20-3-2009 Domenica
Der kommer store bølger fra nord. St. Pierre er en ret åben bugt, så store dønninger er ikke så godt.
Så jeg sejler næste morgen kl. 5. Turen går til Portsmouth på Domenica. Det bliver en frisk tur. Pæn vind og frisk sø…
Kort før Portsmouth bliver jeg mødt af en ”servicebåd” med navnet ”seabird”. De kommer langt ud for at hente kunder.
Jeg når lige at ”kaste” anker da en dansk ”dinghy” sejler op på siden. Vi snakker lidt og jeg bliver inviteret over på mad. Mums… dejligt efter en frisk tur.
Der ligger 6 norske både og vi er otte personer som tager på tur i en lejet minibus. Turen starter med at vi punkterer. Der blev skiftet dæk, men det var også fladt…
Vi kørte igennem det grønne landskab. Stoppede ved kasavabageren. Revet kasavarod bagt som flade brød over åben ild. Vi kørte igennem indianernes ”reservat”. Til sidst et vandfald.
Næste dag havde vi stadig bilen. Vi skulle bestige det 1445 meter høje bjerg ”Diablotin”. Nu var jeg jo kommet i menneskehænder. Mange norske er gode til at gå i fjelde. Turen var en kategori 4 ud af 5. I starten var der en slags trapper og lille sti. Senere var der nogle gange et lille farvet bånd på træerne. Vi måtte gå på væltede træer, i mudder. op op… Nogle steder måtte vi kravle under de væltede træer. Men… vi nåede toppen. Der var skyer rundt om…
Nedturen var lidt sej, svært at kravle ned af sten med mudder på…
Vi sluttede af med en gang ”kinamad” på en resturant.
Portsmouth er en fattig by. Mange af de små træskure er mindre og mere faldefærdige end et dansk
Kolonihave skur. Nogle mangler vinduer og dører. Men meget farverige. Folk mruger alle farver også i tøjet. En diskusition er også meget intens. Jeg kom ind til strandbaren en morgen. Under halvtaget var nogle lokale mænd. Man diskuterede presidenten på Domenica. – Meget højlyt og nogle hoppede rundt i sandet. De fleste mener at, presidenten giver penge til sine venner og glemmer Domenica´s befolkning. Selvfølgelig bliver der røget en god gang ”pot” og nogle af deltagerne ligger mageligt på liggestole.
På min tur igennem byen, møder jeg en mand som viser mig nogle halskæder og bananer. Jeg har begge dele i båden…
Men så spørger han om jeg har et par gamle bukser? (hans ene par er helt laset)
Næste dag har jeg nogle bukser og t-sirt med til ham…
Han laver kunst små malede sten og halskæder. Han prøver at sælge det til turisterne.
Han har drømmen om at male et stort maleri, men har ikke så mange farver…

10-3-2009 St. Pierre
Der er en lille storm langt ude i atlanten. Den kommer ikke her ned, men de store bølger gør…
Jeg vælger at blive i Fort de France. Båden ligger fint i læ her.
Jeg bader og snorkler rundt. Laver små repartioner. Får tid til internetcafe. Dejligt at se Bente på Skype igen, vi snakker længe.
Det er dejligt og spændende at rejse… men der er altid savn… piv piv.
Her ligger en spansk båd ”Adromeda” med Alberto og hans hund Pas ombord. Vi kender hinanden fra Trinidad. Vi tre spiser hos hinanden, får nogle øl og rompunch. Den sidste dag, før de sejler besøger vi en engelsk båd. Her er tre tyske og to engelske ombord. Mange sprog og vuf, det bliver sent.
Jeg sejler til St Pierre. Det er en åben urolig bugt. Den kraftige bådebro er blevet ødelagt af søen. En stor katamaran er blevet skyllet op på stranden…
St. Pierre er en lille hyggelig by. Små resturanter og café´er. I baggrunden kan man se Mount Pelé stor, smuk og truende. På en café sidder jeg og får en espresso og lille rom. Man får en flaske over, så kan man selv ta… Jeg kigger på livet og nyder.
Byen bære præ af, at den er genopbygget på nogle gamle huse. Det var engang en stor by. (Caribiens Paris) Mange skibe lagde til her. Der var store lagerhaller, til det gods skibene kom med.
Skibene lastede rom og andre ting.
Det store vulkanudbrud fra Mount Pelé, var igang længe. Vulkanen nåede at vokse fra ca. 1300 meter til over 1600 meter, før den kolapsede. På en gang sendte den en brændende askesky over byen og de skibe som lå her.
Indbyggerne i byen var blevet advaret om at vulkanudbrudet fra Mount Pelé kunne være farligt…
Den eneste overlevende, en fange i et lille stenfængsel, ja…
Han havde været slem. Men skæbnen ville at han overlevede ud af ca. 30000 mennesker…

1-3-2009 Strejke på Martinique
Vi sejlede op imod Martinique. Fin sejltur med slæk på skøderne og god fart. En meget lille flyvefisk landede på ”chili” (jeg nåede ikke at smide den ud)
Lidt senere så vi store blås, fremad foran hvalerne. Det er kun kaskelothvaler som blåser sådan.
Det var også to kaskelothvaler. Den ene lyftede langsomt halen op af vandet. Og begge to dykkede langsomt.
Vi ankom til Fort de France, ankrede op under det store fort. Efter ankerøl, roede vi ind. Det er søndag, men stort set alt har lukket. Der er en stor strejke på hele Martinique.
Martinique er rig i forhold til de andre naboøer. Men fattig i sammenlignet til frankrig. Og mange lokale folk ønsker en løsrivelse fra frankrig.
Vi valgte at sejle over til en bugt Petit d’arlet. Der er en lille hyggelig by. Nogle små steder havde åbent. Der var godt at snorkle rundt. Et rev stak op over vandet. Der var et par meter dybt rundt om.
Fint lys i det tyrkisblå vand og masser af forskellige farverige fisk rundt om.
Et par dage efter fortsatte vi til en anden bugt. Her er mange turister og åbent en del steder. Vi lejede en bil her. Bjørn kørte ad den smukke kystvej op til St. Pierre. Vi gik rundt og kiggede lidt på den lille by. Kørte op til den store vulkan Mount Pelé. Ca. 30.000 mennesker blev dræbt da vulkanen havde sit sidste udbrud. En overlevede, han sad i et lille fængsel… skæben kan være hård.
Vores tur gik forbi noget regnskov, nogle vandløb og vandfald. Vi kom til Depaz, et rum destilerings fabrik. Rum lavet af sukkerrør. Her er en dejlig duft og vi tog en rundtur…
Vi sejlede til Fort de France igen. Der var en stor demonstration i gang. Den udviklede sig desvære dårligt. Politiet kom i militærbiler. De skød tåregas af, det sved helt ud i båden. Der blev brændt biler af og tændt flere brænde rundt i byen. Alle forretninger er lukket med metalgitter.
På demonstranternes røde t-sirt står: Sé Pou la Wiktra nou ka Alé (Det er for sejr vi kæmper)
Sproget er Creole, som er det lokale sprog.
Næste dag er byen ryddet op, mange steder har åbent. Små cafeer, tøj og et lille supermarkede.
En ny demonstration er ved at starte op. Men i dag er det med samba musik, trommer og sang. Kvinder og mænd synger på skift. Der er taler og flag. Demoen går fredeligt igennem byen.
I dag skal Bjørn flyve hjem. Han får en taxi og vi siger farvel…
Vi har nået en del. Men i Caribien skal man bare, have flere månder til ”at synke” ned i…

20-2-2009 St. Lucia
Vi fik en bøje tæt ved klippen. Her er der godt at snorkle og svømme. Der er meget dybt, men god sigt. Her er mange farverige fisk.
Vi besøgte Raffaele og Leila igen. Hyggeligt at møde dem. De er kontakt personer i FTFL. Altid hjælpsomme, vi får sidste nyt fra verden. Der er storstrejke på Martinique. Men vi skal dertil, Bjørn har flyvebillet herfra. Raffaele har to af de lokale unge ansat, til at yde service til bådene. Det er ”Daniel” og ”Doggy”. De sejler rundt i en lille rød motorjolle, som hedder ”Borderline” De to hjælper med forskellige ting. Skaffe bil, sælge vin og yde anden service til bådene.
Bådenavnet ”Borderline” er navnet på en anden ung knægt. Han var næsten klar til at starte som ”boatboy” Men en politimand skød ham igennem halsen til en musikkoncert…
Raffaele og Leila er tæt på at starte en Italiensk kaffe og vin ”cafe” op. Det bliver et specielt sted i byen. Cafeen ligger lige over for den lille kirkegård. Tæt herved ligger en meget lille hyggelig grøn strand bar.
Vi får nogle stærke rompunch her. Damen som har den lille grønne bar, har for længe siden plantet nogle trær her. De har vokset sig store og giver skygge til de mange folk, som kommer og sidder her ved siden af stranden. Der bliver drukket forskelligt rom og røget noget pot. Her er mange lokale historier under det store træ. Imedens hun laver hjemme lavet snaks og små brød…
Vi flyttede ”chili” over til stranden. Ankrede op og fik et langt tov ind til et kokus træ. Nu lå vi ved den lille grønne ”strand bar”
Vi gik en lille tur og så en botanisk have. Der er et smukt vandfald med specielle farver fra vulkansk aflejring.
Bjørn tog ud og gik igennem en regnskov, der var også et smukt vandfald. (jeg har været der før)
Vi sejlede vidre til Rodney Bay. Stoppede en enkelt nat i Marigot Bay. I Rodney Bay lå fire norske både. Vi var over i ”Kajsa” fra Oslo og hygge. Senere tog vi ind til den gamle by. Her var gadefest…
Fin musik og folk dansede midt på gaden. Der var en duft af stegt kylling og røg fra gade gril. Der blev drukket øl på gaden og røget lidt ”fjolletobak”. Man har det afslappet med den slags her. Politiet går rundt, hilser ”lokalt” og venligt på folk. Jo mon…

15-2-2009 Tony…
Vi sejlede afsted fra Bequia mod Walilabou bay. I bugten kommer ”boatboy’s” ud i små træbåde. Efter at vi har smidt anker, tager de et langt tov bag fra båden og sejler det ind til land. Her bliver tovet bundet til et kokus træ. ”boatboy” får lidt penge for hjælpen. Bagefter kommer de andre småbåde, frugt, kunst og måske fisk til salg…
Musikken strømmer ud til os… Lars Lilholt.
Og så lyder det ”welcome back Chili”
Tony spiller musik, han står med sin elskede mikrofon og hilser. Tony har en lille bar ved stranden.
Vi vinkede ind til ham…
Da vi er klar, tager vi ”dinghy” ind til ham. Tony fik en ”krammer” og Enigheds stander.
Tony elsker at optræde for de sejlere, som kommer forbi. Han taler mange sprog. Spiller musik fra mange lande. Han står med sin mikrofon og introducerer musikken. Hans hjemmelavede rompunch er billig og smager…mums godt.
Tony har ikke tid til at lave mad, så der er kun drikke vare i baren. Desvære tjener Tony ikke så meget, der er kun få sejler som stopper i Walilabou Bay. Hans elregning er ikke betalt, så der mangler strøm. Tony har en lille benzin generator. Når det lykkedes at få ”hende” i gang, er der lys i baren. Om aftenen tænder Tony petroleums lamper ned til stranden. De lyser på resterne af de gamle kuliser fra filmen ”Pirats of Caribien”. Man kan næsten se Johnny Deep, fægte sig forbi ved vandkanten. I baren kommer mange af naboerne forbi. En del ”rastafolk” som bare kommer ind og ryger lidt pot, snakker lidt og nyder musikken. Tony kan også godt lide en lille en, imens han fortæller om de store gamle musiker. En del ”boatboys” og strandhandler kommer også ind og sidder lidt.
Den ene dag vi er her vil generatoren ikke starte. Der bliver ringet til ”en som kan”. Men desvære ”hun” er død efter 39 år (90 generator år).
Tony henter rompunch og vi sidder udenfor, ved lys fra en bil.
Efter et par dage, sagde vi farvel til Tony. Vi sejlede videre, i frisk modvind op til St. Lusia.