er meget anderledes end hjemme.
Efter den oplevelse går jeg ned i den gamle del af Las Palmas. Her møder jeg de norske venner. Vi kigger lidt på byen, før vi bliver tørstige. Vi beslutter at drikke en ”lille” afsked. Fordi Jorkim skal hjem og arbejde i norge og Sølver skal hjem på en kort visit. Stian skal ned til syd Grand Canaria, så deres båd ”Uredd” skal ligge aflene et stykke tid. Det er hyggeligt at sidde udenfor på små caféer
I ca.25 grader. Livet begynder først rigtigt efter at ”siestaen” er overstået. Folk gå meget ud når temperturen er køliger.
Næste dag kører jeg rundt i havneområdet. Her er en stor contaenerhavn, krydstogtskibe og skibsværft med mange forskelige skibe på land. Der ligger nogle hvide skibe i havnen. Jeg snakker med nogle besætningsmedlemmer. Skibene er store japanske tun både, de fisker rundt om Canaria ørerne. På bådene hænger vasketøj og nogle af fiskerne er ved at lave mad ude på dækket.
De næste par dage kommer der mange nye både til havnen/ankerpladsen. Der er flere fra skandinavien. De fleste skal sejle ned til Cap Verde og derefter over til Tobago i Caribien. Det bliver meget socialt med alle de skandinavia. Men i får ikke alle navnene (det tager for lang tid)
Lillebror Niels kommer ned og besøger mig. Jeg har ikke set ham i ca. et halvt år. Når man vælger at rejse som jeg gør, kan der gå lang tid imellem at jeg ser familie og venner. Niels og jeg bor kun 5-10 minutters cykeltur fra hinanden i danmark. Så jeg savner vores hyggestunder sammen.
Vores uge sammen bliver meget afslappet. (Vi behøver ikke at skulle nå en hel masse)
Sidde og drikke kaffe, hoppe i vandet, dase i solen, få besøg af en masse nye venner, gå ud på nogle små caféer og resturanger. Ugen er alt for kort og jeg lærer aldrig at sige farvel.
Min lillebror Niels´s ”turbeskrivelse”
Niels kigger forbi til en kop gevalia.
Hej alle læsere.
Jeg er den mindste ”bukkebruse” i familien.
Den 5. oktober var det så MIN tur, til at besøge Bjørn.
Her er lidt om hvad der skete.
Jeg ankom til Las Palmas omkring midnat, og min kuffert var nr. 2 på transportbåndet, så jeg var ude af lufthavnen på 4 minutter.
Bjørn stod smilende og kanonbrun og tog imod mig.
Vi tog en taxa til havnen, og der blev jeg præsenteret for en gummibåd, str: very small.
Efter 15 minutters roning, kunne jeg endelig sætte fødderne på chili, jeg var ankommet.
Jeg skal måske lige huske at fortælle, at jeg er totalt ”landkrabbe”,så jeg er rimelig dårlig til sejler udtryk.
Langturssejlere har i øvrigt allesammen den samme talefejl.
Hver gang de skal sige: gummibåd, kan man kun høre ordet: dingy.
På den anden side kan jeg heller ikke udtale ordet: langturssejler......jeg kommer til at sige: svineheldig, i stedet.
Bjørn og jeg sad oppe i 4-5 timer og sludrede, og selvom det var nat, OG oktober måned, var det behageligt varmt.
Næste morgen var det super dejligt varmt, og jeg faldt hurtigt ind i den nye tidszone, den der hedder: masser af tid.
Hernede skal man ikke stille uret en time tilbage, man KIGGER slet ikke på uret.
Bjørn har lært en masse skandinaver at kende, der ligesom chili, ligger for anker lidt ud for kysten.
Vi hilser på dem når vi ror forbi.
At hilse som langturs sejler.
Når man hilser derhjemme, siger man hej, og går videre. Når man hilser som langturs sejler, siger man hej, sludrer en times tid, og får evt et par øl, så det kan tage en rum tid at komme ind til land.
På den anden side skal vi jo ikke nå noget.
Det mest aktive vi laver, er nok at stå ud af sengen, jeg kunne godt blive her et par måneder.
Kan man være 8 mennesker i bjørns cockpit?.......Nej, men 8 mennesker og en guitar kan man være.
Vi for besøg fra 4 forskellige både på en gang.
Det bliver sent, klokken er vist blevet ”nat”.
Guitarfyren er en svensker, som er uddannet jazzmusiker, snakken og sangen går lystigt.
Nååh ja, vi får også et par øl eller 5.
Dagen efter, eller måske var det dagen før, var der en norsk fyr på besøg.
Han er Simpsons fan, så vi får snakket en del om ”Jebus”.
Vandet er behageligt varmt hernede, vi bader dagligt fra chilli.
Således går dagene, bade, hilse, handle lidt, og ellers bare stresse totalt af.
Jeg vil slutte af med at takke følgende for at have gjort min ferie totalt fed:
Bjørn, Johan, Kirsten, Sølver, Sten, og Shevonne.
Jeg glæder mig til at høre om jeres videre færd, rundt omkring i verden.
Knus
Niels.
Første dag i Las Palmas, går jeg lidt rundt og kigger på byen. Der er ikke så meget turisme som i syd Grand Canaria. Men gamle hoteller og en del nye. Et hotel har stadig sit Spies logo på siden.
Næste dag går vi (de norske venner) ud og nærkigger byen. Vi finder en strandpromonade fyldt med resturanter. Her vælger vi en kinesisk resturang.
Norsk og dansk er lidt ens, men jeg er overrasket over hvor mange veninger og joks der er de samme.
Dagen efter finder jeg en tandlæge. Det er et meget imponerende venteværelse. Bløde sofaer, store sten skulturer, blomster, dejlig musik og kunst i grafiti stil. I selve tandlægerummet kommer der flere personer ind på en gang. Så det er meget anderledes end hjemme.
Efter den oplevelse går jeg ned i den gamle del af Las Palmas. Her møder jeg de norske venner. Vi kigger lidt på byen, før vi bliver tørstige. Vi beslutter at drikke en ”lille” afsked. Fordi Jorkim skal hjem og arbejde i norge og Sølver skal hjem på en kort visit. Stian skal ned til syd Grand Canaria, så deres båd ”Uredd” skal ligge aflene et stykke tid. Det er hyggeligt at sidde udenfor på små caféer
I ca.25 grader. Livet begynder først rigtigt efter at ”siestaen” er overstået. Folk gå meget ud når temperturen er køliger.
Næste dag kører jeg rundt i havneområdet. Her er en stor contaenerhavn, krydstogtskibe og skibsværft med mange forskelige skibe på land. Der ligger nogle hvide skibe i havnen. Jeg snakker med nogle besætningsmedlemmer. Skibene er store japanske tun både, de fisker rundt om Canaria ørerne. På bådene hænger vasketøj og nogle af fiskerne er ved at lave mad ude på dækket.
De næste par dage kommer der mange nye både til havnen/ankerpladsen. Der er flere fra skandinavien. De fleste skal sejle ned til Cap Verde og derefter over til Tobago i Caribien. Det bliver meget socialt med alle de skandinavia. Men i får ikke alle navnene (det tager for lang tid)
Lillebror Niels kommer ned og besøger mig. Jeg har ikke set ham i ca. et halvt år. Når man vælger at rejse som jeg gør, kan der gå lang tid imellem at jeg ser familie og venner. Niels og jeg bor kun 5-10 minutters cykeltur fra hinanden i danmark. Så jeg savner vores hyggestunder sammen.
Vores uge sammen bliver meget afslappet. (Vi behøver ikke at skulle nå en hel masse)
Sidde og drikke kaffe, hoppe i vandet, dase i solen, få besøg af en masse nye venner, gå ud på nogle små caféer og resturanger. Ugen er alt for kort og jeg lærer aldrig at sige farvel.
Min lillebror Niels´s ”turbeskrivelse”
Niels kigger forbi til en kop gevalia.
Hej alle læsere.
Jeg er den mindste ”bukkebruse” i familien.
Den 5. oktober var det så MIN tur, til at besøge Bjørn.
Her er lidt om hvad der skete.
Jeg ankom til Las Palmas omkring midnat, og min kuffert var nr. 2 på transportbåndet, så jeg var ude af lufthavnen på 4 minutter.
Bjørn stod smilende og kanonbrun og tog imod mig.
Vi tog en taxa til havnen, og der blev jeg præsenteret for en gummibåd, str: very small.
Efter 15 minutters roning, kunne jeg endelig sætte fødderne på chili, jeg var ankommet.
Jeg skal måske lige huske at fortælle, at jeg er totalt ”landkrabbe”,så jeg er rimelig dårlig til sejler udtryk.
Langturssejlere har i øvrigt allesammen den samme talefejl.
Hver gang de skal sige: gummibåd, kan man kun høre ordet: dingy.
På den anden side kan jeg heller ikke udtale ordet: langturssejler......jeg kommer til at sige: svineheldig, i stedet.
Bjørn og jeg sad oppe i 4-5 timer og sludrede, og selvom det var nat, OG oktober måned, var det behageligt varmt.
Næste morgen var det super dejligt varmt, og jeg faldt hurtigt ind i den nye tidszone, den der hedder: masser af tid.
Hernede skal man ikke stille uret en time tilbage, man KIGGER slet ikke på uret.
Bjørn har lært en masse skandinaver at kende, der ligesom chili, ligger for anker lidt ud for kysten.
Vi hilser på dem når vi ror forbi.
At hilse som langturs sejler.
Når man hilser derhjemme, siger man hej, og går videre. Når man hilser som langturs sejler, siger man hej, sludrer en times tid, og får evt et par øl, så det kan tage en rum tid at komme ind til land.
På den anden side skal vi jo ikke nå noget.
Det mest aktive vi laver, er nok at stå ud af sengen, jeg kunne godt blive her et par måneder.
Kan man være 8 mennesker i bjørns cockpit?.......Nej, men 8 mennesker og en guitar kan man være.
Vi for besøg fra 4 forskellige både på en gang.
Det bliver sent, klokken er vist blevet ”nat”.
Guitarfyren er en svensker, som er uddannet jazzmusiker, snakken og sangen går lystigt.
Nååh ja, vi får også et par øl eller 5.
Dagen efter, eller måske var det dagen før, var der en norsk fyr på besøg.
Han er Simpsons fan, så vi får snakket en del om ”Jebus”.
Vandet er behageligt varmt hernede, vi bader dagligt fra chilli.
Således går dagene, bade, hilse, handle lidt, og ellers bare stresse totalt af.
Jeg vil slutte af med at takke følgende for at have gjort min ferie totalt fed:
Bjørn, Johan, Kirsten, Sølver, Sten, og Shevonne.
Jeg glæder mig til at høre om jeres videre færd, rundt omkring i verden.
Knus
Niels.
onsdag den 3. oktober 2007
15-9-2007 Madeira...
Det var en hurtig tur over til Madeira, vi er ca. 10 både som følges ad. På turen er jeg lige ved at sejle ind i en skildpadde. Den kigger utilfreds på mig.
Tæt på Madeira er der en ”fiesta” igang. Mange fiskerbåde, motorbåde og vandscotere sejler folk ud rundt om en ø, med fuld fart og musik. Jeg valgte at sejle ind i havnen under de ”urolige” forhold.
I havnen lå ”uredd” en norsk båd med Stein, Sølver og Jorkim. Også en hollandsk ven fra La Courona lå her. Jeg lejede en bil sammen med de norske. Så havde vi tre dage til at se Madeira.
Vi startede med at tage bussen ud til lufthavnen, for at hente bilen.
Bus er lidt af en oplevelse/overlevelse.
Bussen er gammel og chauføren kører meget hurtigt. Det er bjergveje som snor sig ved siden af lodrette klippe skråninger. Smuk udsigt, lige ned over de små træer.
Han har tid til at småsnakke med passersererne bag ved.
På en meget smal vej holder en bil. Chauføren dytter flere gange, før han går ud og snakker. Bagefter køre bilen meget langsomt væk. På en anden vej, går en ældre dame med stok og paraply midt på vejen. Hun er ikke sådan lige til at flytte med dyt. Bussen kører tæt på hende og hun næsten hopper væk med lyftet paraply efter bussen. (det frembringer mange spil i bussen)
Vi får vores bil og tager en hurtig rundtur på øen. Madeira er vulkanske bjerge, med meget grøn vegetarision. Det meste af tiden er bjergene indhyllet i regntunge skyer. Det er Madeira`s ”regntid”.
Der er mange store blomster, banantræer, vinbuske og andre afgrøder.
Vi kører ud for at se på et surf område. Bølgerne i nord Madeira kan blive pænt store. Vi finder stedet og sidder lidt og kigger. En surfer fortæller os hvor vi kan leje surfbræder og dragter. Vi kører hen til området. Selv om det er aften får vi lejet tre bræder og dragter.
Efter et ”lynkursus” er vi klar til surf. Surfbrættet hænger fast i ens fod med en ”lænke”. Man lægger sig på brædtet og svømmer ud imod de nu gigantiske bølger. Vel ude skal man svømme hurtigt ned ad bølgen, hoppe op på brædtet og surfe. Efter flere forsøg når jeg op i knæhøjde et kort sekundt, før jeg ligger og roder rundt i brusende vand. Min surf kariære er kort, totalt forpustet driver jeg op på stranden. Her får jeg at vide at vi skulle starte med begynderbølgerne, tæt på stranden, ikke de store ekspert bølger. Men et kort sekundt var jeg næsten surfer.
Næste dag, køre vi så højt op på et af bjergene som muligt. Vi skal gå resten af vejen for at komme op toppen. Det er meget fugtigt, fyldt med dejlige store grønne planter overalt. Duften er kraftig, som efter et regnvejr. Vi går i samme højde som skyerne som hænger rundt om toppen af bjerget. Senere kommer vi forbi et lille vandfald. Vi går også igennem en lille mørk tunnel. Stien vi følger går nogle gange lodret ned. Så kan vi se toppen af træerne. Efter den seje motion, kører vi ind til Funtial (hovedbyen) Her ser vi på byen og går på resturang.
Dagen efter vil vi ud og dykke. Bilen bliver pakket med grej og vi kører ned til et ”godt” område. Vi skal igennem et hotel for at komme ned til vandet. Det koster penge at gå ned til vandet. Da Jorkim og jeg ikke har dykkerflasker, sætter vi os på en café.
Efter den store dykkertur, laver vi ”powershopping”, bådene skal fyldes op med proviant. Det er meget nemmere når vi har en bil.
Efter nogle dagen sejler vi ned imod Grand Canaria. Vi regner ud at turen skal begynde som en natsejlas, for at vi kan ankomme om morgen i Las Palmas.
Jeg starter lidt tidliger, for at komme så langt ud fra Madeira som muligt. Jeg håber at der ikke er så mange fiskere længere ude.
Turen er stille og rolig, dejligt vejr og sejl hele vejen. Jeg ser to skildpadder på turen.
En lille ”langtursfugl” lander på båden, den ser lidt træt ud. Men efter lidt brød og vand flyver den afsted igen.
Ca. 100 sømil fra Grand Canaria, kan jeg se at den dejlige fart er alt for høj. Så desvære er jeg nød til at rebe sejlene helt ned, for at bremse farten. Næste morgen ankommer jeg til den meget farverige Las Palmas. Jeg anker op ved siden af havnen, her ligger allerede flere både.
Det var en hurtig tur over til Madeira, vi er ca. 10 både som følges ad. På turen er jeg lige ved at sejle ind i en skildpadde. Den kigger utilfreds på mig.
Tæt på Madeira er der en ”fiesta” igang. Mange fiskerbåde, motorbåde og vandscotere sejler folk ud rundt om en ø, med fuld fart og musik. Jeg valgte at sejle ind i havnen under de ”urolige” forhold.
I havnen lå ”uredd” en norsk båd med Stein, Sølver og Jorkim. Også en hollandsk ven fra La Courona lå her. Jeg lejede en bil sammen med de norske. Så havde vi tre dage til at se Madeira.
Vi startede med at tage bussen ud til lufthavnen, for at hente bilen.
Bus er lidt af en oplevelse/overlevelse.
Bussen er gammel og chauføren kører meget hurtigt. Det er bjergveje som snor sig ved siden af lodrette klippe skråninger. Smuk udsigt, lige ned over de små træer.
Han har tid til at småsnakke med passersererne bag ved.
På en meget smal vej holder en bil. Chauføren dytter flere gange, før han går ud og snakker. Bagefter køre bilen meget langsomt væk. På en anden vej, går en ældre dame med stok og paraply midt på vejen. Hun er ikke sådan lige til at flytte med dyt. Bussen kører tæt på hende og hun næsten hopper væk med lyftet paraply efter bussen. (det frembringer mange spil i bussen)
Vi får vores bil og tager en hurtig rundtur på øen. Madeira er vulkanske bjerge, med meget grøn vegetarision. Det meste af tiden er bjergene indhyllet i regntunge skyer. Det er Madeira`s ”regntid”.
Der er mange store blomster, banantræer, vinbuske og andre afgrøder.
Vi kører ud for at se på et surf område. Bølgerne i nord Madeira kan blive pænt store. Vi finder stedet og sidder lidt og kigger. En surfer fortæller os hvor vi kan leje surfbræder og dragter. Vi kører hen til området. Selv om det er aften får vi lejet tre bræder og dragter.
Efter et ”lynkursus” er vi klar til surf. Surfbrættet hænger fast i ens fod med en ”lænke”. Man lægger sig på brædtet og svømmer ud imod de nu gigantiske bølger. Vel ude skal man svømme hurtigt ned ad bølgen, hoppe op på brædtet og surfe. Efter flere forsøg når jeg op i knæhøjde et kort sekundt, før jeg ligger og roder rundt i brusende vand. Min surf kariære er kort, totalt forpustet driver jeg op på stranden. Her får jeg at vide at vi skulle starte med begynderbølgerne, tæt på stranden, ikke de store ekspert bølger. Men et kort sekundt var jeg næsten surfer.
Næste dag, køre vi så højt op på et af bjergene som muligt. Vi skal gå resten af vejen for at komme op toppen. Det er meget fugtigt, fyldt med dejlige store grønne planter overalt. Duften er kraftig, som efter et regnvejr. Vi går i samme højde som skyerne som hænger rundt om toppen af bjerget. Senere kommer vi forbi et lille vandfald. Vi går også igennem en lille mørk tunnel. Stien vi følger går nogle gange lodret ned. Så kan vi se toppen af træerne. Efter den seje motion, kører vi ind til Funtial (hovedbyen) Her ser vi på byen og går på resturang.
Dagen efter vil vi ud og dykke. Bilen bliver pakket med grej og vi kører ned til et ”godt” område. Vi skal igennem et hotel for at komme ned til vandet. Det koster penge at gå ned til vandet. Da Jorkim og jeg ikke har dykkerflasker, sætter vi os på en café.
Efter den store dykkertur, laver vi ”powershopping”, bådene skal fyldes op med proviant. Det er meget nemmere når vi har en bil.
Efter nogle dagen sejler vi ned imod Grand Canaria. Vi regner ud at turen skal begynde som en natsejlas, for at vi kan ankomme om morgen i Las Palmas.
Jeg starter lidt tidliger, for at komme så langt ud fra Madeira som muligt. Jeg håber at der ikke er så mange fiskere længere ude.
Turen er stille og rolig, dejligt vejr og sejl hele vejen. Jeg ser to skildpadder på turen.
En lille ”langtursfugl” lander på båden, den ser lidt træt ud. Men efter lidt brød og vand flyver den afsted igen.
Ca. 100 sømil fra Grand Canaria, kan jeg se at den dejlige fart er alt for høj. Så desvære er jeg nød til at rebe sejlene helt ned, for at bremse farten. Næste morgen ankommer jeg til den meget farverige Las Palmas. Jeg anker op ved siden af havnen, her ligger allerede flere både.
onsdag den 19. september 2007
1-10-2007 Cécile...
Jeg gik ind ad pontonbroen mod Lisabon by, da jeg hørte mundharmonika musik fra en fransk sejlbåd. Der blev øvet på nogle små musik stykker. Indimellem stoppede musikken og der kom et
”merde”. Jeg sagde ”hallo” og et smilende ansigt dukkede op. Jeg spurgte om det var franske melodier. Så blev jeg inviteret ombord til ”Cécile”. Vi sad og snakkede i lang tid og bagefter gik vi ud i ”chili”.
Dagen efter gik vi ud for at se et stort marked. Undervejs fandt vi nogle caféer, så da vi endelig nåede ud til markede var de tæt på at lukke. Det var sjovt at gå rundt og se de forskellige ting. Cécile fortæller mig navnene på nogle af grøntsagerne. På fransk og portugisisk.
Vi køber ind til aftensmad i ”chili”. På den næste café spørger Cécile mig om hun må sejle med til
Madeira. Jeg er solgt, så selvfølgelig er det ok.
Dagen efter gør vi sejlklar. Vi når også lige et internet besøg. Men jeg kan stadig ikke få historierne ud på min blog.
Vi sejler afsted, under den store bro i Lisabon. Det er en metalbro og vi kan se bilerne op igennem broen. Der er også en stærk støj. Snart er vi ude i Atlanterhavet. Dønningerne bliver større og der er den specielle duft af hav. Vinden er lige tilpas og båden sejler selv. Så vi kan slappe af og dase i solen. Vi kan sidde i timevis og bare snakke. Cécile prøver at lære mig fransk og portugisisk og det er rigtig sjovt. Der er også god tid til at lege i køkkenet. Der er både aperitif før maden, forret, dessert og vin til maden. Vi kan side ude i cockpittet og spise, så det er stille på atlanterhavet. Jeg lærer også at lave nogle små franske retter. Før det bliver mørkt, for vi rydet op. Der bliver lavet en stor kande kaffe. Kopper, kiks og chokolade bliver lagt op i cockpittet.
Vi kommer ind i en god rytme med vagtskifterne. Det meste af tiden skal vi bare holde udkig. Nætterne er meget mørke. Solen er først oppe ca. kl. 7, og nede ca. 21. Men det er en meget smuk stjerneklar himmel.
Efter et par dage begynder vi at spille om hvem der skal tage opvask, pumpe gummibåd op og ro den. Vi sidder ude på fordækket af båden og lytter til den brusende lyd af vandet (båden sejler hurtigt). Her sider vi og spiller et fransk terningspil, som tager lang tid. Men tiden stål stille, så skilpadder og delfiner griner nok af vores leg.
Nogle gange, sidder Cécile i skyggen på fordækket og øver franske melodier på mundharpen. Ind imellem stopper musikken og der kommer et ”merde”. Selv om jeg ligger nede i cockpitter og læser, så er det svært at lade være med at smile.
”Merde” kan lyde utroligt sjovt og smukt.
En morgen for vi en meget speciel oplevelse: Efter morgenvagten er Cécile gået ned i forkøjen for at sove og jeg morgenbader i cockpittet.
Pludselig springer en hval lodret op af vandet foran båden. Den lander sidelæns i vandet. Jeg råber på dansk, fransk og engelsk efter Cécile. Hun kommer op, totalt søvnig. Jeg peger og fortæller om hvalen. Hun kigger bare på mig. Men så sker det igen. To hvaler (tættere på båden) springer igen lodret op i luften og lander sidelæns. Trede gang er de helt tæt på og plasket er enormt højt. En vild oplevelse.
Ca. 100 sømil før Porto Santo begynder vi at kigge på tiden. Vi vil helst ankomme om morgen (i dagslys). Farten på båden båden skal ned!!! Vi sejler over 6 knob, der er god vind. Begge sejl bliver rebbet ned, så nu sejler ”chili” lidt langsommer.
Om natten får vi en ny oplevelse: En sort fugl lander i cockpittet. Den basker lidt før den lægger sig bag nogle spande. Her bliver den resten af turen. Næste morgen ved solopgang ankommer vi til Porto Santo. Det er smukt. Store vulkaner med mange farver og skygger. Det ligner store sandbunker.
Inde i havnen kommer en mortorbåd over til os. ”Godmorgen og velkommen til Porto Santo” Det er ”Nilson” Vi kan bare anker op midt i haven.
Efter nogle timers søvn. Så ror vi ind. Den sorte fugl bliver sat i land og vi er klar til at se Porto Santo.
Der er nogle små sjove 4-hjuls motorcykler, sådan en har jeg aldrig prøvet. Det går fint med at leje en. Men da udlejeren spøger efter kørekort, ryster jeg på hoved. ”Lukkede øjne, forstå han dog fint”
Så kører vi langsomt rundt på øen. Der er snoede bjergveje Jeg prøver lige fuld fart kort. Den kan køre over 100 km. (ganske sjovt)
Der er speciel Cristof Columbus festival i byen. Musik, folk er udklædte i gamle kostymer. Der er ”gamle” boder.
Om aften går vi ned til stranden. Her ankommer ”Maria” ( kopi af Columbus skib) til kysten. Folk danser rundt og synger. Der er fakler på stranden og der bliver pustet ild. ”Culombus og følge bliver langsomt roet i land. Imens bliver historien om hans korte besøg på Porto Santo fortalt på engelsk.
I baggrunden høre man bølgernes brusende.
À Cécile...
Tu as été e une belle experience pour mon Coeur. Ton sourire, tes beaux yenx et ton anglais avec un bel accent francais, ta grande force de caractére, ta magie mystérieuse, ton joli “merde”, tes idées spontannées vont toujours rester dans mon Coeur. Pour moi cela a été un merveilleux rêve de naviguer avec toi. J´espère que tu auras beaucoup de bonheur dans ta vie.
Ton ami Bjørn
Jeg gik ind ad pontonbroen mod Lisabon by, da jeg hørte mundharmonika musik fra en fransk sejlbåd. Der blev øvet på nogle små musik stykker. Indimellem stoppede musikken og der kom et
”merde”. Jeg sagde ”hallo” og et smilende ansigt dukkede op. Jeg spurgte om det var franske melodier. Så blev jeg inviteret ombord til ”Cécile”. Vi sad og snakkede i lang tid og bagefter gik vi ud i ”chili”.
Dagen efter gik vi ud for at se et stort marked. Undervejs fandt vi nogle caféer, så da vi endelig nåede ud til markede var de tæt på at lukke. Det var sjovt at gå rundt og se de forskellige ting. Cécile fortæller mig navnene på nogle af grøntsagerne. På fransk og portugisisk.
Vi køber ind til aftensmad i ”chili”. På den næste café spørger Cécile mig om hun må sejle med til
Madeira. Jeg er solgt, så selvfølgelig er det ok.
Dagen efter gør vi sejlklar. Vi når også lige et internet besøg. Men jeg kan stadig ikke få historierne ud på min blog.
Vi sejler afsted, under den store bro i Lisabon. Det er en metalbro og vi kan se bilerne op igennem broen. Der er også en stærk støj. Snart er vi ude i Atlanterhavet. Dønningerne bliver større og der er den specielle duft af hav. Vinden er lige tilpas og båden sejler selv. Så vi kan slappe af og dase i solen. Vi kan sidde i timevis og bare snakke. Cécile prøver at lære mig fransk og portugisisk og det er rigtig sjovt. Der er også god tid til at lege i køkkenet. Der er både aperitif før maden, forret, dessert og vin til maden. Vi kan side ude i cockpittet og spise, så det er stille på atlanterhavet. Jeg lærer også at lave nogle små franske retter. Før det bliver mørkt, for vi rydet op. Der bliver lavet en stor kande kaffe. Kopper, kiks og chokolade bliver lagt op i cockpittet.
Vi kommer ind i en god rytme med vagtskifterne. Det meste af tiden skal vi bare holde udkig. Nætterne er meget mørke. Solen er først oppe ca. kl. 7, og nede ca. 21. Men det er en meget smuk stjerneklar himmel.
Efter et par dage begynder vi at spille om hvem der skal tage opvask, pumpe gummibåd op og ro den. Vi sidder ude på fordækket af båden og lytter til den brusende lyd af vandet (båden sejler hurtigt). Her sider vi og spiller et fransk terningspil, som tager lang tid. Men tiden stål stille, så skilpadder og delfiner griner nok af vores leg.
Nogle gange, sidder Cécile i skyggen på fordækket og øver franske melodier på mundharpen. Ind imellem stopper musikken og der kommer et ”merde”. Selv om jeg ligger nede i cockpitter og læser, så er det svært at lade være med at smile.
”Merde” kan lyde utroligt sjovt og smukt.
En morgen for vi en meget speciel oplevelse: Efter morgenvagten er Cécile gået ned i forkøjen for at sove og jeg morgenbader i cockpittet.
Pludselig springer en hval lodret op af vandet foran båden. Den lander sidelæns i vandet. Jeg råber på dansk, fransk og engelsk efter Cécile. Hun kommer op, totalt søvnig. Jeg peger og fortæller om hvalen. Hun kigger bare på mig. Men så sker det igen. To hvaler (tættere på båden) springer igen lodret op i luften og lander sidelæns. Trede gang er de helt tæt på og plasket er enormt højt. En vild oplevelse.
Ca. 100 sømil før Porto Santo begynder vi at kigge på tiden. Vi vil helst ankomme om morgen (i dagslys). Farten på båden båden skal ned!!! Vi sejler over 6 knob, der er god vind. Begge sejl bliver rebbet ned, så nu sejler ”chili” lidt langsommer.
Om natten får vi en ny oplevelse: En sort fugl lander i cockpittet. Den basker lidt før den lægger sig bag nogle spande. Her bliver den resten af turen. Næste morgen ved solopgang ankommer vi til Porto Santo. Det er smukt. Store vulkaner med mange farver og skygger. Det ligner store sandbunker.
Inde i havnen kommer en mortorbåd over til os. ”Godmorgen og velkommen til Porto Santo” Det er ”Nilson” Vi kan bare anker op midt i haven.
Efter nogle timers søvn. Så ror vi ind. Den sorte fugl bliver sat i land og vi er klar til at se Porto Santo.
Der er nogle små sjove 4-hjuls motorcykler, sådan en har jeg aldrig prøvet. Det går fint med at leje en. Men da udlejeren spøger efter kørekort, ryster jeg på hoved. ”Lukkede øjne, forstå han dog fint”
Så kører vi langsomt rundt på øen. Der er snoede bjergveje Jeg prøver lige fuld fart kort. Den kan køre over 100 km. (ganske sjovt)
Der er speciel Cristof Columbus festival i byen. Musik, folk er udklædte i gamle kostymer. Der er ”gamle” boder.
Om aften går vi ned til stranden. Her ankommer ”Maria” ( kopi af Columbus skib) til kysten. Folk danser rundt og synger. Der er fakler på stranden og der bliver pustet ild. ”Culombus og følge bliver langsomt roet i land. Imens bliver historien om hans korte besøg på Porto Santo fortalt på engelsk.
I baggrunden høre man bølgernes brusende.
À Cécile...
Tu as été e une belle experience pour mon Coeur. Ton sourire, tes beaux yenx et ton anglais avec un bel accent francais, ta grande force de caractére, ta magie mystérieuse, ton joli “merde”, tes idées spontannées vont toujours rester dans mon Coeur. Pour moi cela a été un merveilleux rêve de naviguer avec toi. J´espère que tu auras beaucoup de bonheur dans ta vie.
Ton ami Bjørn
1-9-2007 Ned til Lisabon
Bayonne:
Vasketøj ud af vinduerne, små gader, middags pause. Ældre der passer butikkerne. Biler som stopper, folk skal lige snakke med hinanden. Marmor sten foran shops og resturanterne bliver vasket med vand hver morgen. Skæve huse, caféer, unge med sodavand, ældre med en lille expreso. En ældre mand sidder med baskerhue og laset tøj, gamle sandaler. Der kommer landbrugs varer direkte fra bundegårdene. Nogle slæber et okselår ind på en resturang. En bagerbil kører rundt med brød og friske flute. Alle kender tilsyneladen hinanden, der skal lige snakkes...
Dørerne i mange af husene står åbne. En tynd kat ligger og sover på en trappe. Der er en duft af mange ting, grilstegt fisk, friske grøntsager og frugt. De mange varer står i de smalle gader. Alle steder hvor der er plads til et bord og en stol sidder der folk. En dame stål på en altan og diskuterer med en nede på gaden. I middags heden sover byen. Mange resturanger og forretninger lukker nogle timer. Folk er i skygge, sover, holder lang middagspause. Dem som er tilbage (turisterne) bevæger sig langsomt rundt. Man drikker vand...
Porto:
Jeg gik på markede. Her er en sjov stemning af råbende folk og høns. Der er mange friske fisk, levende høns, levende kaniner, masse af grøntsager, frugt, og alle mulige andre varer.
Om eftermiddagen gik Tim og jeg ud for at studere café livet. Efter flere caféer tog vi metroen ind til Porto. Her fortsatte vi med ”rundturen”. Vi smagte en del sjove ting, sangria (stærk), Brandy og noget lokalt øl. Så Porto blev en rundtur by night. Vi mødte selvfølgelig en masse sjove folk på vores tur.
Dagen efter (lidt sent) tog jeg ud for at se nogle Red Bull fly. De skulle flyve konkurance i Porto. Flyene trænede rundt om havnen. Der skal være konkuranceflyvning om lørdagen. Da jeg ankom til havnen dykkede to af dem ned over ”chili” de vippede om på siden og rundt om båden.
Sydpå:
Vi sejler vidre mod en ankerplads tæt på Lisabon. Jeg ankommer om natten, hvor en frisk varm vind blæser ud imod mig fra land. Der ligger nogle andre både for anker, så her dropper jeg også mit. Der er musik fra natklubber, koncerter og resturanger.
Tidligt næste morgen hopper jeg i vandet. Det er frisk og meget salt. Det er det varmeste sted jeg har været. Jeg bruger dagen til at dase, bade, ligge i solen og læse. Sener kommer to englænder forbi, Jeg får et lift over til ”Jooannmee”, hvor Babara laver dejlig mad. Det er vores (måske) sidste dag sammen, jeg vil sejle ind til Lisabon.
Næste morgen lætter jeg anker, sejler langsomt over til ”Jooannmee” og siger farvel. Derefter tøffer jeg langs kysten mod Lisabon.
Der er borge, badestrande, slidte huse og meget farverige huse. Tæt på lystbådehavnen ligger det store engelske skib QE2.
Lisabon er en stor smuk by. Kort fortalt: Caféer, musik, gadehandel, små marmorsten på gaderne, gågader, sporvogne i stærke farver, storslået bygninger med sten figuer, mange forskellige mennesker, der er turister og lokale.
Bayonne:
Vasketøj ud af vinduerne, små gader, middags pause. Ældre der passer butikkerne. Biler som stopper, folk skal lige snakke med hinanden. Marmor sten foran shops og resturanterne bliver vasket med vand hver morgen. Skæve huse, caféer, unge med sodavand, ældre med en lille expreso. En ældre mand sidder med baskerhue og laset tøj, gamle sandaler. Der kommer landbrugs varer direkte fra bundegårdene. Nogle slæber et okselår ind på en resturang. En bagerbil kører rundt med brød og friske flute. Alle kender tilsyneladen hinanden, der skal lige snakkes...
Dørerne i mange af husene står åbne. En tynd kat ligger og sover på en trappe. Der er en duft af mange ting, grilstegt fisk, friske grøntsager og frugt. De mange varer står i de smalle gader. Alle steder hvor der er plads til et bord og en stol sidder der folk. En dame stål på en altan og diskuterer med en nede på gaden. I middags heden sover byen. Mange resturanger og forretninger lukker nogle timer. Folk er i skygge, sover, holder lang middagspause. Dem som er tilbage (turisterne) bevæger sig langsomt rundt. Man drikker vand...
Porto:
Jeg gik på markede. Her er en sjov stemning af råbende folk og høns. Der er mange friske fisk, levende høns, levende kaniner, masse af grøntsager, frugt, og alle mulige andre varer.
Om eftermiddagen gik Tim og jeg ud for at studere café livet. Efter flere caféer tog vi metroen ind til Porto. Her fortsatte vi med ”rundturen”. Vi smagte en del sjove ting, sangria (stærk), Brandy og noget lokalt øl. Så Porto blev en rundtur by night. Vi mødte selvfølgelig en masse sjove folk på vores tur.
Dagen efter (lidt sent) tog jeg ud for at se nogle Red Bull fly. De skulle flyve konkurance i Porto. Flyene trænede rundt om havnen. Der skal være konkuranceflyvning om lørdagen. Da jeg ankom til havnen dykkede to af dem ned over ”chili” de vippede om på siden og rundt om båden.
Sydpå:
Vi sejler vidre mod en ankerplads tæt på Lisabon. Jeg ankommer om natten, hvor en frisk varm vind blæser ud imod mig fra land. Der ligger nogle andre både for anker, så her dropper jeg også mit. Der er musik fra natklubber, koncerter og resturanger.
Tidligt næste morgen hopper jeg i vandet. Det er frisk og meget salt. Det er det varmeste sted jeg har været. Jeg bruger dagen til at dase, bade, ligge i solen og læse. Sener kommer to englænder forbi, Jeg får et lift over til ”Jooannmee”, hvor Babara laver dejlig mad. Det er vores (måske) sidste dag sammen, jeg vil sejle ind til Lisabon.
Næste morgen lætter jeg anker, sejler langsomt over til ”Jooannmee” og siger farvel. Derefter tøffer jeg langs kysten mod Lisabon.
Der er borge, badestrande, slidte huse og meget farverige huse. Tæt på lystbådehavnen ligger det store engelske skib QE2.
Lisabon er en stor smuk by. Kort fortalt: Caféer, musik, gadehandel, små marmorsten på gaderne, gågader, sporvogne i stærke farver, storslået bygninger med sten figuer, mange forskellige mennesker, der er turister og lokale.
onsdag den 12. september 2007
15-8-2007 La Courona
Havneliv...
Nu er jeg nået til langtursejlernes ”hovedgade”. I havnen er en blanding af mange sprog. Det sjove ved det er at, selv om vi ikke taler samme sprog, forstår vi hinanden. Vi vil gerne forstå hinanden, så man prøver alt hvad man kan. Vi lærer alle sprog... godmorgen, tak, vil de være så venlig, osv. Jeg tar lidt fra forskellige sprog (ved ikke hvad det hedder).
Nogle både skal nordpå, men de fleste skal sydpå. Vi venter alle på det rigtige vejr. Vejr udsigterne bliver studeret på havnekontoret, nogle kigger på internet, jeg får sms med vejrudsigt fra Bjørn. En enkelt stor hollansk båd stikker ud i søen, men den kommer tilbage senere på dagen. (godt med luft som man siger)
I en båd bliver der spillet fransk folkemusik, der er sang, fløjte og harmonika. På en hollansk båd ruller de sejl ind og ud, de har en reperation. På ponton broen, bliver der vasket tøj i en spand. Mange af bådene har tøj hængende til tører. På broen bag en engelsk båd er en masse udstyr til salg.
De har ikke plads/brug for alt sammen. Folk fra flere af bådene er på tur i byen. På nogle både ligger folk i solen, eller henslængt under et solsejl i skygge. Her er dejligt vamt, specielt midt på dagen. Næsten alt lukker i byen, der er ciesta. Men jeg finder alligevel en cafe med skygge. Man går på besøg i nogle af bådene, får nye venner. Jeg bliver indviteret over i ”Jooannmee”, her møder jeg Tudor, Barbara og Tim fra Wales. Og også på besøg en ”pænt pyntet” Joe fra en engelsk båd.
Der oser af en rigtig doven stemning. Man kan ikke huske hvad dag det er, eller hvad klokker er. (hvad skal man også bruge det til?) Jeg har bestilt nye briller, nåede ikke at hente dem i dag. Alle bådene ruller meget i atlanterhavets dønninger, det er med til at give den dovne stemning. Når folk går, er det meget langsomt. Her er mange single sejlere. En svensk ca. 22 år, en hollandsk ca. 65 år. Nogle både har 10 gaster. Men vi er alle sammen på vej til et nyt sted. (Der er lige engelske Joe og Jane, de er på vej sydpå, men har været flere år i La Courona).
Vi vil se noget andet. Møde nogle nye mennesker. Dele vores erfaringer med hinanden. De fleste af os ligner ”sejlerbumser”. Meget afslappet. Der er mange drømme, de fleste lyder rimelige nok. Men nogle måske lidt vilde. Havnen/spanien har en kraftig duft af vandmelon, parfume, blomster, røg fra resturangernes åbne grill.
Bådenes flag er meget farverige. Her er næsten hele europa og nogle fra nord/syd amerika.
Havnen har besøg af deltagerne, fra en stor singelhand kapsejlads. De arbejder på at gøre bådene klar, til næste tur op til frankrig.
”Landkrabbe” turister kommer forbi havnen, de kigger ned til os og tager billeder. Nogle opdager et flag fra deres hjemland, der bliver vinket og hilst.
Et stort krydstogtskib ligger ved siden af havnen. Det er en helt anden verden. Men også her drømmer folk.
Pludselig kommer der et skift i vejret. Der er aktivitet i havnen, gummibåde bliver pakket sammen, vasketøj fjernet, de sidste indkøb, man betaler havnepenge på havnekontoret og bådene bliver gjort sejlklar.
Næste morgen starter de fleste af os tidligt. Vi skal sydpå, mod mere varme og dovenskab. Jeg følges med nogle nye venner, vi sejler mod Muros. En fin lille spansk by, her vil vi ligge for anker.
Jeg er igen ude i luften og atlanterhavets store dønninger. Store suler flyver rundt om båden og nogle delfiner svømmer foran.
La Courona kort...
Det er en meget stor by. Farverig, mange gågader, små smale gader, mange små sjove forretninger,
Marked, forskelligt musik, mange udendørs resturanter, cafeer, kirker, monomenter, kunst, vasketøj ud af vinduerne, biler som stopper midt på vejen, fordi folk lige skal snakke, folk er meget venlige her. Man er en velkommen turist her i La Courona.
Havneliv...
Nu er jeg nået til langtursejlernes ”hovedgade”. I havnen er en blanding af mange sprog. Det sjove ved det er at, selv om vi ikke taler samme sprog, forstår vi hinanden. Vi vil gerne forstå hinanden, så man prøver alt hvad man kan. Vi lærer alle sprog... godmorgen, tak, vil de være så venlig, osv. Jeg tar lidt fra forskellige sprog (ved ikke hvad det hedder).
Nogle både skal nordpå, men de fleste skal sydpå. Vi venter alle på det rigtige vejr. Vejr udsigterne bliver studeret på havnekontoret, nogle kigger på internet, jeg får sms med vejrudsigt fra Bjørn. En enkelt stor hollansk båd stikker ud i søen, men den kommer tilbage senere på dagen. (godt med luft som man siger)
I en båd bliver der spillet fransk folkemusik, der er sang, fløjte og harmonika. På en hollansk båd ruller de sejl ind og ud, de har en reperation. På ponton broen, bliver der vasket tøj i en spand. Mange af bådene har tøj hængende til tører. På broen bag en engelsk båd er en masse udstyr til salg.
De har ikke plads/brug for alt sammen. Folk fra flere af bådene er på tur i byen. På nogle både ligger folk i solen, eller henslængt under et solsejl i skygge. Her er dejligt vamt, specielt midt på dagen. Næsten alt lukker i byen, der er ciesta. Men jeg finder alligevel en cafe med skygge. Man går på besøg i nogle af bådene, får nye venner. Jeg bliver indviteret over i ”Jooannmee”, her møder jeg Tudor, Barbara og Tim fra Wales. Og også på besøg en ”pænt pyntet” Joe fra en engelsk båd.
Der oser af en rigtig doven stemning. Man kan ikke huske hvad dag det er, eller hvad klokker er. (hvad skal man også bruge det til?) Jeg har bestilt nye briller, nåede ikke at hente dem i dag. Alle bådene ruller meget i atlanterhavets dønninger, det er med til at give den dovne stemning. Når folk går, er det meget langsomt. Her er mange single sejlere. En svensk ca. 22 år, en hollandsk ca. 65 år. Nogle både har 10 gaster. Men vi er alle sammen på vej til et nyt sted. (Der er lige engelske Joe og Jane, de er på vej sydpå, men har været flere år i La Courona).
Vi vil se noget andet. Møde nogle nye mennesker. Dele vores erfaringer med hinanden. De fleste af os ligner ”sejlerbumser”. Meget afslappet. Der er mange drømme, de fleste lyder rimelige nok. Men nogle måske lidt vilde. Havnen/spanien har en kraftig duft af vandmelon, parfume, blomster, røg fra resturangernes åbne grill.
Bådenes flag er meget farverige. Her er næsten hele europa og nogle fra nord/syd amerika.
Havnen har besøg af deltagerne, fra en stor singelhand kapsejlads. De arbejder på at gøre bådene klar, til næste tur op til frankrig.
”Landkrabbe” turister kommer forbi havnen, de kigger ned til os og tager billeder. Nogle opdager et flag fra deres hjemland, der bliver vinket og hilst.
Et stort krydstogtskib ligger ved siden af havnen. Det er en helt anden verden. Men også her drømmer folk.
Pludselig kommer der et skift i vejret. Der er aktivitet i havnen, gummibåde bliver pakket sammen, vasketøj fjernet, de sidste indkøb, man betaler havnepenge på havnekontoret og bådene bliver gjort sejlklar.
Næste morgen starter de fleste af os tidligt. Vi skal sydpå, mod mere varme og dovenskab. Jeg følges med nogle nye venner, vi sejler mod Muros. En fin lille spansk by, her vil vi ligge for anker.
Jeg er igen ude i luften og atlanterhavets store dønninger. Store suler flyver rundt om båden og nogle delfiner svømmer foran.
La Courona kort...
Det er en meget stor by. Farverig, mange gågader, små smale gader, mange små sjove forretninger,
Marked, forskelligt musik, mange udendørs resturanter, cafeer, kirker, monomenter, kunst, vasketøj ud af vinduerne, biler som stopper midt på vejen, fordi folk lige skal snakke, folk er meget venlige her. Man er en velkommen turist her i La Courona.
tirsdag den 21. august 2007
12-8-2007 Køge bugt/Biscayen
Da jeg i starten begyndte at sejle rundt i en lille ”plimsoller” blev jeg advaret om Køge bugt!!!
Der kunne være kæmpe bølger, næsten altid modvind og stærk strøm. Køge var danmarks Biscay.
Nu har jeg plasket husvandt rundt i Køge bugt i mange år, men hvordan er den rigtige Biscay???
Jeg har sejlet igennem Biscayen en gang før. Dengang fik vi et par dage med havsø og rigtig ”frisk”
Vejr. Vi fik også et par gode dage med smukt sommervejr. Vi fik hjemmelavet Pizza, imens vi sejlede. Vi så mange delfiner og lidt grindehvaler.
På den tur sejlede vi fra Brest (frankrig) til La Courona (spanien)
Den tur jeg har valgt, er tæt ved Dublin til La Courona, der er små 700 sm.
Jeg har fået nogle vejr kort, som fortæller at et stort højtryk bygger sig op, ude over atlanterhavet.
Dette kan give lette nord og vestlige vinde. Lige det jeg skal bruge. På internettet kan jeg se flere dage med nordlige vinde.
Afgang bliver fra Arklow kl. 5. jeg skulle have sejlet kl. 3 men det var jeg lidt for doven til. Tidevandet har nået sin høje fart, så jeg sejler 7-8 knob ned langs den Irske kyst. Jeg når næsten ned til hjørnet af den Irske kyst før strømmen vender, Men så løber den også næsten 3 knob imod. Efter hjørnet sejler jeg mod sydvest, ud i midten mellen Irland og England. Vejeret er med mig, med vind og sol. Endelig kan jeg slippe af med sejlerdragten.
Første nat tager jeg 20 minutters søvn. Vækkeuret ringer hver 20 minut, så går jeg op og kigger rundt efter skibslys. Er der nogen blir jeg oppe til de er væk. Så er et ned på sofaen igen. Jeg har alt sejlertøjet på igen!
Båden sejler ca. 6 knob og bølgerne er så høje at der kommer en sjat vand ind over. På en af udkigs turene lugter der rigtig meget af fisk (mærkeligt). Næste morgen opdager jeg at Chili har fanget sin første fisk. 1-0 Den er slimet og jeg har lidt ”rumlemave”, så fisken ryger ud igen. Min ”rumlemave” er ikke mere end at der bliver guffet bananer, æbler, chokolade, kiks og madder med te.
I løbet af dagen lægger søen sig. Båden sejler kun med forsejl og solen bager ned. Jeg sidder mageligt i cockpittet uden tøj. Der bliver læst, skrevet, hørt musik, kigget delfiner og fugle. Jeg får også sovet nogle timer i cockpittet, med uret oppe.
Næste morgen er fantastisk flot. Solen skinner og vandet er meget fladt. En meget stor flok delfiner svømmer på afstand af båden. Den smule vind som kommer er imod, så jeg sejler for motor. I dag ser jeg små fisk i overfladen og finhvaler på afstand. Finhvaler er lette at genkende, de har et højt og lige ”blås”. Den sorte krop kommer langsomt op af vandet og til sidst ser man rygfinnen.
Jeg når ca. halv vejs, og det bør fejres. Men jeg har kun lyst til kaffe og knækbrød med ost på.
Vinden bliver svag (der er ikke nogen vind) så jeg tøffer langsomt for motor, fordi der ikke er nok diesel til La Courona.
Mit vindror kan ikke styre uden vind (mærkeligt ik?) så jeg må selv styrer. Men jeg finder ud af at sætte rorpinden i spænd. Så kan den passe selv i lang tid. Tiden bliver udnyttet til smårep, luftet båd ud, dase i cockpittet med en bog. Dyner og puder er oppe i cockpittet. Der bliver også hygget i køkkenet.
Jeg syntes der er tre ting som er vigtige når man sejler langt. Singelhand eller en lille besætning.
Nr. 1 er søvn.alle muligheder for en lille ekstra ”lur” bør udnyttes (også om dagen). Hvis vejret bliver grimt, eller vindstille kan det være svært at få sovet. (fejl og uheld opstår nogle gange, nårman er træt)
Nr. 2 er væske (Nej, Ikke øl) og man skal drikke meget. Solen og saltet kan være hård til havs.
Nr. 3 er mad. Hvis man ikke har lyst. Så tror jeg fint man kan klare sig med frugt, grønt, chokolade,
kiks og madder. (også hvis man er søsyg)
Når vejret så er fint, kan man lege kok amok.
Natten er meget smuk, der er ikke noget lys fra land, kun det fantastiske lyshav fra stjernerne. Der er også mange stjerneskud. Nogle af dem tegner en lysende streg hen over himmelen. Midt på natten beslutter jeg at stoppe båden. Motoren bliver slukket og sejlene er nede. Nogle delfiner kommer over og kigger (en båd som ikke gider lege?) Så er det på køjen 20 minutters søvn)
Næste morgen er der lidt vind. Jubi, sejl og vindror bliver sat på, derefter går jeg på køjen igen.
Da jeg endelig står op, beslutter jeg det er store badedag. Der bliver varmet vand og cockpittet bliver lavet om til et badeværelse. Imens jeg bader, er der pludselig flere store høje lige ”blås” langt foran båden. Fat i redningsvesten/livlinen og fotoarp. I bar røv og med champoo i håret, skynder jeg mig op foran på båden. Det er mange finhvaler, men jeg kommer ikke helt tæt på. Imens jeg sidder der med benene hængende ned mod vandet, kommer der en flok legesyge delfiner. Det er nok ikke hver dag de ser landkrappe fødder. Senere på dagen ser jeg de første portugisiske orlovsmænd. (det er en brændmand) Oven over vandet ligner den en klar balon, med violet hanekam.
Om natten skal jeg krydse de store skibes rute. ”Chili” sejler selv for den gode vind. Så jeg kan sidde neden under og se skibene på min skærm. Det ligner små haletudser, men hvor det dejligt nemt. Jeg prøver at kalde en af dem op, på min VHF-radio. Jeg bliver helt overrasket over at komme igennem. Jeg får en god lokal vejrudsigt for i morgen. Vi ønsker god rejse. (De store skibe får langtids vejrudsigter fra sattelit) Til natten har jeg rebbet storsejlet lidt ned. Men jeg kan stadig høre den dejlige brusende lyd af ”Chili” i høj fart igennem vandet. Samtidig er der lysende morild rundt om båden.
Næste dag fortsætter med mere vind og havsø. Pludselig kan jeg se land. Det er spaniens bjerge. Men der er lidt længere end jeg lige har regnet med. Så først om natten ankommer jeg til bugten ved La Courona. Der er et stort fyrværkeri igang. Sikke en velkomst!!!
Da jeg i starten begyndte at sejle rundt i en lille ”plimsoller” blev jeg advaret om Køge bugt!!!
Der kunne være kæmpe bølger, næsten altid modvind og stærk strøm. Køge var danmarks Biscay.
Nu har jeg plasket husvandt rundt i Køge bugt i mange år, men hvordan er den rigtige Biscay???
Jeg har sejlet igennem Biscayen en gang før. Dengang fik vi et par dage med havsø og rigtig ”frisk”
Vejr. Vi fik også et par gode dage med smukt sommervejr. Vi fik hjemmelavet Pizza, imens vi sejlede. Vi så mange delfiner og lidt grindehvaler.
På den tur sejlede vi fra Brest (frankrig) til La Courona (spanien)
Den tur jeg har valgt, er tæt ved Dublin til La Courona, der er små 700 sm.
Jeg har fået nogle vejr kort, som fortæller at et stort højtryk bygger sig op, ude over atlanterhavet.
Dette kan give lette nord og vestlige vinde. Lige det jeg skal bruge. På internettet kan jeg se flere dage med nordlige vinde.
Afgang bliver fra Arklow kl. 5. jeg skulle have sejlet kl. 3 men det var jeg lidt for doven til. Tidevandet har nået sin høje fart, så jeg sejler 7-8 knob ned langs den Irske kyst. Jeg når næsten ned til hjørnet af den Irske kyst før strømmen vender, Men så løber den også næsten 3 knob imod. Efter hjørnet sejler jeg mod sydvest, ud i midten mellen Irland og England. Vejeret er med mig, med vind og sol. Endelig kan jeg slippe af med sejlerdragten.
Første nat tager jeg 20 minutters søvn. Vækkeuret ringer hver 20 minut, så går jeg op og kigger rundt efter skibslys. Er der nogen blir jeg oppe til de er væk. Så er et ned på sofaen igen. Jeg har alt sejlertøjet på igen!
Båden sejler ca. 6 knob og bølgerne er så høje at der kommer en sjat vand ind over. På en af udkigs turene lugter der rigtig meget af fisk (mærkeligt). Næste morgen opdager jeg at Chili har fanget sin første fisk. 1-0 Den er slimet og jeg har lidt ”rumlemave”, så fisken ryger ud igen. Min ”rumlemave” er ikke mere end at der bliver guffet bananer, æbler, chokolade, kiks og madder med te.
I løbet af dagen lægger søen sig. Båden sejler kun med forsejl og solen bager ned. Jeg sidder mageligt i cockpittet uden tøj. Der bliver læst, skrevet, hørt musik, kigget delfiner og fugle. Jeg får også sovet nogle timer i cockpittet, med uret oppe.
Næste morgen er fantastisk flot. Solen skinner og vandet er meget fladt. En meget stor flok delfiner svømmer på afstand af båden. Den smule vind som kommer er imod, så jeg sejler for motor. I dag ser jeg små fisk i overfladen og finhvaler på afstand. Finhvaler er lette at genkende, de har et højt og lige ”blås”. Den sorte krop kommer langsomt op af vandet og til sidst ser man rygfinnen.
Jeg når ca. halv vejs, og det bør fejres. Men jeg har kun lyst til kaffe og knækbrød med ost på.
Vinden bliver svag (der er ikke nogen vind) så jeg tøffer langsomt for motor, fordi der ikke er nok diesel til La Courona.
Mit vindror kan ikke styre uden vind (mærkeligt ik?) så jeg må selv styrer. Men jeg finder ud af at sætte rorpinden i spænd. Så kan den passe selv i lang tid. Tiden bliver udnyttet til smårep, luftet båd ud, dase i cockpittet med en bog. Dyner og puder er oppe i cockpittet. Der bliver også hygget i køkkenet.
Jeg syntes der er tre ting som er vigtige når man sejler langt. Singelhand eller en lille besætning.
Nr. 1 er søvn.alle muligheder for en lille ekstra ”lur” bør udnyttes (også om dagen). Hvis vejret bliver grimt, eller vindstille kan det være svært at få sovet. (fejl og uheld opstår nogle gange, nårman er træt)
Nr. 2 er væske (Nej, Ikke øl) og man skal drikke meget. Solen og saltet kan være hård til havs.
Nr. 3 er mad. Hvis man ikke har lyst. Så tror jeg fint man kan klare sig med frugt, grønt, chokolade,
kiks og madder. (også hvis man er søsyg)
Når vejret så er fint, kan man lege kok amok.
Natten er meget smuk, der er ikke noget lys fra land, kun det fantastiske lyshav fra stjernerne. Der er også mange stjerneskud. Nogle af dem tegner en lysende streg hen over himmelen. Midt på natten beslutter jeg at stoppe båden. Motoren bliver slukket og sejlene er nede. Nogle delfiner kommer over og kigger (en båd som ikke gider lege?) Så er det på køjen 20 minutters søvn)
Næste morgen er der lidt vind. Jubi, sejl og vindror bliver sat på, derefter går jeg på køjen igen.
Da jeg endelig står op, beslutter jeg det er store badedag. Der bliver varmet vand og cockpittet bliver lavet om til et badeværelse. Imens jeg bader, er der pludselig flere store høje lige ”blås” langt foran båden. Fat i redningsvesten/livlinen og fotoarp. I bar røv og med champoo i håret, skynder jeg mig op foran på båden. Det er mange finhvaler, men jeg kommer ikke helt tæt på. Imens jeg sidder der med benene hængende ned mod vandet, kommer der en flok legesyge delfiner. Det er nok ikke hver dag de ser landkrappe fødder. Senere på dagen ser jeg de første portugisiske orlovsmænd. (det er en brændmand) Oven over vandet ligner den en klar balon, med violet hanekam.
Om natten skal jeg krydse de store skibes rute. ”Chili” sejler selv for den gode vind. Så jeg kan sidde neden under og se skibene på min skærm. Det ligner små haletudser, men hvor det dejligt nemt. Jeg prøver at kalde en af dem op, på min VHF-radio. Jeg bliver helt overrasket over at komme igennem. Jeg får en god lokal vejrudsigt for i morgen. Vi ønsker god rejse. (De store skibe får langtids vejrudsigter fra sattelit) Til natten har jeg rebbet storsejlet lidt ned. Men jeg kan stadig høre den dejlige brusende lyd af ”Chili” i høj fart igennem vandet. Samtidig er der lysende morild rundt om båden.
Næste dag fortsætter med mere vind og havsø. Pludselig kan jeg se land. Det er spaniens bjerge. Men der er lidt længere end jeg lige har regnet med. Så først om natten ankommer jeg til bugten ved La Courona. Der er et stort fyrværkeri igang. Sikke en velkomst!!!
tirsdag den 14. august 2007
lørdag den 4. august 2007
3-8-2007 Sammen med familie
Phil og Conny sejlede igen i deres motorbåd og vi tøffede ud til en ankerplads imellem nogle bjerge og skotsk landskab. Det er min fødselsdag i dag. Jeg runder 50 år og hvad ønsker jeg mig lige sådan en dag ???? –
Vi fandt en lille ø, lavede bål og stegte mad på bålet. Det blev en stjerneklar nat med gitarspil og sang. Vi kunne høre ekko imellem bjergene. Det var en speciel naturrig og dejlig oplevelse. (Jeg har valgt at vente med åbning af gaverne til Ditte, Frank, Ziggy og Bugge ankommer til Oban). Efter denne dejlige dag, tøffede vi ned til en ny ankerplads på en rigtig varm sommerdag. Her blev det første gang på turen at jeg hoppede i vandet (GYSS !!!!!)- 14 Grader. Vi lå og drev den af i græskanten resten af dagen. Næste sejltur gik til Oban, men Phil og Conny måtte opgive undervejs. Strømmen og vinden var imod hinanden.Selv i svag vind kan det give nogle stejle bølger. Nogle steder skal man undgå at sejle igennem, når det er hård vind.
I Oban lå New Chance med Alan og Roda. Dejligt at se dem igen. Sent på aftenen ankom Phil og Conny,- vandet var nu blevet helt fladt. Fra havnen sejler en lille servicefærge til Oban by. Den tog jeg over med og lavede storindkøb. Senere på dagen hørte jeg at Ziggy, Bugge, Ditte og Frank var på vej i en taxi. Vi sejlede over i Phil og Conny´s motorbåd for at hente dem. På den anden side kunne vi se dem stå ved landgangsbroen. Dejligt .........
Vel ombord sad vi alle nedenunder for vægtens skyld. Det er helt mærkeligt at høre dansk og være sammen med familien igen. Jeg tror også at Phil og Conny synes det er underligt at høre os tale sammen. Dagen efter havde vi en dejlig bytur. Vi har regntøj, sommertøj, æbler, juice og kort. Man skal være forberedt på lidt af hvert i skotsk sommervejr. Vi kigger forretninger og køber lidt her og der. Børnene skriver priser ned så de kan sammenligne med andre byers priser. Nogle børn er meget prisbevidste.
Tilbage i havnen er vi inviteret over til Alan og Roda i New Chance. De serverer the, Whisky og plumkage. Alan og Roda er over 80 år gamle og de har så meget at fortælle af deres livserfaringer. Alan og Roda har sejlet rundt i det meste af verden. Roda ved mere om tidevand og navigation end jeg selv. Alan laver den mest fantastiske plumkage. – Det er to dejlige livsbekræftende mennesker.
Ziggy og Bugge fisker krabber fra broen med deres nyerhvervede fiskenet. Der er noget magisk ved en lille spand, to fiskenet og et par redningsveste. Bagefter sejlede vi over mod en ankerplads. Vi kom igen igennem strømområdet på det rigtige tidspunkt, hvor der næsten ingen strøm var. Lidt kedeligt...men sikkert ! - Vi lavede aftensmad undervejs. På ankerpladsen roede Phil og Conny over til os og vi hyggede resten af aftenen.
Den efterfølgende dag fandt vi en ny ankerplads og undervejs kom vi forbi nogle rev med flere sæler. Her sejlede vi rundt og filmede sælerne. Ankerpladsen fik vi næsten for os selv, kun nogle sæler blev liggende på revet rundt om bådene. Gummibåden blev sat i vandet, hvorefter Ziggy og Bugge fik et hurtigt kursus. Så var de klar til at sejle rundt. De roede forsigtigt hen mod sælerne. Det var sjovt at se sæler, Ziggy og Bugge tæt ved hinanden. Conny kom roende med hunden Scamp i sin gummibåd. Scamp gøede og stod oppe på kanten af båden. Sælerne svarede med en sjov lyd.
Om eftermiddagen startede vi et bål op, inde på den lille ø. Vi hængte sejldug i mellem træerne som læ for vind og vejr. På bålet stegte vi lammekølle. Børnene underholdte med ”alle-børnene”
vittigheder og gengav sange/jokes af Drengene fra Angora.
Dagen efter roede jeg over til Phil og Conny´s båd for at tage afsked med dem. Efter al den tid vi har været sammen er jeg kommet meget tæt på dem. Det var meget vemodigt. (Love you ! friends).
Så lettede vi anker på Chili og vinkede farvel til Phil og Conny da vi sejlede ud af ankerbugten. Vi sejlede om på den anden side af Mull, i håb om at se hvaler eller delfiner. Det var dejligt vejr så vi nød sejlturen. Det blev en lang sejlads før vi kom tilbage til en ny ankerbugt tæt ved Oban.
Dagen efter sejlede vi ind til Oban igen. Her gik vi en lang tur og Bugge ville gerne op på toppen af et ”bjerg”. Der var ikke nogen vej op, men vi fulgte en lille sti. Bregnerne ved stien var nogle gange højere end Bugge. Men han kæmpede godt og vi nåede toppen. Bagefter fandt vi et stort skibsvrag og det skulle også udforskes.
Flere af dagene lavede Ziggy og Bugge aftensmad. Vi andre sad i cokpittet og nød en øl imens vi lyttede til kokkenes diskusioner og forberedelser. Næste sejltur skulle planlægges meget omhyggeligt. Vi skal sejle igennem to steder hvor strømmen kan løbe 7-8 knob. Båden kan kun sejle 5,5 knob. Vi sejlede tidligt og kom igennem det første sted i smuldt vand. Næste sted var der lidt strømhvirvler. Men det gik ok.
Ved Krinan kanalen kom vi igennem den første sluse. Den blev åbnet for os. De næste sluser skulle vi selv åbne og lukke vandet ind/ud af slusekamrene. Vi sejlede langsomt afsted på kanalen. Det var som at sejle på en stor å, med grønne bjerge på den ene side og udtørret marskområde på den anden side. (Meget malerisk). Det var dejligt vejr, så vi nød det rigtigt. Ved første sluse stoppede vi ved en lille pontonbro. Vi gik op for at finde ud af systemet med sluserne. Først skulle portene åbnes så båden kunne komme ind i slusen, bagefter skulle vi lukke lukke portene og langsomt fylde vand i slusen så båden blev hævet ca. 3m. Derefter blev de næste to porte åbnet, så vi kunne sejle ud. Den første sluse tog lidt tid, bl.a skulle portene åbnes ved at skubbe til nogle lange tunge træbumme. Ziggy og Bugge hjalp til og det blev faktisk lidt sjovt at komme igennem. Efter 4 sluser stoppede vi ved en lille bro for natten. Her blev fisket indtil den skotske plage – Mitches (små myg) gik til angreb i stor stil. Næste dag tøffede vi hen til hen svømmehal hvor der blev sommerbadet. Vi fik mere og mere rutine i at åbne og lukke sluser som turen skred frem.
Dagen efter fik vi en god sejltur ned til Cambletown. Her gik vi ud til nogle huler på en ø, som vi kun kunne nå ved lavvande. I en af hulerne var nogle hulemalerier lavet af en nulevende kunstner.
Næste dag krydsede vi nordkanalen ned til Bangor. Bangor er en meget børnevenlig touristby. Vi shoppede, kiggede forretninger – gik i tivoli og i spillehal (her kunne man spille om 5 øre), og travede en lang tur. Dagen blev sluttet af med et dejligt langt karbad til børnene. Næste sejltur blev i dejlig frisk vind og solen bagte ned over os.
Vi er begyndt at uddele Tour-trøjer.!!! – Bugge fik BØLGETRØJEN – Ziggy fik BRÆKTRØJEN – Ditte fik SYGEPLEJETRØJEN – Frank fik STYRETRØJEN – Bjørn fik SOVETRØJEN. I byen Ardglass var der mange sæler. En af dem hed Sally. Den spiste næsten fisk af hånden. Sally er en gammel sejg havnesæl. Den sidste familietur ned til Dublin blev den længste,- over 60 sømil. På vejen så vi flere Minkhvaler og delfiner. Ziggy og Bugge delte BRÆKTRØJEN, men klarede den lange sejltur rigtigt flot.
Bugge,s historie.
Min ferie på havet.
Vi var i lufthavnen og kom op i flyet. Vi sad baggerst ved motoren. Vi kom op i luften. Vi fløj, og så faldt vi 3 meter ned. Så kom vi op igen. (DET VAR HELDIGT MAINNER)
Så kom vi ned. Vi kom over til båden, og så mødte vi nogle som hed Phil, Conny og Scamp.
De var søde. Så sov vi. Nu er det dag. Vi sejlede forbi en stor plastik figur og så var vi ude på havet.
Lidt senere så vi sæler, det var fedt. De sagde ahhhhhh. Det var altså en sjov lyd. Så lå vi for anker og der var der også sæler. Der var en hvid og en sort sæl. De var tykke.
Dagen efter. Jeg og Ziggy sejlede ud i en gummibåd, ud til sælerne. De hoppede nedi vandet. De svømmede til os men de kom ikke helt over til os. På et tidsppunkt var der en af sælerne der hoppede op af vandet og ned i vandet med hovedet først. Det var sejt. Så sejlede vi over til båden igen og tegnede en tegning der var cool og sej.
Krabbe dag.
Vi var i havnen. Jeg og Ziggy gik hen og fiskede efter krabber. Ziggy fangede to krabber men de parrede sig. (DET VAR DA SJOVT) så skulle vi spise. Ziggy lavede mad det smagte da godt mainnerr. Såsov vi. Så vardet dag og vi gik over og fangede flere krabber igen. Jeg så en stor
Søstjerne, faktisk to. De var bare store.
SLUT!!!
Phil og Conny sejlede igen i deres motorbåd og vi tøffede ud til en ankerplads imellem nogle bjerge og skotsk landskab. Det er min fødselsdag i dag. Jeg runder 50 år og hvad ønsker jeg mig lige sådan en dag ???? –
Vi fandt en lille ø, lavede bål og stegte mad på bålet. Det blev en stjerneklar nat med gitarspil og sang. Vi kunne høre ekko imellem bjergene. Det var en speciel naturrig og dejlig oplevelse. (Jeg har valgt at vente med åbning af gaverne til Ditte, Frank, Ziggy og Bugge ankommer til Oban). Efter denne dejlige dag, tøffede vi ned til en ny ankerplads på en rigtig varm sommerdag. Her blev det første gang på turen at jeg hoppede i vandet (GYSS !!!!!)- 14 Grader. Vi lå og drev den af i græskanten resten af dagen. Næste sejltur gik til Oban, men Phil og Conny måtte opgive undervejs. Strømmen og vinden var imod hinanden.Selv i svag vind kan det give nogle stejle bølger. Nogle steder skal man undgå at sejle igennem, når det er hård vind.
I Oban lå New Chance med Alan og Roda. Dejligt at se dem igen. Sent på aftenen ankom Phil og Conny,- vandet var nu blevet helt fladt. Fra havnen sejler en lille servicefærge til Oban by. Den tog jeg over med og lavede storindkøb. Senere på dagen hørte jeg at Ziggy, Bugge, Ditte og Frank var på vej i en taxi. Vi sejlede over i Phil og Conny´s motorbåd for at hente dem. På den anden side kunne vi se dem stå ved landgangsbroen. Dejligt .........
Vel ombord sad vi alle nedenunder for vægtens skyld. Det er helt mærkeligt at høre dansk og være sammen med familien igen. Jeg tror også at Phil og Conny synes det er underligt at høre os tale sammen. Dagen efter havde vi en dejlig bytur. Vi har regntøj, sommertøj, æbler, juice og kort. Man skal være forberedt på lidt af hvert i skotsk sommervejr. Vi kigger forretninger og køber lidt her og der. Børnene skriver priser ned så de kan sammenligne med andre byers priser. Nogle børn er meget prisbevidste.
Tilbage i havnen er vi inviteret over til Alan og Roda i New Chance. De serverer the, Whisky og plumkage. Alan og Roda er over 80 år gamle og de har så meget at fortælle af deres livserfaringer. Alan og Roda har sejlet rundt i det meste af verden. Roda ved mere om tidevand og navigation end jeg selv. Alan laver den mest fantastiske plumkage. – Det er to dejlige livsbekræftende mennesker.
Ziggy og Bugge fisker krabber fra broen med deres nyerhvervede fiskenet. Der er noget magisk ved en lille spand, to fiskenet og et par redningsveste. Bagefter sejlede vi over mod en ankerplads. Vi kom igen igennem strømområdet på det rigtige tidspunkt, hvor der næsten ingen strøm var. Lidt kedeligt...men sikkert ! - Vi lavede aftensmad undervejs. På ankerpladsen roede Phil og Conny over til os og vi hyggede resten af aftenen.
Den efterfølgende dag fandt vi en ny ankerplads og undervejs kom vi forbi nogle rev med flere sæler. Her sejlede vi rundt og filmede sælerne. Ankerpladsen fik vi næsten for os selv, kun nogle sæler blev liggende på revet rundt om bådene. Gummibåden blev sat i vandet, hvorefter Ziggy og Bugge fik et hurtigt kursus. Så var de klar til at sejle rundt. De roede forsigtigt hen mod sælerne. Det var sjovt at se sæler, Ziggy og Bugge tæt ved hinanden. Conny kom roende med hunden Scamp i sin gummibåd. Scamp gøede og stod oppe på kanten af båden. Sælerne svarede med en sjov lyd.
Om eftermiddagen startede vi et bål op, inde på den lille ø. Vi hængte sejldug i mellem træerne som læ for vind og vejr. På bålet stegte vi lammekølle. Børnene underholdte med ”alle-børnene”
vittigheder og gengav sange/jokes af Drengene fra Angora.
Dagen efter roede jeg over til Phil og Conny´s båd for at tage afsked med dem. Efter al den tid vi har været sammen er jeg kommet meget tæt på dem. Det var meget vemodigt. (Love you ! friends).
Så lettede vi anker på Chili og vinkede farvel til Phil og Conny da vi sejlede ud af ankerbugten. Vi sejlede om på den anden side af Mull, i håb om at se hvaler eller delfiner. Det var dejligt vejr så vi nød sejlturen. Det blev en lang sejlads før vi kom tilbage til en ny ankerbugt tæt ved Oban.
Dagen efter sejlede vi ind til Oban igen. Her gik vi en lang tur og Bugge ville gerne op på toppen af et ”bjerg”. Der var ikke nogen vej op, men vi fulgte en lille sti. Bregnerne ved stien var nogle gange højere end Bugge. Men han kæmpede godt og vi nåede toppen. Bagefter fandt vi et stort skibsvrag og det skulle også udforskes.
Flere af dagene lavede Ziggy og Bugge aftensmad. Vi andre sad i cokpittet og nød en øl imens vi lyttede til kokkenes diskusioner og forberedelser. Næste sejltur skulle planlægges meget omhyggeligt. Vi skal sejle igennem to steder hvor strømmen kan løbe 7-8 knob. Båden kan kun sejle 5,5 knob. Vi sejlede tidligt og kom igennem det første sted i smuldt vand. Næste sted var der lidt strømhvirvler. Men det gik ok.
Ved Krinan kanalen kom vi igennem den første sluse. Den blev åbnet for os. De næste sluser skulle vi selv åbne og lukke vandet ind/ud af slusekamrene. Vi sejlede langsomt afsted på kanalen. Det var som at sejle på en stor å, med grønne bjerge på den ene side og udtørret marskområde på den anden side. (Meget malerisk). Det var dejligt vejr, så vi nød det rigtigt. Ved første sluse stoppede vi ved en lille pontonbro. Vi gik op for at finde ud af systemet med sluserne. Først skulle portene åbnes så båden kunne komme ind i slusen, bagefter skulle vi lukke lukke portene og langsomt fylde vand i slusen så båden blev hævet ca. 3m. Derefter blev de næste to porte åbnet, så vi kunne sejle ud. Den første sluse tog lidt tid, bl.a skulle portene åbnes ved at skubbe til nogle lange tunge træbumme. Ziggy og Bugge hjalp til og det blev faktisk lidt sjovt at komme igennem. Efter 4 sluser stoppede vi ved en lille bro for natten. Her blev fisket indtil den skotske plage – Mitches (små myg) gik til angreb i stor stil. Næste dag tøffede vi hen til hen svømmehal hvor der blev sommerbadet. Vi fik mere og mere rutine i at åbne og lukke sluser som turen skred frem.
Dagen efter fik vi en god sejltur ned til Cambletown. Her gik vi ud til nogle huler på en ø, som vi kun kunne nå ved lavvande. I en af hulerne var nogle hulemalerier lavet af en nulevende kunstner.
Næste dag krydsede vi nordkanalen ned til Bangor. Bangor er en meget børnevenlig touristby. Vi shoppede, kiggede forretninger – gik i tivoli og i spillehal (her kunne man spille om 5 øre), og travede en lang tur. Dagen blev sluttet af med et dejligt langt karbad til børnene. Næste sejltur blev i dejlig frisk vind og solen bagte ned over os.
Vi er begyndt at uddele Tour-trøjer.!!! – Bugge fik BØLGETRØJEN – Ziggy fik BRÆKTRØJEN – Ditte fik SYGEPLEJETRØJEN – Frank fik STYRETRØJEN – Bjørn fik SOVETRØJEN. I byen Ardglass var der mange sæler. En af dem hed Sally. Den spiste næsten fisk af hånden. Sally er en gammel sejg havnesæl. Den sidste familietur ned til Dublin blev den længste,- over 60 sømil. På vejen så vi flere Minkhvaler og delfiner. Ziggy og Bugge delte BRÆKTRØJEN, men klarede den lange sejltur rigtigt flot.
Bugge,s historie.
Min ferie på havet.
Vi var i lufthavnen og kom op i flyet. Vi sad baggerst ved motoren. Vi kom op i luften. Vi fløj, og så faldt vi 3 meter ned. Så kom vi op igen. (DET VAR HELDIGT MAINNER)
Så kom vi ned. Vi kom over til båden, og så mødte vi nogle som hed Phil, Conny og Scamp.
De var søde. Så sov vi. Nu er det dag. Vi sejlede forbi en stor plastik figur og så var vi ude på havet.
Lidt senere så vi sæler, det var fedt. De sagde ahhhhhh. Det var altså en sjov lyd. Så lå vi for anker og der var der også sæler. Der var en hvid og en sort sæl. De var tykke.
Dagen efter. Jeg og Ziggy sejlede ud i en gummibåd, ud til sælerne. De hoppede nedi vandet. De svømmede til os men de kom ikke helt over til os. På et tidsppunkt var der en af sælerne der hoppede op af vandet og ned i vandet med hovedet først. Det var sejt. Så sejlede vi over til båden igen og tegnede en tegning der var cool og sej.
Krabbe dag.
Vi var i havnen. Jeg og Ziggy gik hen og fiskede efter krabber. Ziggy fangede to krabber men de parrede sig. (DET VAR DA SJOVT) så skulle vi spise. Ziggy lavede mad det smagte da godt mainnerr. Såsov vi. Så vardet dag og vi gik over og fangede flere krabber igen. Jeg så en stor
Søstjerne, faktisk to. De var bare store.
SLUT!!!
mandag den 30. juli 2007
5-7-2007 Sammen med Phil og Conny
Det er Michael og Connies sidste feriedag på båden. De tager ind til Oban by for at ordne busbilletter og se byen. Senere på dagen laver Connie hjortegryde. Bagefter overraskede de mig med fødselsdagskage og singlemalt wisky. Det blev næsten morgen før vi kom i seng.
Ca. 2 timer efter skal de op og nå bussen. Efter at have sagt farvel, sejler jeg ned til en ankerplads.
Det er inde i en smuk bugt, med klipper rundt om. Her opanker jeg og går ned for at tage en lur.
Senere på dagen lyder der nogle ”trut”. Søvndruken vælter jeg op, det er Phil og Conny som er ankommet i deres motorbåd. Dejligt at se dem igen. Vi bliver et par dage i bugten, hygge, mad og rødvin i bådene. Der bliver også tid til et par gåture. Vi går over til en smuk bro, som hedder ”over
Atlantic”. Der er ingen vand under broen når det er lagvande. Men når der er højvande, så løber der en kraftig strøm.
Vi fortsætter turen til Oban, her finder vi et par gratis bøjer. Der er 12 dage til Ditte, Frank, Ziggy og Bugge kommer til Oban.
Så efter en gang powershopping, beslutter vi at sejle om på den anden side af Mull.
Vi sejler igennem et kraftigt strømfald, hvor Phil og Conny´s båd hopper uroligt rundt.
Vi kaster anker i en dejlig bugt hvor der ligger en tyk sæl på et rev ved siden af bådene. Dagens store kulinariske ”oplevelse” er en masse store muslinger som vi samler i vandkandten. Efter at have kogt muslingerne, opdager vi en masse små hårde hvide prikker i dem. Det viser sig at der er en masse små perler i alle muslingerne. Men sausen er god. Efter endnu en smuk ankerbugt, kommer vi til Tobermory. Det er en farverig lille by, som har sin egen wisky. Phil og Conny´s veninde Fiona ankommer og vi beslutter at sejle af sted i ”Chili” nogle dage. Vi sejler ud imod en ø som hedder Coll, i håb om at se delfiner og hvaler. Det bliver en fin sejldag i dejlig solskin. Men vi ser kun en masse forskellige fugle. Om eftermiddagen kommer vi til en ø som hedder ”Staffer”. Den har 8 kantede vulkanske klippeformationer. Det ser fantastisk ud. Rundt på øen er også en del huler, den største er ”Finga´s Cave som er 75 meter dyb. En båd kan sejle derind. Om aften finder vi igen en ny ankerbugt.
Phil og jeg lover at lave mad, imens pigerne fnisende ror ind til land. Vi glemmer at lave mad, imens der er ølsmagning. Pludselig høre vi fnis og latter igen, straks får vi nogle grønsager frem på bordet og hakket lidt i dem. Vi hygger med rødvin resten af aften. Næste dag sejler vi først over til Iona og smider anker. Iona er en lille hellig ø, med en cathedral på. Mange kristne pilgrimme rejser herud for at bede. Nogle norske vikinger, har flere gange besøgt øen og myrdet munkene. Efter Iona får vi en dejlig sejltur i god medvind. Vi er oppe på 7-8 knob og der er pæne bølger. Fiona og Phil skiftes til at sejle båden og Phil navigerer. I dag er heldet med os. Først ser vi en bugde haj, den svømmer i overfladen med åben mund. Bugde hajer spiser kun planton, så den er ikke farlig. Vi sejler videre i den gode vind. Pludselig kløver to skarpe finner igennem vandet. Det er spækhuggere, vi kan se deres sorte og hvide farver. De kan svømme næsten 30 knob, så de er en af de hurtigste hvaler. Vi var helt oppe og køre efter den oplevelse. Om aften fandt vi igen en lille ankerplads. På et rev ved siden af lå masser af sæler. Conny og Fiona roede ind forbi sælerne, med hunden. Først da de nåede ind og gik op på fastlandet, begyndte sælerne at hoppe i vandet. Det blev en hyggeaften med rødvin og sæl lyde i baggrunden.
Dagen efter sejlede vi op til Topermory og tog afsked med Fiona. Hun er en stor personlighed.
Det er Michael og Connies sidste feriedag på båden. De tager ind til Oban by for at ordne busbilletter og se byen. Senere på dagen laver Connie hjortegryde. Bagefter overraskede de mig med fødselsdagskage og singlemalt wisky. Det blev næsten morgen før vi kom i seng.
Ca. 2 timer efter skal de op og nå bussen. Efter at have sagt farvel, sejler jeg ned til en ankerplads.
Det er inde i en smuk bugt, med klipper rundt om. Her opanker jeg og går ned for at tage en lur.
Senere på dagen lyder der nogle ”trut”. Søvndruken vælter jeg op, det er Phil og Conny som er ankommet i deres motorbåd. Dejligt at se dem igen. Vi bliver et par dage i bugten, hygge, mad og rødvin i bådene. Der bliver også tid til et par gåture. Vi går over til en smuk bro, som hedder ”over
Atlantic”. Der er ingen vand under broen når det er lagvande. Men når der er højvande, så løber der en kraftig strøm.
Vi fortsætter turen til Oban, her finder vi et par gratis bøjer. Der er 12 dage til Ditte, Frank, Ziggy og Bugge kommer til Oban.
Så efter en gang powershopping, beslutter vi at sejle om på den anden side af Mull.
Vi sejler igennem et kraftigt strømfald, hvor Phil og Conny´s båd hopper uroligt rundt.
Vi kaster anker i en dejlig bugt hvor der ligger en tyk sæl på et rev ved siden af bådene. Dagens store kulinariske ”oplevelse” er en masse store muslinger som vi samler i vandkandten. Efter at have kogt muslingerne, opdager vi en masse små hårde hvide prikker i dem. Det viser sig at der er en masse små perler i alle muslingerne. Men sausen er god. Efter endnu en smuk ankerbugt, kommer vi til Tobermory. Det er en farverig lille by, som har sin egen wisky. Phil og Conny´s veninde Fiona ankommer og vi beslutter at sejle af sted i ”Chili” nogle dage. Vi sejler ud imod en ø som hedder Coll, i håb om at se delfiner og hvaler. Det bliver en fin sejldag i dejlig solskin. Men vi ser kun en masse forskellige fugle. Om eftermiddagen kommer vi til en ø som hedder ”Staffer”. Den har 8 kantede vulkanske klippeformationer. Det ser fantastisk ud. Rundt på øen er også en del huler, den største er ”Finga´s Cave som er 75 meter dyb. En båd kan sejle derind. Om aften finder vi igen en ny ankerbugt.
Phil og jeg lover at lave mad, imens pigerne fnisende ror ind til land. Vi glemmer at lave mad, imens der er ølsmagning. Pludselig høre vi fnis og latter igen, straks får vi nogle grønsager frem på bordet og hakket lidt i dem. Vi hygger med rødvin resten af aften. Næste dag sejler vi først over til Iona og smider anker. Iona er en lille hellig ø, med en cathedral på. Mange kristne pilgrimme rejser herud for at bede. Nogle norske vikinger, har flere gange besøgt øen og myrdet munkene. Efter Iona får vi en dejlig sejltur i god medvind. Vi er oppe på 7-8 knob og der er pæne bølger. Fiona og Phil skiftes til at sejle båden og Phil navigerer. I dag er heldet med os. Først ser vi en bugde haj, den svømmer i overfladen med åben mund. Bugde hajer spiser kun planton, så den er ikke farlig. Vi sejler videre i den gode vind. Pludselig kløver to skarpe finner igennem vandet. Det er spækhuggere, vi kan se deres sorte og hvide farver. De kan svømme næsten 30 knob, så de er en af de hurtigste hvaler. Vi var helt oppe og køre efter den oplevelse. Om aften fandt vi igen en lille ankerplads. På et rev ved siden af lå masser af sæler. Conny og Fiona roede ind forbi sælerne, med hunden. Først da de nåede ind og gik op på fastlandet, begyndte sælerne at hoppe i vandet. Det blev en hyggeaften med rødvin og sæl lyde i baggrunden.
Dagen efter sejlede vi op til Topermory og tog afsked med Fiona. Hun er en stor personlighed.
onsdag den 27. juni 2007
22-6-2007 Skotland vildt, barsk og fantastisk smukt.
Vi blev 7 dage i Eyemounth. Jeg fordi vinden kommer fra nordøst og det er den vej min tur går til næste havn. Phil og Conny fordi søen er x...meter høj. Vi gik op på en vold ved siden af haven, her kunne vi se en lille motorbåd kæmpe sig vej igennem bølgerne. Bølgerne rejser sig tæt ved klipperevene som ligger rundt om havnen. En flod løber igennem havnen, flodvandet mødes med havvandet og lyfter bølgerne ekstra op. Det er et vildt smukt syn når bølgerne slå op over revet.
Da båden kommer ind i havnen viser det sig at det er en STOR gammel fiskekutter!!!
Så vi har ikke travlt. Phil og Conny”s båd ruller bare den ser antydningen af en bølge.
Båden er en canal båd, så det er en stort gjort, at de har sejlet så langt i Nordsøen.
De mangler en lang dagtur så er de inde i canalerne igen.
I Skotland får man en masse spontane oplevelser. Mange mennesker stopper en og spørger hvor man kommer fra. Man hilser på folk på gaden, hallo, hej og et smil. Så derfor lærer man hurtigt nogle at kende. Ridlig kommer forbi og spøger til bådene. Derefter bliver vi inviteret op til en farm
hvor der er en stor samling både. Der er både fra hele verden. En af deres perler er hvalfangerbåd fra Azorerne. Der har jeg set dem sejle der med sejl på. Der er nogle frivilige som resturerer bådene.
Folk i Skotland bruger meget tid på friviligt arbejde.
Dagen efter cykler jeg en lang tur langs kysten. Da vi ankom var tågen så tæt at man ikke kunne se klipperne rigtigt. På min tur kom jeg til en slags park. Da jeg ikke ved om den er åben, så spøger jeg en mand som står i sin have ”sir” og da han vender sig om er det Johnny en af de frivilige fra farmen. Selvfølgelig bliver jeg inviteret ind på te og kager. Johnny og hans kone ved en masse om den lokale historie og de smukke steder i nærheden. Johnny tilbyder at hente os alle tre i havnen senere. De bliver en tur ud til nogle fantastiske klipper ved kysten. Johnny ved hvor vi kan komme helt hen til kanten og se nogle af de forskellige fugle som har reder nede af klippen. Bagefter kører vi ned til en lille havn. Det er lavvande, men der er slet ikke noget vand i havnen.
Bådene står bare på bunden.
Senere på aften kommer Neal forbi, vi invitere ham på øl og bagefter går turen til en pub.
Sove længe, gå små ture i byen og omegnen, lave små reparationer på bådene, lige ud og kigge til søen (den er stadig ret pæn). Der er selvfølgelig også sælerne inde i havnen. Det er mærkeligt at se dem så tæt på.
Conny har fødselsdag! Vi spiser over i ”Chili” og der er kage bagefter.
Vinden lægger sig, men en gammel fisker fortæller os at det tager to til tre dage før bølgerne også lægger sig.
Vi går en lang tur ned til den lille havn, men den skotske tåge bliver til øs regnvejr. I Skotland siger man ikke dårligt vejr. Det hedder ”lovely skotis summer” man vender tingene og smiler ad det. ikke noget med brok. I like that
22-6-2007 Afsked
Vi er oppe kl. 5, der skal tages afsked. To af bådene er sejlet, Neil sejler til Peterhead samme havn som jeg skal til. Phil, Conny og jeg giver hinanden en krammer (jeg kommer til at savne dem) vi har haft det sjovt sammen. De går ud på molen for at tage billeder og se hvordan jeg kommer igennem søen. Jeg sætter sejl inden i havnen og så er det fuld fart på motoren ud. Det går fint, jeg får også tid til at vinke. Måske ses vi på den anden side af Skotland.
---Specielt til Bjørn B. Mads og Mette fra ”Nangijala”, og Johnny fra ”Vindlil”.
I Skotland er der som tidliger skrevet en del tåge. I har selvfølgelig sejlet i lidt af hvert.
Jeg har fået gennemprøvet AIS radaren. På op til 8-16 sømil kan jeg få alarm fra de store skibe
(over 300 tons) På skærmen kan jeg se hvilken retning de sejler. Jeg får også en del data fra dem,
Deres VHF MMSI nummer, position, kurs, fart og nogle gange også deres skibs navn. Hvis de ligger for anker, eller udføre specielle opgaver, så kan jeg også se det.
Minuset er at fiskerbådene ikke har AIS radaren endnu. Det er en af de nye dimser jeg syntes er rigtig god.
Radar reflektor: Der er lavet en undersøgelse i england (efter en søulykke). Den diamantformede og den tynde plastreflektor kan ikke ses ret tydeligt. Den store hvide plastreflektor (som ligner en fendter) er et most. Mange af de Uk. sejlere jeg har mødt, anbefaler mig om at købe en af de hvide.
Jeg har snakket med nogle gamle fiskere, de siger det samme. Selv om den var dyr, sidder der nu en ny reflektor på ”chili”---
22-6-2007 Havdyr
Noget af det, jeg håber på at være heldig og opleve på denne tur er, at se de forskellige havdyr og fugle. På min tur fra Eyemounth til Peterhead, har jeg en dejlig vind. ”Chili” sejler selv en 5-6 knob.
Jeg kigger på AIS-radar, holder udkig, ser lidt på kort og bøger. Der bliver også tid til en kop te.
Selvfølgelig kommer der en dejlig skotsk tåge. Men der er stadig god fart på båden. Når der er tåge, er man helt oppe på mærkerne. Kigger hele tiden rundt og lytter efter motorlyde.
Når man så hører et højt ”prust” og et stort plask, gir det lige et gib i en. En sort/hvid krop dykker hurtigt ned igen. Og så er hele delfin flokken rundt om båden. Jeg skynder mig op foran og filmer løs. Pga. tågen kan jeg se delfinerne nede i vandet, de svømmer med samme fart som båden, og så sætter de fart på, springer ud af vandet foran ”chili”. Wauw
I Peterhead ligger 3 af de både jeg fulgtes med, men efter at havet taget en lur, så er de 2 sejlet. Kun Neal er tilbage, men han syntes jeg skal lære noget om skotsk wisky. Vi tester en ”single malt”, først en lille rå sjat i et glas. Duften og smagen er meget stærk. Derefter prøver vi med tre fire dråber vand i. Fantastisk, al duft og smag bliver virklig trukket ud af wiskyen. Den kommer fra en Skotsk ø som hedder Jura. Der er mange små lokale wiskyer, men alle med en ny smag.
Dagen efter går turen til Withehills.
Jeg sejler med motor og et sejl, men båden sejler igen selv. (Dejligt) I dag er der kun tåge ind imellem, så jeg sidder og ser på det barske smukke landskab. Det veksler mellem klipper og meget grønne områder. Igen hører jeg et meget højt ”prust” og en meget stor sort krop, kommer langsomt op. Det er min første hval. Den svømmer op foran båden som delfinerne! Det er en minkhval, den er ca. 7-8 meter lang.
---På billedet kan i se lidt af bådens søgelænder, nede i venstre hjørne. Så kan i jo gætte, hvor tæt den er på båden---
I Withehills kommer havnefogden over og fortøjer båden. Han ønsker mig velkommen og fortæller han er David. Jeg får et brev med alt om området. Jeg kan bare komme forbi havnekontoret, når jeg har tid. Han kigger på billedet af ”min” hval, jeg har været heldig, det er sjælent de kommer så tæt på. Jeg er den første danske båd i år.
I Withehills ligger ”Tequila” med Bob og Keith. De er på tur uden deres koner. Jeg bliver inviteret på mad. Bob er god til at lave mad. Bagefter går vi op på den lokale pub. Det er godt nok et dejligt driverliv. Jeg bliver en dag ekstra. (skal nå til Inverness før søndag). Jeg tar en cykeltur i området, men først køber jeg varm fiskesuppe i en fiskeshop. Det er guf. Kogt torsk, skinke, løg og kartofler, i en blanding af mælk og fløde.
Vi blev 7 dage i Eyemounth. Jeg fordi vinden kommer fra nordøst og det er den vej min tur går til næste havn. Phil og Conny fordi søen er x...meter høj. Vi gik op på en vold ved siden af haven, her kunne vi se en lille motorbåd kæmpe sig vej igennem bølgerne. Bølgerne rejser sig tæt ved klipperevene som ligger rundt om havnen. En flod løber igennem havnen, flodvandet mødes med havvandet og lyfter bølgerne ekstra op. Det er et vildt smukt syn når bølgerne slå op over revet.
Da båden kommer ind i havnen viser det sig at det er en STOR gammel fiskekutter!!!
Så vi har ikke travlt. Phil og Conny”s båd ruller bare den ser antydningen af en bølge.
Båden er en canal båd, så det er en stort gjort, at de har sejlet så langt i Nordsøen.
De mangler en lang dagtur så er de inde i canalerne igen.
I Skotland får man en masse spontane oplevelser. Mange mennesker stopper en og spørger hvor man kommer fra. Man hilser på folk på gaden, hallo, hej og et smil. Så derfor lærer man hurtigt nogle at kende. Ridlig kommer forbi og spøger til bådene. Derefter bliver vi inviteret op til en farm
hvor der er en stor samling både. Der er både fra hele verden. En af deres perler er hvalfangerbåd fra Azorerne. Der har jeg set dem sejle der med sejl på. Der er nogle frivilige som resturerer bådene.
Folk i Skotland bruger meget tid på friviligt arbejde.
Dagen efter cykler jeg en lang tur langs kysten. Da vi ankom var tågen så tæt at man ikke kunne se klipperne rigtigt. På min tur kom jeg til en slags park. Da jeg ikke ved om den er åben, så spøger jeg en mand som står i sin have ”sir” og da han vender sig om er det Johnny en af de frivilige fra farmen. Selvfølgelig bliver jeg inviteret ind på te og kager. Johnny og hans kone ved en masse om den lokale historie og de smukke steder i nærheden. Johnny tilbyder at hente os alle tre i havnen senere. De bliver en tur ud til nogle fantastiske klipper ved kysten. Johnny ved hvor vi kan komme helt hen til kanten og se nogle af de forskellige fugle som har reder nede af klippen. Bagefter kører vi ned til en lille havn. Det er lavvande, men der er slet ikke noget vand i havnen.
Bådene står bare på bunden.
Senere på aften kommer Neal forbi, vi invitere ham på øl og bagefter går turen til en pub.
Sove længe, gå små ture i byen og omegnen, lave små reparationer på bådene, lige ud og kigge til søen (den er stadig ret pæn). Der er selvfølgelig også sælerne inde i havnen. Det er mærkeligt at se dem så tæt på.
Conny har fødselsdag! Vi spiser over i ”Chili” og der er kage bagefter.
Vinden lægger sig, men en gammel fisker fortæller os at det tager to til tre dage før bølgerne også lægger sig.
Vi går en lang tur ned til den lille havn, men den skotske tåge bliver til øs regnvejr. I Skotland siger man ikke dårligt vejr. Det hedder ”lovely skotis summer” man vender tingene og smiler ad det. ikke noget med brok. I like that
22-6-2007 Afsked
Vi er oppe kl. 5, der skal tages afsked. To af bådene er sejlet, Neil sejler til Peterhead samme havn som jeg skal til. Phil, Conny og jeg giver hinanden en krammer (jeg kommer til at savne dem) vi har haft det sjovt sammen. De går ud på molen for at tage billeder og se hvordan jeg kommer igennem søen. Jeg sætter sejl inden i havnen og så er det fuld fart på motoren ud. Det går fint, jeg får også tid til at vinke. Måske ses vi på den anden side af Skotland.
---Specielt til Bjørn B. Mads og Mette fra ”Nangijala”, og Johnny fra ”Vindlil”.
I Skotland er der som tidliger skrevet en del tåge. I har selvfølgelig sejlet i lidt af hvert.
Jeg har fået gennemprøvet AIS radaren. På op til 8-16 sømil kan jeg få alarm fra de store skibe
(over 300 tons) På skærmen kan jeg se hvilken retning de sejler. Jeg får også en del data fra dem,
Deres VHF MMSI nummer, position, kurs, fart og nogle gange også deres skibs navn. Hvis de ligger for anker, eller udføre specielle opgaver, så kan jeg også se det.
Minuset er at fiskerbådene ikke har AIS radaren endnu. Det er en af de nye dimser jeg syntes er rigtig god.
Radar reflektor: Der er lavet en undersøgelse i england (efter en søulykke). Den diamantformede og den tynde plastreflektor kan ikke ses ret tydeligt. Den store hvide plastreflektor (som ligner en fendter) er et most. Mange af de Uk. sejlere jeg har mødt, anbefaler mig om at købe en af de hvide.
Jeg har snakket med nogle gamle fiskere, de siger det samme. Selv om den var dyr, sidder der nu en ny reflektor på ”chili”---
22-6-2007 Havdyr
Noget af det, jeg håber på at være heldig og opleve på denne tur er, at se de forskellige havdyr og fugle. På min tur fra Eyemounth til Peterhead, har jeg en dejlig vind. ”Chili” sejler selv en 5-6 knob.
Jeg kigger på AIS-radar, holder udkig, ser lidt på kort og bøger. Der bliver også tid til en kop te.
Selvfølgelig kommer der en dejlig skotsk tåge. Men der er stadig god fart på båden. Når der er tåge, er man helt oppe på mærkerne. Kigger hele tiden rundt og lytter efter motorlyde.
Når man så hører et højt ”prust” og et stort plask, gir det lige et gib i en. En sort/hvid krop dykker hurtigt ned igen. Og så er hele delfin flokken rundt om båden. Jeg skynder mig op foran og filmer løs. Pga. tågen kan jeg se delfinerne nede i vandet, de svømmer med samme fart som båden, og så sætter de fart på, springer ud af vandet foran ”chili”. Wauw
I Peterhead ligger 3 af de både jeg fulgtes med, men efter at havet taget en lur, så er de 2 sejlet. Kun Neal er tilbage, men han syntes jeg skal lære noget om skotsk wisky. Vi tester en ”single malt”, først en lille rå sjat i et glas. Duften og smagen er meget stærk. Derefter prøver vi med tre fire dråber vand i. Fantastisk, al duft og smag bliver virklig trukket ud af wiskyen. Den kommer fra en Skotsk ø som hedder Jura. Der er mange små lokale wiskyer, men alle med en ny smag.
Dagen efter går turen til Withehills.
Jeg sejler med motor og et sejl, men båden sejler igen selv. (Dejligt) I dag er der kun tåge ind imellem, så jeg sidder og ser på det barske smukke landskab. Det veksler mellem klipper og meget grønne områder. Igen hører jeg et meget højt ”prust” og en meget stor sort krop, kommer langsomt op. Det er min første hval. Den svømmer op foran båden som delfinerne! Det er en minkhval, den er ca. 7-8 meter lang.
---På billedet kan i se lidt af bådens søgelænder, nede i venstre hjørne. Så kan i jo gætte, hvor tæt den er på båden---
I Withehills kommer havnefogden over og fortøjer båden. Han ønsker mig velkommen og fortæller han er David. Jeg får et brev med alt om området. Jeg kan bare komme forbi havnekontoret, når jeg har tid. Han kigger på billedet af ”min” hval, jeg har været heldig, det er sjælent de kommer så tæt på. Jeg er den første danske båd i år.
I Withehills ligger ”Tequila” med Bob og Keith. De er på tur uden deres koner. Jeg bliver inviteret på mad. Bob er god til at lave mad. Bagefter går vi op på den lokale pub. Det er godt nok et dejligt driverliv. Jeg bliver en dag ekstra. (skal nå til Inverness før søndag). Jeg tar en cykeltur i området, men først køber jeg varm fiskesuppe i en fiskeshop. Det er guf. Kogt torsk, skinke, løg og kartofler, i en blanding af mælk og fløde.
søndag den 17. juni 2007
Abonner på:
Opslag (Atom)
