tirsdag den 16. juni 2009
10-6-2009 På atlanten med ”Herb” i stille og blæst
I Horta blev der brugt meget tid, på at reparerer og gøre bådene klar, til det sidste lange stykke.
Vejret blev studeret og diskuteret. Der ser fint ud til at starte med. Kun meget lidt rødt (kraftig vind)
Det ser ud til der lige er et vindu imellem lavtrykkene.
Vores plan er at sejle næsten nordpå op til 45 grader nord. Derefter mod falmouth i england.
Vi får strømmen (ca. 0,5 knob) med os oppe ved 45 grader nord. Og vestenvinden. Det er medvind.
Vi er en del danske og norske både som sejler tidligt ud. Lidt ude får vi vinden (foran tværs) ca. 10-12 sekundtmeter. ”Chili” banker hårdt i søen. Den ryster hver gang den sejler igennem en bølge. Vi har selfølgelig små sejl på og farten er god. Næste dag kommer vi igennem en lille front, vinden øger kortvarigt og begynder så at falde. Jeg kan ikke rigtig bruge komfuret, båden krænger for meget. Men kiks, frugt og brød er fint. Meget af tiden bruger jeg til at læse eller sove i søkøjen. Allan kalder på Vhf en om aftene. Han lytter til ”Herb” i Canada. ”Herb” prøver at gejde os udenom det værste vind og lavtryk. Vi skal bare nordpå, så er alt fint. Dejligt jeg glæder mig til at vi kan ændre kurs lidt og få slæk på sejlene. Så er det meget mere behageligt at være i båden. Vi mangler kun ca. en dag til det punkt…
Allan og jeg snakker om den ene øl vi skal drikke når vi er der oppe.
Men så får vi en ny melding fra ”Herb”. Vi skal, så hurtigt som muligt, sejle østpå mod La Corouna i spanien. For at undgå et meget kraftigt lavtryk… øv da
Nå, et par dage den vej og så nordpå igen…
Jeg nyder den nye kurs, kan lave mad nu. Det bliver selvfølgelig udnyttet. Laver til to dage.
Det bliver dejligt at kunne sejle nordpå…
Vi får en ny melding fra ”Herb”… Vi må ikke sejle nordpå. Vinden bliver så kraftig at det nu er farligt. Lavtrykket flytter sig alt for lavt, ned hvor vi ligger nu!!!
Vi skal sejle sydpå, så hurtigt som muligt, for kun at få lidt af det…
Vi sejler sydpå (mod Azorene) Gør båden klar til hård vind. Vinden øger og pludselig ligger vi i 42 knobs (ca.21 sekundtmeter) vind. Vi sejler imod vinden med storsejl og et lille forsejl. Roret bliver sat så vi sejler op imod vinden hele tiden (for tæt til vinden) bådene bremser ned og vi ligger ret stille, (ligger undedrejet) flytter os 3-4 knob afligevel. Det er bare at gå på køjen. Som den lille kystkylling, man er. Sove og vente på det er overstået.
Hjemme er Bente godt orienteret om vores rute. Hun får også en lille e-mail. Men på de dejlige e-mail jeg får fra hende, kan jeg fornemme hvor nervøs hun er. (det tænker jeg meget på)
Vinden løjer, Allans vindror er gået istykker i svejsningen. Et stålbeslag til mit vindmølle stativ også. Der er en del andre småting. Vi er kun ca 300 sømil fra Sao Miguel (Azorene) men det er godt at komme derned og få repareret igen.
Vi får en ny melding fra ”Herb” først et nyt lavtryk (ca. 30 knobs vind) og så modvind…
Øv da… Snark om brok, fordi vejret ikke lige er som vi kan lide det.
Men stadig ser vi delfiner. Vi kommer også forbi en stor flok hvaler. Deres ”blås” kan ses kraftigt. Der er også mange havfugle. Man glæder sig over alle de små ting.
Efter tre ca. dage når vi ned til Azorene igen. Vi sejler ind i halvmørke. Men torben og Annemette, besætning tager imod os. Vi er dødtrætte og godt ømme i kroppen. Men det bliver til en hurtig drink…
I Horta blev der brugt meget tid, på at reparerer og gøre bådene klar, til det sidste lange stykke.
Vejret blev studeret og diskuteret. Der ser fint ud til at starte med. Kun meget lidt rødt (kraftig vind)
Det ser ud til der lige er et vindu imellem lavtrykkene.
Vores plan er at sejle næsten nordpå op til 45 grader nord. Derefter mod falmouth i england.
Vi får strømmen (ca. 0,5 knob) med os oppe ved 45 grader nord. Og vestenvinden. Det er medvind.
Vi er en del danske og norske både som sejler tidligt ud. Lidt ude får vi vinden (foran tværs) ca. 10-12 sekundtmeter. ”Chili” banker hårdt i søen. Den ryster hver gang den sejler igennem en bølge. Vi har selfølgelig små sejl på og farten er god. Næste dag kommer vi igennem en lille front, vinden øger kortvarigt og begynder så at falde. Jeg kan ikke rigtig bruge komfuret, båden krænger for meget. Men kiks, frugt og brød er fint. Meget af tiden bruger jeg til at læse eller sove i søkøjen. Allan kalder på Vhf en om aftene. Han lytter til ”Herb” i Canada. ”Herb” prøver at gejde os udenom det værste vind og lavtryk. Vi skal bare nordpå, så er alt fint. Dejligt jeg glæder mig til at vi kan ændre kurs lidt og få slæk på sejlene. Så er det meget mere behageligt at være i båden. Vi mangler kun ca. en dag til det punkt…
Allan og jeg snakker om den ene øl vi skal drikke når vi er der oppe.
Men så får vi en ny melding fra ”Herb”. Vi skal, så hurtigt som muligt, sejle østpå mod La Corouna i spanien. For at undgå et meget kraftigt lavtryk… øv da
Nå, et par dage den vej og så nordpå igen…
Jeg nyder den nye kurs, kan lave mad nu. Det bliver selvfølgelig udnyttet. Laver til to dage.
Det bliver dejligt at kunne sejle nordpå…
Vi får en ny melding fra ”Herb”… Vi må ikke sejle nordpå. Vinden bliver så kraftig at det nu er farligt. Lavtrykket flytter sig alt for lavt, ned hvor vi ligger nu!!!
Vi skal sejle sydpå, så hurtigt som muligt, for kun at få lidt af det…
Vi sejler sydpå (mod Azorene) Gør båden klar til hård vind. Vinden øger og pludselig ligger vi i 42 knobs (ca.21 sekundtmeter) vind. Vi sejler imod vinden med storsejl og et lille forsejl. Roret bliver sat så vi sejler op imod vinden hele tiden (for tæt til vinden) bådene bremser ned og vi ligger ret stille, (ligger undedrejet) flytter os 3-4 knob afligevel. Det er bare at gå på køjen. Som den lille kystkylling, man er. Sove og vente på det er overstået.
Hjemme er Bente godt orienteret om vores rute. Hun får også en lille e-mail. Men på de dejlige e-mail jeg får fra hende, kan jeg fornemme hvor nervøs hun er. (det tænker jeg meget på)
Vinden løjer, Allans vindror er gået istykker i svejsningen. Et stålbeslag til mit vindmølle stativ også. Der er en del andre småting. Vi er kun ca 300 sømil fra Sao Miguel (Azorene) men det er godt at komme derned og få repareret igen.
Vi får en ny melding fra ”Herb” først et nyt lavtryk (ca. 30 knobs vind) og så modvind…
Øv da… Snark om brok, fordi vejret ikke lige er som vi kan lide det.
Men stadig ser vi delfiner. Vi kommer også forbi en stor flok hvaler. Deres ”blås” kan ses kraftigt. Der er også mange havfugle. Man glæder sig over alle de små ting.
Efter tre ca. dage når vi ned til Azorene igen. Vi sejler ind i halvmørke. Men torben og Annemette, besætning tager imod os. Vi er dødtrætte og godt ømme i kroppen. Men det bliver til en hurtig drink…
mandag den 1. juni 2009
1-6-2009 Azorene
Om morgen kunne vi se lys fra Horta på Azorene. Vi mangler kun et par timers sejlas. Mortorene blev startet op. Vi har sejlet over 2700 sømil på 23 dage…
Solen stod op da vi kom tæt på øen. En hurtig klatvask til kroppen, lidt rent tøj (glæder mig til at komme i land)
Torben med gaster tog imod os i havnen. Vi ligger på siden af mange norske både. Vi blev straks inviteret på øl hos Torben i ”Espresso” Der blev delt nogle historier fra turen over. ”Espresso” havde ramt nogle hvaler. Der var nogle skader på båden, men de havde klaret turen.
Allan og jeg gik i land senere, vi slingrede afsted på søben. Var også træt i hele kroppen…
Horta er et meget specielt sted. Mange sejlbåde kommer her. Der er sejlere som har været af sted i flere uger. Næsten alle glæder sig, til at få vasket saltet af, øl på Peters Cafe og få vasket tøj. Der er senede sejler med stift rodet hår. Vi spiser mindre når der bliver sejlet. Næsten alle bådene har reparationer. Der skal provianteres til næste tur. Fyldes diesel og vand på. Vigtigt er det at male et billede på molen. (så man får en god tur) Det er sjovt at se, så meget sejlere går op i det billede. Der bliver grundet, sat teape på og malet. Der er mange sjove og kunstfærdige billeder. Så der er meget aktivitet på havnen. Man skal selvfølgelig på Peters Cafe. Det er en lille fyldt cafe. Meget berømt, alle sejlere kommer her.
Der bliver hængt flag og stander op. Nogle efterlader et brev over baren, de fleste til en ny kæreste fra en anden båd… smil
Allan og jeg fik et par velfortjente øl. En Sejlforening Enighed stander blev hængt op. (jeg har været medlem længe og lært en masse sejlas der) Men på denne her bane, gælder det om at sejle forsigtigt. Men faktisk har vi været meget hurtige. Sammenlignet med de andre både. De fleste er meget større ind ”Chili”. Aligevel har vi sejlet hurtiger og døjet mindre ondt… he he
De næste dage bruger jeg på tøjvask, indkøb, eftersyn og reparationer på båden.
Forsejlet kommer til sejlmager. Vindmøllen bliver monteret ved lavvande (vi sejler ind til en høj mole) og reparerer møllen. Bådens samlinger bliver efterspændt og fuget. Ny VHF antenne bliver monteret i toppen af masten. Rig tjekket og mange andre småting.
En nat kommer norske ”Ruffen” ind i havnen. Alle norske sejler er oppe og trutter, pifter og råber til dem. De har haft knækket bommen. Men med hjælp fra en anden norsk båd, fik Steffen og Hilda bommen repareret. (en spilerstage fra en anden norsk båd og en metaltaske) Alle ”føler” med dem, ude på atlanten og noget stort går istykker. Men sejlere ”vil” Og man kan værer meget kreative. Det gælder om at hjælpe hinanden og handle.
Allan og jeg begynder på vores to malerier. Det tager tre dage for mig, vi har regnvejr, så jeg må stoppe ind imellem.
Der er historie i vores to malerier. Savn til to vi elsker og et smil til Horta.
Efter nogle dage går Allan og jeg rundt i byen og området. Ved en stor mole ligger en lystmotor båd. Pris ca. en kvart miliard. Der står bla. En helikopter på toppen af den. Den hedder ”Lady Christine” efter lordens kone. Allan har været ombord i stillehavet. Men lorden er der ikke nu.
Horta by er hyggelig, ingen stress. Der er siesta midt på dagen.
Vi ser en lille park med nogle smukke drageblodstræer.
Dagen efter er vi 10 dansker som lejer en stor bil og køre øen rundt. Vi køre rundt på den lille ø. Den er meget grøn og frodig. Der er mange blomster. Husene er små og diskrete, i lyse farver.
Vi kommer ned til sydenden af øen. Her ligger en stor vulkan. Den er ikke aktiv, men der kommer varm luft op fra sprejker. Der er store askedynger, med grå lavasten. Næsten ingen planter vokser her. Der ligger et kraftigt lagtryk over Azorene lige nu. Det giver nogle store bølger, de bryder ind over kysten.Med brag og bulderen, salt og fugt flyver igennem luften. Dejligt at se på før man skal sejle mod england. Vi kører op til den store vulkan, men skyerne ligger lavt. Vi kan ikke se ned i krateret. Vulkanen er ca. 3 kilometer i diameter.
Om morgen kunne vi se lys fra Horta på Azorene. Vi mangler kun et par timers sejlas. Mortorene blev startet op. Vi har sejlet over 2700 sømil på 23 dage…
Solen stod op da vi kom tæt på øen. En hurtig klatvask til kroppen, lidt rent tøj (glæder mig til at komme i land)
Torben med gaster tog imod os i havnen. Vi ligger på siden af mange norske både. Vi blev straks inviteret på øl hos Torben i ”Espresso” Der blev delt nogle historier fra turen over. ”Espresso” havde ramt nogle hvaler. Der var nogle skader på båden, men de havde klaret turen.
Allan og jeg gik i land senere, vi slingrede afsted på søben. Var også træt i hele kroppen…
Horta er et meget specielt sted. Mange sejlbåde kommer her. Der er sejlere som har været af sted i flere uger. Næsten alle glæder sig, til at få vasket saltet af, øl på Peters Cafe og få vasket tøj. Der er senede sejler med stift rodet hår. Vi spiser mindre når der bliver sejlet. Næsten alle bådene har reparationer. Der skal provianteres til næste tur. Fyldes diesel og vand på. Vigtigt er det at male et billede på molen. (så man får en god tur) Det er sjovt at se, så meget sejlere går op i det billede. Der bliver grundet, sat teape på og malet. Der er mange sjove og kunstfærdige billeder. Så der er meget aktivitet på havnen. Man skal selvfølgelig på Peters Cafe. Det er en lille fyldt cafe. Meget berømt, alle sejlere kommer her.
Der bliver hængt flag og stander op. Nogle efterlader et brev over baren, de fleste til en ny kæreste fra en anden båd… smil
Allan og jeg fik et par velfortjente øl. En Sejlforening Enighed stander blev hængt op. (jeg har været medlem længe og lært en masse sejlas der) Men på denne her bane, gælder det om at sejle forsigtigt. Men faktisk har vi været meget hurtige. Sammenlignet med de andre både. De fleste er meget større ind ”Chili”. Aligevel har vi sejlet hurtiger og døjet mindre ondt… he he
De næste dage bruger jeg på tøjvask, indkøb, eftersyn og reparationer på båden.
Forsejlet kommer til sejlmager. Vindmøllen bliver monteret ved lavvande (vi sejler ind til en høj mole) og reparerer møllen. Bådens samlinger bliver efterspændt og fuget. Ny VHF antenne bliver monteret i toppen af masten. Rig tjekket og mange andre småting.
En nat kommer norske ”Ruffen” ind i havnen. Alle norske sejler er oppe og trutter, pifter og råber til dem. De har haft knækket bommen. Men med hjælp fra en anden norsk båd, fik Steffen og Hilda bommen repareret. (en spilerstage fra en anden norsk båd og en metaltaske) Alle ”føler” med dem, ude på atlanten og noget stort går istykker. Men sejlere ”vil” Og man kan værer meget kreative. Det gælder om at hjælpe hinanden og handle.
Allan og jeg begynder på vores to malerier. Det tager tre dage for mig, vi har regnvejr, så jeg må stoppe ind imellem.
Der er historie i vores to malerier. Savn til to vi elsker og et smil til Horta.
Efter nogle dage går Allan og jeg rundt i byen og området. Ved en stor mole ligger en lystmotor båd. Pris ca. en kvart miliard. Der står bla. En helikopter på toppen af den. Den hedder ”Lady Christine” efter lordens kone. Allan har været ombord i stillehavet. Men lorden er der ikke nu.
Horta by er hyggelig, ingen stress. Der er siesta midt på dagen.
Vi ser en lille park med nogle smukke drageblodstræer.
Dagen efter er vi 10 dansker som lejer en stor bil og køre øen rundt. Vi køre rundt på den lille ø. Den er meget grøn og frodig. Der er mange blomster. Husene er små og diskrete, i lyse farver.
Vi kommer ned til sydenden af øen. Her ligger en stor vulkan. Den er ikke aktiv, men der kommer varm luft op fra sprejker. Der er store askedynger, med grå lavasten. Næsten ingen planter vokser her. Der ligger et kraftigt lagtryk over Azorene lige nu. Det giver nogle store bølger, de bryder ind over kysten.Med brag og bulderen, salt og fugt flyver igennem luften. Dejligt at se på før man skal sejle mod england. Vi kører op til den store vulkan, men skyerne ligger lavt. Vi kan ikke se ned i krateret. Vulkanen er ca. 3 kilometer i diameter.
Abonner på:
Opslag (Atom)
