onsdag den 19. september 2007
1-10-2007 Cécile...
Jeg gik ind ad pontonbroen mod Lisabon by, da jeg hørte mundharmonika musik fra en fransk sejlbåd. Der blev øvet på nogle små musik stykker. Indimellem stoppede musikken og der kom et
”merde”. Jeg sagde ”hallo” og et smilende ansigt dukkede op. Jeg spurgte om det var franske melodier. Så blev jeg inviteret ombord til ”Cécile”. Vi sad og snakkede i lang tid og bagefter gik vi ud i ”chili”.
Dagen efter gik vi ud for at se et stort marked. Undervejs fandt vi nogle caféer, så da vi endelig nåede ud til markede var de tæt på at lukke. Det var sjovt at gå rundt og se de forskellige ting. Cécile fortæller mig navnene på nogle af grøntsagerne. På fransk og portugisisk.
Vi køber ind til aftensmad i ”chili”. På den næste café spørger Cécile mig om hun må sejle med til
Madeira. Jeg er solgt, så selvfølgelig er det ok.
Dagen efter gør vi sejlklar. Vi når også lige et internet besøg. Men jeg kan stadig ikke få historierne ud på min blog.
Vi sejler afsted, under den store bro i Lisabon. Det er en metalbro og vi kan se bilerne op igennem broen. Der er også en stærk støj. Snart er vi ude i Atlanterhavet. Dønningerne bliver større og der er den specielle duft af hav. Vinden er lige tilpas og båden sejler selv. Så vi kan slappe af og dase i solen. Vi kan sidde i timevis og bare snakke. Cécile prøver at lære mig fransk og portugisisk og det er rigtig sjovt. Der er også god tid til at lege i køkkenet. Der er både aperitif før maden, forret, dessert og vin til maden. Vi kan side ude i cockpittet og spise, så det er stille på atlanterhavet. Jeg lærer også at lave nogle små franske retter. Før det bliver mørkt, for vi rydet op. Der bliver lavet en stor kande kaffe. Kopper, kiks og chokolade bliver lagt op i cockpittet.
Vi kommer ind i en god rytme med vagtskifterne. Det meste af tiden skal vi bare holde udkig. Nætterne er meget mørke. Solen er først oppe ca. kl. 7, og nede ca. 21. Men det er en meget smuk stjerneklar himmel.
Efter et par dage begynder vi at spille om hvem der skal tage opvask, pumpe gummibåd op og ro den. Vi sidder ude på fordækket af båden og lytter til den brusende lyd af vandet (båden sejler hurtigt). Her sider vi og spiller et fransk terningspil, som tager lang tid. Men tiden stål stille, så skilpadder og delfiner griner nok af vores leg.
Nogle gange, sidder Cécile i skyggen på fordækket og øver franske melodier på mundharpen. Ind imellem stopper musikken og der kommer et ”merde”. Selv om jeg ligger nede i cockpitter og læser, så er det svært at lade være med at smile.
”Merde” kan lyde utroligt sjovt og smukt.
En morgen for vi en meget speciel oplevelse: Efter morgenvagten er Cécile gået ned i forkøjen for at sove og jeg morgenbader i cockpittet.
Pludselig springer en hval lodret op af vandet foran båden. Den lander sidelæns i vandet. Jeg råber på dansk, fransk og engelsk efter Cécile. Hun kommer op, totalt søvnig. Jeg peger og fortæller om hvalen. Hun kigger bare på mig. Men så sker det igen. To hvaler (tættere på båden) springer igen lodret op i luften og lander sidelæns. Trede gang er de helt tæt på og plasket er enormt højt. En vild oplevelse.
Ca. 100 sømil før Porto Santo begynder vi at kigge på tiden. Vi vil helst ankomme om morgen (i dagslys). Farten på båden båden skal ned!!! Vi sejler over 6 knob, der er god vind. Begge sejl bliver rebbet ned, så nu sejler ”chili” lidt langsommer.
Om natten får vi en ny oplevelse: En sort fugl lander i cockpittet. Den basker lidt før den lægger sig bag nogle spande. Her bliver den resten af turen. Næste morgen ved solopgang ankommer vi til Porto Santo. Det er smukt. Store vulkaner med mange farver og skygger. Det ligner store sandbunker.
Inde i havnen kommer en mortorbåd over til os. ”Godmorgen og velkommen til Porto Santo” Det er ”Nilson” Vi kan bare anker op midt i haven.
Efter nogle timers søvn. Så ror vi ind. Den sorte fugl bliver sat i land og vi er klar til at se Porto Santo.
Der er nogle små sjove 4-hjuls motorcykler, sådan en har jeg aldrig prøvet. Det går fint med at leje en. Men da udlejeren spøger efter kørekort, ryster jeg på hoved. ”Lukkede øjne, forstå han dog fint”
Så kører vi langsomt rundt på øen. Der er snoede bjergveje Jeg prøver lige fuld fart kort. Den kan køre over 100 km. (ganske sjovt)
Der er speciel Cristof Columbus festival i byen. Musik, folk er udklædte i gamle kostymer. Der er ”gamle” boder.
Om aften går vi ned til stranden. Her ankommer ”Maria” ( kopi af Columbus skib) til kysten. Folk danser rundt og synger. Der er fakler på stranden og der bliver pustet ild. ”Culombus og følge bliver langsomt roet i land. Imens bliver historien om hans korte besøg på Porto Santo fortalt på engelsk.
I baggrunden høre man bølgernes brusende.
À Cécile...
Tu as été e une belle experience pour mon Coeur. Ton sourire, tes beaux yenx et ton anglais avec un bel accent francais, ta grande force de caractére, ta magie mystérieuse, ton joli “merde”, tes idées spontannées vont toujours rester dans mon Coeur. Pour moi cela a été un merveilleux rêve de naviguer avec toi. J´espère que tu auras beaucoup de bonheur dans ta vie.
Ton ami Bjørn
Jeg gik ind ad pontonbroen mod Lisabon by, da jeg hørte mundharmonika musik fra en fransk sejlbåd. Der blev øvet på nogle små musik stykker. Indimellem stoppede musikken og der kom et
”merde”. Jeg sagde ”hallo” og et smilende ansigt dukkede op. Jeg spurgte om det var franske melodier. Så blev jeg inviteret ombord til ”Cécile”. Vi sad og snakkede i lang tid og bagefter gik vi ud i ”chili”.
Dagen efter gik vi ud for at se et stort marked. Undervejs fandt vi nogle caféer, så da vi endelig nåede ud til markede var de tæt på at lukke. Det var sjovt at gå rundt og se de forskellige ting. Cécile fortæller mig navnene på nogle af grøntsagerne. På fransk og portugisisk.
Vi køber ind til aftensmad i ”chili”. På den næste café spørger Cécile mig om hun må sejle med til
Madeira. Jeg er solgt, så selvfølgelig er det ok.
Dagen efter gør vi sejlklar. Vi når også lige et internet besøg. Men jeg kan stadig ikke få historierne ud på min blog.
Vi sejler afsted, under den store bro i Lisabon. Det er en metalbro og vi kan se bilerne op igennem broen. Der er også en stærk støj. Snart er vi ude i Atlanterhavet. Dønningerne bliver større og der er den specielle duft af hav. Vinden er lige tilpas og båden sejler selv. Så vi kan slappe af og dase i solen. Vi kan sidde i timevis og bare snakke. Cécile prøver at lære mig fransk og portugisisk og det er rigtig sjovt. Der er også god tid til at lege i køkkenet. Der er både aperitif før maden, forret, dessert og vin til maden. Vi kan side ude i cockpittet og spise, så det er stille på atlanterhavet. Jeg lærer også at lave nogle små franske retter. Før det bliver mørkt, for vi rydet op. Der bliver lavet en stor kande kaffe. Kopper, kiks og chokolade bliver lagt op i cockpittet.
Vi kommer ind i en god rytme med vagtskifterne. Det meste af tiden skal vi bare holde udkig. Nætterne er meget mørke. Solen er først oppe ca. kl. 7, og nede ca. 21. Men det er en meget smuk stjerneklar himmel.
Efter et par dage begynder vi at spille om hvem der skal tage opvask, pumpe gummibåd op og ro den. Vi sidder ude på fordækket af båden og lytter til den brusende lyd af vandet (båden sejler hurtigt). Her sider vi og spiller et fransk terningspil, som tager lang tid. Men tiden stål stille, så skilpadder og delfiner griner nok af vores leg.
Nogle gange, sidder Cécile i skyggen på fordækket og øver franske melodier på mundharpen. Ind imellem stopper musikken og der kommer et ”merde”. Selv om jeg ligger nede i cockpitter og læser, så er det svært at lade være med at smile.
”Merde” kan lyde utroligt sjovt og smukt.
En morgen for vi en meget speciel oplevelse: Efter morgenvagten er Cécile gået ned i forkøjen for at sove og jeg morgenbader i cockpittet.
Pludselig springer en hval lodret op af vandet foran båden. Den lander sidelæns i vandet. Jeg råber på dansk, fransk og engelsk efter Cécile. Hun kommer op, totalt søvnig. Jeg peger og fortæller om hvalen. Hun kigger bare på mig. Men så sker det igen. To hvaler (tættere på båden) springer igen lodret op i luften og lander sidelæns. Trede gang er de helt tæt på og plasket er enormt højt. En vild oplevelse.
Ca. 100 sømil før Porto Santo begynder vi at kigge på tiden. Vi vil helst ankomme om morgen (i dagslys). Farten på båden båden skal ned!!! Vi sejler over 6 knob, der er god vind. Begge sejl bliver rebbet ned, så nu sejler ”chili” lidt langsommer.
Om natten får vi en ny oplevelse: En sort fugl lander i cockpittet. Den basker lidt før den lægger sig bag nogle spande. Her bliver den resten af turen. Næste morgen ved solopgang ankommer vi til Porto Santo. Det er smukt. Store vulkaner med mange farver og skygger. Det ligner store sandbunker.
Inde i havnen kommer en mortorbåd over til os. ”Godmorgen og velkommen til Porto Santo” Det er ”Nilson” Vi kan bare anker op midt i haven.
Efter nogle timers søvn. Så ror vi ind. Den sorte fugl bliver sat i land og vi er klar til at se Porto Santo.
Der er nogle små sjove 4-hjuls motorcykler, sådan en har jeg aldrig prøvet. Det går fint med at leje en. Men da udlejeren spøger efter kørekort, ryster jeg på hoved. ”Lukkede øjne, forstå han dog fint”
Så kører vi langsomt rundt på øen. Der er snoede bjergveje Jeg prøver lige fuld fart kort. Den kan køre over 100 km. (ganske sjovt)
Der er speciel Cristof Columbus festival i byen. Musik, folk er udklædte i gamle kostymer. Der er ”gamle” boder.
Om aften går vi ned til stranden. Her ankommer ”Maria” ( kopi af Columbus skib) til kysten. Folk danser rundt og synger. Der er fakler på stranden og der bliver pustet ild. ”Culombus og følge bliver langsomt roet i land. Imens bliver historien om hans korte besøg på Porto Santo fortalt på engelsk.
I baggrunden høre man bølgernes brusende.
À Cécile...
Tu as été e une belle experience pour mon Coeur. Ton sourire, tes beaux yenx et ton anglais avec un bel accent francais, ta grande force de caractére, ta magie mystérieuse, ton joli “merde”, tes idées spontannées vont toujours rester dans mon Coeur. Pour moi cela a été un merveilleux rêve de naviguer avec toi. J´espère que tu auras beaucoup de bonheur dans ta vie.
Ton ami Bjørn
1-9-2007 Ned til Lisabon
Bayonne:
Vasketøj ud af vinduerne, små gader, middags pause. Ældre der passer butikkerne. Biler som stopper, folk skal lige snakke med hinanden. Marmor sten foran shops og resturanterne bliver vasket med vand hver morgen. Skæve huse, caféer, unge med sodavand, ældre med en lille expreso. En ældre mand sidder med baskerhue og laset tøj, gamle sandaler. Der kommer landbrugs varer direkte fra bundegårdene. Nogle slæber et okselår ind på en resturang. En bagerbil kører rundt med brød og friske flute. Alle kender tilsyneladen hinanden, der skal lige snakkes...
Dørerne i mange af husene står åbne. En tynd kat ligger og sover på en trappe. Der er en duft af mange ting, grilstegt fisk, friske grøntsager og frugt. De mange varer står i de smalle gader. Alle steder hvor der er plads til et bord og en stol sidder der folk. En dame stål på en altan og diskuterer med en nede på gaden. I middags heden sover byen. Mange resturanger og forretninger lukker nogle timer. Folk er i skygge, sover, holder lang middagspause. Dem som er tilbage (turisterne) bevæger sig langsomt rundt. Man drikker vand...
Porto:
Jeg gik på markede. Her er en sjov stemning af råbende folk og høns. Der er mange friske fisk, levende høns, levende kaniner, masse af grøntsager, frugt, og alle mulige andre varer.
Om eftermiddagen gik Tim og jeg ud for at studere café livet. Efter flere caféer tog vi metroen ind til Porto. Her fortsatte vi med ”rundturen”. Vi smagte en del sjove ting, sangria (stærk), Brandy og noget lokalt øl. Så Porto blev en rundtur by night. Vi mødte selvfølgelig en masse sjove folk på vores tur.
Dagen efter (lidt sent) tog jeg ud for at se nogle Red Bull fly. De skulle flyve konkurance i Porto. Flyene trænede rundt om havnen. Der skal være konkuranceflyvning om lørdagen. Da jeg ankom til havnen dykkede to af dem ned over ”chili” de vippede om på siden og rundt om båden.
Sydpå:
Vi sejler vidre mod en ankerplads tæt på Lisabon. Jeg ankommer om natten, hvor en frisk varm vind blæser ud imod mig fra land. Der ligger nogle andre både for anker, så her dropper jeg også mit. Der er musik fra natklubber, koncerter og resturanger.
Tidligt næste morgen hopper jeg i vandet. Det er frisk og meget salt. Det er det varmeste sted jeg har været. Jeg bruger dagen til at dase, bade, ligge i solen og læse. Sener kommer to englænder forbi, Jeg får et lift over til ”Jooannmee”, hvor Babara laver dejlig mad. Det er vores (måske) sidste dag sammen, jeg vil sejle ind til Lisabon.
Næste morgen lætter jeg anker, sejler langsomt over til ”Jooannmee” og siger farvel. Derefter tøffer jeg langs kysten mod Lisabon.
Der er borge, badestrande, slidte huse og meget farverige huse. Tæt på lystbådehavnen ligger det store engelske skib QE2.
Lisabon er en stor smuk by. Kort fortalt: Caféer, musik, gadehandel, små marmorsten på gaderne, gågader, sporvogne i stærke farver, storslået bygninger med sten figuer, mange forskellige mennesker, der er turister og lokale.
Bayonne:
Vasketøj ud af vinduerne, små gader, middags pause. Ældre der passer butikkerne. Biler som stopper, folk skal lige snakke med hinanden. Marmor sten foran shops og resturanterne bliver vasket med vand hver morgen. Skæve huse, caféer, unge med sodavand, ældre med en lille expreso. En ældre mand sidder med baskerhue og laset tøj, gamle sandaler. Der kommer landbrugs varer direkte fra bundegårdene. Nogle slæber et okselår ind på en resturang. En bagerbil kører rundt med brød og friske flute. Alle kender tilsyneladen hinanden, der skal lige snakkes...
Dørerne i mange af husene står åbne. En tynd kat ligger og sover på en trappe. Der er en duft af mange ting, grilstegt fisk, friske grøntsager og frugt. De mange varer står i de smalle gader. Alle steder hvor der er plads til et bord og en stol sidder der folk. En dame stål på en altan og diskuterer med en nede på gaden. I middags heden sover byen. Mange resturanger og forretninger lukker nogle timer. Folk er i skygge, sover, holder lang middagspause. Dem som er tilbage (turisterne) bevæger sig langsomt rundt. Man drikker vand...
Porto:
Jeg gik på markede. Her er en sjov stemning af råbende folk og høns. Der er mange friske fisk, levende høns, levende kaniner, masse af grøntsager, frugt, og alle mulige andre varer.
Om eftermiddagen gik Tim og jeg ud for at studere café livet. Efter flere caféer tog vi metroen ind til Porto. Her fortsatte vi med ”rundturen”. Vi smagte en del sjove ting, sangria (stærk), Brandy og noget lokalt øl. Så Porto blev en rundtur by night. Vi mødte selvfølgelig en masse sjove folk på vores tur.
Dagen efter (lidt sent) tog jeg ud for at se nogle Red Bull fly. De skulle flyve konkurance i Porto. Flyene trænede rundt om havnen. Der skal være konkuranceflyvning om lørdagen. Da jeg ankom til havnen dykkede to af dem ned over ”chili” de vippede om på siden og rundt om båden.
Sydpå:
Vi sejler vidre mod en ankerplads tæt på Lisabon. Jeg ankommer om natten, hvor en frisk varm vind blæser ud imod mig fra land. Der ligger nogle andre både for anker, så her dropper jeg også mit. Der er musik fra natklubber, koncerter og resturanger.
Tidligt næste morgen hopper jeg i vandet. Det er frisk og meget salt. Det er det varmeste sted jeg har været. Jeg bruger dagen til at dase, bade, ligge i solen og læse. Sener kommer to englænder forbi, Jeg får et lift over til ”Jooannmee”, hvor Babara laver dejlig mad. Det er vores (måske) sidste dag sammen, jeg vil sejle ind til Lisabon.
Næste morgen lætter jeg anker, sejler langsomt over til ”Jooannmee” og siger farvel. Derefter tøffer jeg langs kysten mod Lisabon.
Der er borge, badestrande, slidte huse og meget farverige huse. Tæt på lystbådehavnen ligger det store engelske skib QE2.
Lisabon er en stor smuk by. Kort fortalt: Caféer, musik, gadehandel, små marmorsten på gaderne, gågader, sporvogne i stærke farver, storslået bygninger med sten figuer, mange forskellige mennesker, der er turister og lokale.
onsdag den 12. september 2007
15-8-2007 La Courona
Havneliv...
Nu er jeg nået til langtursejlernes ”hovedgade”. I havnen er en blanding af mange sprog. Det sjove ved det er at, selv om vi ikke taler samme sprog, forstår vi hinanden. Vi vil gerne forstå hinanden, så man prøver alt hvad man kan. Vi lærer alle sprog... godmorgen, tak, vil de være så venlig, osv. Jeg tar lidt fra forskellige sprog (ved ikke hvad det hedder).
Nogle både skal nordpå, men de fleste skal sydpå. Vi venter alle på det rigtige vejr. Vejr udsigterne bliver studeret på havnekontoret, nogle kigger på internet, jeg får sms med vejrudsigt fra Bjørn. En enkelt stor hollansk båd stikker ud i søen, men den kommer tilbage senere på dagen. (godt med luft som man siger)
I en båd bliver der spillet fransk folkemusik, der er sang, fløjte og harmonika. På en hollansk båd ruller de sejl ind og ud, de har en reperation. På ponton broen, bliver der vasket tøj i en spand. Mange af bådene har tøj hængende til tører. På broen bag en engelsk båd er en masse udstyr til salg.
De har ikke plads/brug for alt sammen. Folk fra flere af bådene er på tur i byen. På nogle både ligger folk i solen, eller henslængt under et solsejl i skygge. Her er dejligt vamt, specielt midt på dagen. Næsten alt lukker i byen, der er ciesta. Men jeg finder alligevel en cafe med skygge. Man går på besøg i nogle af bådene, får nye venner. Jeg bliver indviteret over i ”Jooannmee”, her møder jeg Tudor, Barbara og Tim fra Wales. Og også på besøg en ”pænt pyntet” Joe fra en engelsk båd.
Der oser af en rigtig doven stemning. Man kan ikke huske hvad dag det er, eller hvad klokker er. (hvad skal man også bruge det til?) Jeg har bestilt nye briller, nåede ikke at hente dem i dag. Alle bådene ruller meget i atlanterhavets dønninger, det er med til at give den dovne stemning. Når folk går, er det meget langsomt. Her er mange single sejlere. En svensk ca. 22 år, en hollandsk ca. 65 år. Nogle både har 10 gaster. Men vi er alle sammen på vej til et nyt sted. (Der er lige engelske Joe og Jane, de er på vej sydpå, men har været flere år i La Courona).
Vi vil se noget andet. Møde nogle nye mennesker. Dele vores erfaringer med hinanden. De fleste af os ligner ”sejlerbumser”. Meget afslappet. Der er mange drømme, de fleste lyder rimelige nok. Men nogle måske lidt vilde. Havnen/spanien har en kraftig duft af vandmelon, parfume, blomster, røg fra resturangernes åbne grill.
Bådenes flag er meget farverige. Her er næsten hele europa og nogle fra nord/syd amerika.
Havnen har besøg af deltagerne, fra en stor singelhand kapsejlads. De arbejder på at gøre bådene klar, til næste tur op til frankrig.
”Landkrabbe” turister kommer forbi havnen, de kigger ned til os og tager billeder. Nogle opdager et flag fra deres hjemland, der bliver vinket og hilst.
Et stort krydstogtskib ligger ved siden af havnen. Det er en helt anden verden. Men også her drømmer folk.
Pludselig kommer der et skift i vejret. Der er aktivitet i havnen, gummibåde bliver pakket sammen, vasketøj fjernet, de sidste indkøb, man betaler havnepenge på havnekontoret og bådene bliver gjort sejlklar.
Næste morgen starter de fleste af os tidligt. Vi skal sydpå, mod mere varme og dovenskab. Jeg følges med nogle nye venner, vi sejler mod Muros. En fin lille spansk by, her vil vi ligge for anker.
Jeg er igen ude i luften og atlanterhavets store dønninger. Store suler flyver rundt om båden og nogle delfiner svømmer foran.
La Courona kort...
Det er en meget stor by. Farverig, mange gågader, små smale gader, mange små sjove forretninger,
Marked, forskelligt musik, mange udendørs resturanter, cafeer, kirker, monomenter, kunst, vasketøj ud af vinduerne, biler som stopper midt på vejen, fordi folk lige skal snakke, folk er meget venlige her. Man er en velkommen turist her i La Courona.
Havneliv...
Nu er jeg nået til langtursejlernes ”hovedgade”. I havnen er en blanding af mange sprog. Det sjove ved det er at, selv om vi ikke taler samme sprog, forstår vi hinanden. Vi vil gerne forstå hinanden, så man prøver alt hvad man kan. Vi lærer alle sprog... godmorgen, tak, vil de være så venlig, osv. Jeg tar lidt fra forskellige sprog (ved ikke hvad det hedder).
Nogle både skal nordpå, men de fleste skal sydpå. Vi venter alle på det rigtige vejr. Vejr udsigterne bliver studeret på havnekontoret, nogle kigger på internet, jeg får sms med vejrudsigt fra Bjørn. En enkelt stor hollansk båd stikker ud i søen, men den kommer tilbage senere på dagen. (godt med luft som man siger)
I en båd bliver der spillet fransk folkemusik, der er sang, fløjte og harmonika. På en hollansk båd ruller de sejl ind og ud, de har en reperation. På ponton broen, bliver der vasket tøj i en spand. Mange af bådene har tøj hængende til tører. På broen bag en engelsk båd er en masse udstyr til salg.
De har ikke plads/brug for alt sammen. Folk fra flere af bådene er på tur i byen. På nogle både ligger folk i solen, eller henslængt under et solsejl i skygge. Her er dejligt vamt, specielt midt på dagen. Næsten alt lukker i byen, der er ciesta. Men jeg finder alligevel en cafe med skygge. Man går på besøg i nogle af bådene, får nye venner. Jeg bliver indviteret over i ”Jooannmee”, her møder jeg Tudor, Barbara og Tim fra Wales. Og også på besøg en ”pænt pyntet” Joe fra en engelsk båd.
Der oser af en rigtig doven stemning. Man kan ikke huske hvad dag det er, eller hvad klokker er. (hvad skal man også bruge det til?) Jeg har bestilt nye briller, nåede ikke at hente dem i dag. Alle bådene ruller meget i atlanterhavets dønninger, det er med til at give den dovne stemning. Når folk går, er det meget langsomt. Her er mange single sejlere. En svensk ca. 22 år, en hollandsk ca. 65 år. Nogle både har 10 gaster. Men vi er alle sammen på vej til et nyt sted. (Der er lige engelske Joe og Jane, de er på vej sydpå, men har været flere år i La Courona).
Vi vil se noget andet. Møde nogle nye mennesker. Dele vores erfaringer med hinanden. De fleste af os ligner ”sejlerbumser”. Meget afslappet. Der er mange drømme, de fleste lyder rimelige nok. Men nogle måske lidt vilde. Havnen/spanien har en kraftig duft af vandmelon, parfume, blomster, røg fra resturangernes åbne grill.
Bådenes flag er meget farverige. Her er næsten hele europa og nogle fra nord/syd amerika.
Havnen har besøg af deltagerne, fra en stor singelhand kapsejlads. De arbejder på at gøre bådene klar, til næste tur op til frankrig.
”Landkrabbe” turister kommer forbi havnen, de kigger ned til os og tager billeder. Nogle opdager et flag fra deres hjemland, der bliver vinket og hilst.
Et stort krydstogtskib ligger ved siden af havnen. Det er en helt anden verden. Men også her drømmer folk.
Pludselig kommer der et skift i vejret. Der er aktivitet i havnen, gummibåde bliver pakket sammen, vasketøj fjernet, de sidste indkøb, man betaler havnepenge på havnekontoret og bådene bliver gjort sejlklar.
Næste morgen starter de fleste af os tidligt. Vi skal sydpå, mod mere varme og dovenskab. Jeg følges med nogle nye venner, vi sejler mod Muros. En fin lille spansk by, her vil vi ligge for anker.
Jeg er igen ude i luften og atlanterhavets store dønninger. Store suler flyver rundt om båden og nogle delfiner svømmer foran.
La Courona kort...
Det er en meget stor by. Farverig, mange gågader, små smale gader, mange små sjove forretninger,
Marked, forskelligt musik, mange udendørs resturanter, cafeer, kirker, monomenter, kunst, vasketøj ud af vinduerne, biler som stopper midt på vejen, fordi folk lige skal snakke, folk er meget venlige her. Man er en velkommen turist her i La Courona.
Abonner på:
Opslag (Atom)
