Dette er historien om båden ”Chili”. Rejsen med den til Caribien og hjem til Danmark igen.
Rejsen har taget over to år. Over 10000 sømil. Der har været mange mennesker, til at skabe denne historie.

10-8-2009 Hjemkomst til Sejlforeningen Enighed
Lillebror Niels og jeg ankom til Brøndby havn. Vi havde sejlet fra Rødvig på Stevns. En fin lille tur i godt vejr. Vi fik et par pils og slappede af. I Brønby kom der besøg, fra nogle af Niels arbejds kollegaer. Senere kom Bo (han har en båd i Brøndby).
Der blev hygget og fortalt historier fra de varme lande. Så det blev lidt sent…

Næste dag gjorde vi alle flagene klar. Et flag fra hver land ”Chili” havde besøgt. Vi hængte dem op i masten. Solen strålede, vi tog lige en stor ”fadbamse” og noget morgenmad. Så blev der snakket lidt med naboerne, før vi sejlede afsted mod sydhavnen.

Vi sejlede langsomt ned mod Aveøre broen. Under broen kom nogle både imod os. To ”klorin kyllinger” Brian og John i bådene ”Paranoia 2” og ”Fidus”. Kaj i båden ”Bibs” havde Erik og Tuva med, besætningen fra den norske båd ”Kajsa”. Vi havde mødt hinanden i Caribien. De er på vej hjem til Oslo, men havde tid til at stoppe i sydhavnen. Der var festflag fra toppen af ”Bibs” mast. Jeg tror oversættelsen betød:
Velkommen hjem BA gratis øl…

Brian kastede en øl over. Og der kom flere senere…
Og vi sejlede ind igennem kanalen til Sejlforeningen Enighed. Inde i havnen lød der trompetspil.
(Der er et yndigt land… og det er der)
Ditte (min søster) spillede. Bagefter blev der truttet i signalhornene. Der var venner og familie på kajen. Flere som har været med på ”Chili’s” rejse. Imellem dem alle stod min kæreste Bente. Vi har ikke set hinanden i over et halvt år.
Niels og jeg fortøjrede båden, ved den lille bro. Her har den ligget mange gange.
Så var der kram, knus og velkommen hjem. Jeg fik blomster og gaver. En meget stor cykelkurv med flasker, chokolade og billeder fra Brian og Johns del af turen i Caribien.
Og så gav Sejlforeningen Enighed øl og vand…
Kaj holdt en flot velkomst tale. Og så blev der snakket, med alle de forskellige. Det var meget følesesladet at se alle familie og venner igen.

Sejlforeningen Enighed er en gammel sejlforening. En af de ælste i danmark (fra den gang man lavede alting i fællesskab) Nogle af de ældre medlemmerne har bygget deres træbåde selv. Motor (fnys) det brugte man da ikke. Der var da sejl af bomuld på bådene. Sejlerne var meget aktive. Der var mange kapsejladser, med flere deltager. Som sejler, havde man pænt sejltøj på og skipperkasket.
He he…
Som nyt medlem, var man ”ny” i mange år. Fælleskabet var som en stor fammilie.
Man var rigtig ”arbejder” den gang. Klubhuset var fyldt efter arbejdstid…
Her i nutiden er der stadig mange dygtige sejler. Der er kapsejlads, sammen med Hvidovre sejlklub om onsdagen. Man skal da lige ud og ”døje ondt på banen”. Bagefter er der blevet lavet kaffe og ostemadder i klubhuset. Så er der lidt sejlsnak. Indtil dommeren ber om stilhed… Bådnavne og vindere bliver råbt op. Herefter rejser vi os alle op… Hurra for vinder, dommer og tre gange for Sejlforeningen Enighed. Traditionerne bliver stadig holdt.
Medlemmerne deltager i vedligeholdelse af hus og plads. Man hjælper stadig hinanden med bådene. Der er jazz, foredrag, fester, eller også mødes man til en ”kop” øl. Der er skole sejlads med klubbåde og sejl undervisning. Aktiviteter nogle af medlemmerne får stablet på benene. (Der er mange små ildsjæle) Vi mennesker har bare så travlt i hverdagen. (Der er så mange tilbud)

Jeg vil her til sidst tage min ”kop” øl. Rejse mig råbe tre hurra og tre skål.
For Sejlforeningen Enighed og alle dem, som har lært mig så meget om sejlads. Jeg takker for alt hjælp og gode råd til ”chili” og turen.

Til familie og venner, en stor tak for hjælp og støtte. I har måtte høre på alt det ævl om vand.

Tak til medarbejder på Totax Plastic A-S for hjælp med at lave forskellige dele til ”Chili”

Til alle jer der har en drøm om et eller andet…
Prøv drømmen.
Der er en risiko, for nogle fantastiske oplevelser. Der er også en risiko for at livet ændre sig til noget andet. Der er en risiko, for at man lærer noget nyt.
Men det er jo vores eget valg, med den konsekvens det giver…

Lillebror Niels tur…Fra Vordingborg til Sejlforeningen Enighed…
(forfatter Niels)

Hej med jer, alle bloglæsere.

Nu er turen jo ved at være slut, så jeg ved jo ikke om der er nogen der gider læse det her.

Pyt…..her kommer de utrolige 5 dage, jeg sejlede med Bjørn ind mod ”enighed” i sydhavnen.
Mandag d. 17 august.
Ankom med tog til Vordingborg kl. 9.38.
Meget underlig fornemmelse, jeg har jo ikke set Bjørn i en evighed, og han har sejlet rundt i verden som en anden valkyrie.
Vi hilser med ”knuuzzer” og går derefter ned til havnen.
Inden jeg får set mig om, er mit grej ombord på ”chili”, og vi sejler mod Stege havn.
Det er en fantastisk solrig sensommerdag, så vi sidder bare og sludrer om alt og intet, mens vi drikker en øl og jeg bliver rimelig rød af solen. ( Bjørn er SÅ solbrændt at han ikke mærker den danske sol).
Efter en hyggetur på et par timer, ”lander” vi i Stege havn. ( Stege havn= Møn)
Møn er en dansk ø, som består af: Møn, trappetrin, en masse kridt, og kolort.
Jeg kan varmt anbefale folk at de besøger den.
Stege som ligger på Møn, er en gammel middelalderby, komplet med byport, voldgrav, og alt mulig gammel historie til.
Derudover har Stege et bryggeri, hvor man laver 7 slags øl…..Bjørn og jeg prøver ca. 4 slags.
Resten kan jeg ikke huske.
Næste dag tager vi en bus….nåh nej….RUTEBIL/ÆSELKÆRRE, op til Møns klint.
Jeg kan varmt anbefale trapperne ned til stranden.
Trapperne OP derimod er en helt anden historie….det er de samme trapper, men tag højde for at de opadgående trapper, kan få en bjergrytter på epo til at brække sig.
Jeg klarede turen op, med nød og næppe….nok fordi jeg ikke var på cykel.
Der er kommet et nyt center på toppen af klinten.
3D interaktivt historiecenter.
Det ser Vildt spændende ud.
70 millioner år af danmark på 2 timer i 3D.
Brug lidt tid på det kære læser, næste gang du besøger Møns klint.
Tilbage i Stege, får vi øje på noget i havnen.
Vi mener at det ligner et gammelt militærskib, så vi går over og spørger ejeren hvad det lige er for en skude.
Det viser sig at det er det gode skib MARTA….JA det der skib fra den gamle danske film, af samme navn.
Det ligger i dag ombygget, i Stege havn, som et sejlende husbådsprojekt.
Det er så ikke Martha....skibet er af samme model som: Sorte Sahra.
Onsdag:
Morgenkaffe kl. 6.30, mens vi ser solen stå op.
Danmark er sgu smukt her i sensommeren
Ved 8 tiden tøffer vi ligeså stille afsted mod Rødvig havn.
I de godt 4 timer turen tager, er der tid til at sludre, samt at nyde udsigten, og få en enkelt øl.
Vejret er solrigt og vindstille, så vi sejler bare for motor på lav hastighed.
Vi ankommer til Rødvig omkring middagstid.
Resten af dagen går med at kigge lidt rundt på byen, og ellers sidde i havnen og nyde solen.
Ved aftenstid begynder det at blæse op men "chili" ligger fint i læ inde i havnen.
Hele natten kan jeg høre vinden i bådenes rigning.
Torsdag morgen Rødvig.
Vinden er taget til og vi bliver enige om at blive i Rødvig en dag til.
Vi lejer en cykel til mig, (Bjørn har sin egen med), og så cykler vi ud for at kigge på stævns klint.
I forhold til Møns klint, kan man se de geologiske lag meget bedre her.
Vi cykler op til en "nedfaldende kirke".
Det er en gammel sag fra 1200 tallet, som står på den yderste kant af klinten.
Selvom at der er lavet kystsikring omkring kirken, har Bjørn svært ved at overtale mig til at gå ind i den.
Til dem der IKKE lider af højdeskræk, kan jeg varmt anbefale at besøge kirken.
Bjørn vil ned på stranden bagefter.
Da jeg ser den trappe vi skal ned af, viger jeg tilbage med et skrig.
Det er jo ikke en trappe, det er en brandmandsstang med trin.
Kald mig kylling og de værst tænkelige ting, men jeg blev oppe.
Efter kirken cykler vi afsted til stævnsfortet.
Stævnsfortet er en gammel levning fra den kolde krig, og er idag indrettet til museum.
"Sjovt nok"....på det her museum, kommer jeg til at hilse på en gammel bekendt.
Mr. good old 40mm. Bofors antiluftskyts kanon.
Kanonen jeg aftjente min værnepligt på i 1983.
Mand......er jeg virkelig blevet SÅ gammel???
Vi cykler tilbage mod Rødvig, og får undervejs taget en masse billeder, af den smukke danske natur, samt kirker og møller.
Tilbage i havnen morer Bjørn sig en "anelse" over en engelsk båd.
De bruger omkring 45 minutter på at lægge til.
Man må beundre dem.
Selvom at de "klovner" rundt og laver det ene kiks på det andet, så foregår det hele med typisk engelsk værdighed.
Det her lyder som noget Mr. Bean kunne have fundet på, men det er faktisk hvad der skete.
Mand i gummibåd....mand falder i gummibåd.....mand kommer op.....åre falder ud af gummibåd mens mand forsøger at fortøje....mand opdager flydende åre.....mand falder halvt ud af båd og får fat i åre....fortøjning smutter.....mand starter halvåd forfra.
For at lade dem bevare en smule værdighed lod jeg mit videokamera ligge til de HAVDE fortøjet.
Vi sludrer om at lægge til og andre skibsting.
Bjørn kan en milliard pissesjove historier om hvordan man IKKE skal gøre.
Dem må han naturligvis selv lægge på bloggen en dag.
Fredag.
Vi sejler kl. 7.30 fra Rødvig.
Vinden har lagt sig, så vi tager den "lange" tur, til Brøndby havn.
Køge bugt er underligt nok helt stille i dag.
Dagen i Brøndby går med: ikke så meget.
Lørdag.
Så er det i dag.......Bjørn sætter sine gæsteflag på "chili" og giver lige dækket lidt vand.
Vi sejler afsted mod "enighed".
Vi bliver mødt af 4 både, med tudehorn og vimpler, og en masse glade mennesker.
Der bliver smidt et par dåseøl over til os, og Bjørn råber og snakker løs med de andre både.
Jeg prøver at filme og tage billeder af det hele, men er sgu selv lidt overvældet af den utrolige modtagelse.
Da vi drejer ind mod havnen, kan vi høre en trompet.
Der er et yndigt land.
Klumperne i halsen står i kø.
For ca. 2 et halvt år siden, så jeg "chili" sejle ud.
Ud i det store ukendte.
Nu hvor jeg står her på båden, mens den sejler ind, føler jeg mig beæret over at have været med på en brøkdel af turen.
Den uge i Las Palmas havn vil jeg huske resten af mit liv. Selvom vi "bare" lå for anker.
Fedeste ferie jeg nogensinde har haft.
Derudover var det en ære at få lov til at stå på i Vordingborg og sejle de sidste 6 dage med dig Bjørn.
Bortset fra ham japaneren med den ene arm, så er du nok det SEJESTE menneske jeg kender.
Til alle de blog læsere, der har fået lyst til at sejle ud i verden: GØR det.......men fucking HOLD jer fra trapperne på Møns klint.....de kan jo tage livet af hvemsomhelst.
1000 knus og bimbam bummelum
Niels

22-8-2009 Hjemtur…
Efter vores lille ”nedtur” fortsatte vi vores sejltur. Nu små otte timer senere. Det gav nogle ændringer i navigationen. Nu blev det mørkt, hvor vi havde regnet med at se sømærker mm. Vi skulle stadig kunne nå til Brunsbuettel, ved første sluse. Vinden var svag, så det blev lidt motorsejlas. Der kom mange fiskerbåde. Men de er nemmere at komme udenom. Fiskerbådene har to net de sænker ned i vandet, på siden af båden. Vi får sovet lidt på skift. Skiftes til at styrer og holde udkig. Bente kender efterhånden ”Chili”. Dagturen bliver i sol og let vind. Vi sejler forbi en masse store fragtskibe, de ligger for anker.
Vi nærmer os Elben, Men tidevandet er ved at vende. Vi sejler kun en-to knob fremad. Så det går meget langsomt. Trætte er vi, så i Cuxhaven stopper vi. Varm mad, bad og så på køjen. Havne fogden fortæller vi skal sejle kl. ti næste morgen. Så har vi strømmen med os. Det kommer til at passe. Vi næsten ”flyver” afsted ned mod slusen, i dejligt vejr. Ved den lille sluse cirkler vi rundt sammen med andre lystbåde. Så kommer der lyssignal til at sejle ind. Vi sejler ind og fortøjer ved en lille flydebro.
Langsomt begynder den store slusedør at lukke. Vandet stiger lidt, og døren i den anden ende åbner sig. For over to år siden, ventede John og jeg på, at de samme døre skulle åbne ud til verden…
Nu bliver Bente og jeg, lukket ind i den lille andedam. Ingen tidevand (næsten) kun lidt strøm. Mange havne hvis der er meget luft. Danmark er et dejligt sejl område:
Vi sejler nu på Kiel kanal. Det er en bred kanal med meget trafik. Også af store fragtskibe. De største venter på, at der ikke kommer nogle modsejlende fragtskibe. Vi små sejler helt ind til siden. Men de store ”suger” vandet væk når de passerer os. Bente sidder ”kækt” oppe på kanten og styrer. ”Jernklodsen” sejler tæt forbi ved siden af. Men der er ikke nogen nervøsitet her da. (det er jo kun en bunke jern).
Om aften kommer vi til Rensburg, der er masse af plads. Havne fogden kalder os hen til en plads. Der er græsplæne, blomster og et lille klubhus. Det minder om en lille koloni have. Der er også nogle som bor i bådene. Bente og jeg går op for at finde en lille resturant. Vi ender i midten af den hyggelige by. Der er nogle udendørs café resturanter. Dejligt øl, pizza og rødvin. Det bliver sent…
Næste dag er vi afligevel lidt tidligt oppe. Vi sejler det sidste stykke af Kiel kanalen. Der bliver en lille frokost pause før vi kommer ind i sidste sluse. Jeg går op på kontoret og betaler for at sejle igennem hele kanalen. Slusen åbner og vi sejler ind i kiel fjorden. Vi finder en havn, her låner vi to cykler. Dejligt at komme ud og cykle lidt. Det bliver ned til byen, lidt shopping og en kebab café…
Dagen efter starter vi tidligt med sidste sejltur mod danmark. Vi har god vind og efter nogle timer, ser vi land. Ærø hvor Bentes søn Lars bor. Vi sejler ind til Marstal. ”Chili” er efter over 10000 sømil nået tilbage til Danmark…
Lars har fundet en resturant til os. Det bliver hyggeligt og bagefter er der folkemusik, på en Irsk pop.
Dagen efter sejler vi mod Lundeborg. Lars er med. Han er en dygtig navigatør og styre sikkert imellem bøjerne. Tæt ved Lundeborg, sætter vi alle nationalitets flag for de lande vi har besøgt.
Bente har sat dem i en lang række. På molen står familie og venner. Dejlig modtagelse. Der er kage, kaffe og øl. Vi sidder ved nogle borde og bænke på molen. Solen skinner og det er hyggeligt at være sammen med de andre.
Bagefter tager Bente og Lars med de andre til Odense. Bente skal begynde på arbejde. Der bliver meget stille i ”Chili” piv piv.
Jeg sejler videre til Lohals. Her når jeg lige at fortøjrer ”Chili”, så lyder det BJØRN…
Og der står Gunnar Høy fra Sejlforeningen Enighed. Der bliver nogle historier og de griller noget lækert marineret kød… mums mums
Lidt rødvin og øl, nu er man da rigtigt kommet til Danmark. Næste dag vil jeg sejle vidre. Men min motor giver ikke noget kølevand…øv
Det viser sig kølevands filteret er stoppet med en vandmand. Det kan jeg ikke lade være med at grine over. Nu har vi sejlet så langt og så en vandmand.
Filteret bliver renset og dagen efter sejler jeg, i en frisk medvind til Vordingborg. Her bliver jeg nogle dage. Jeg skal til en bryllupsfest i Hundested. ”Avalon” sejleren Allan blev gift i kina. Så de holder en bryllupsfest.

8-8-2009 En lille ”nedtur”
Vi gik på et stort frilands museum. Sjovt at se alle de forskellige huse, møller og haver. Det var som at værer, i en meget gamel by fra fortiden. Der var forskellige aktiviteter: en skole klasse som børne kunne komme ind i, forretninger hvor man kunne købe forskellige ”gamle” vare, sejlaktiviteter hvor man kunne flette tov og meget andet. Der var også en havn med træskibe. På molerne var vogne og træ fiskerkasser.
Vi startede tidligt og i ingen vind tøffede vi over søen, til første sluse i ”den stående masterute”.
Bente styre båden ind imellem, men der er også tid til masse af sol. Da vi kommer over søen til slusen, er der rødt signal. Så vi fortøjre ved nogle træstolper. En hollænder fortæller at der er en lille times pause. Så er der kaffetid med frokost. Det er meget afslappende, vi skal jo ikke nå noget… smil.
Efter pausen kommer vi igennem slusen, så er vi på den store Prinses Margriet kanal. Her sejler lidt forskillige skibe. Der er alle lystbådene, men også de lange lave fragtskibe. De er specielt gode til kanalsejlas. Vi sejler op til Sneek og finder en lille havn. Det er blevet sent, en lille gåtur, lidt mad og vi er klar til køjen.
Vi tøffer afsted og spiser morgenmad på vejen. Der er mange sluser og broer som skal åbne. Vi sejler imellem marker og nogle gange igennem små byer. Der er mange farver fra blomster og grønt. Vi kommer igennem Leeuwarden. En lille by med mange små broer. Her er der brovagt. Han står med en fiskestang, for enden hænger en træsko. Han svinger træskoen ud til båden, man skal så prøve at gribe og putte nogle eruo i. (betaling for at åbne broen) men ellers er kanal turen gratis.
Vi stopper ved nogle træer. Sjældent man skal kigge op ved fortøjning, men det ser fjollet ud med grene i toppen af masten. Det er et meget stille sted, vi går en tur, der er lidt gamle huse og nogle marker. Dagen efter sejler vi til Dokkum. Det er en lille gamel by med to møller, lidt borgmur og gågader. Vi får noget at spise på en cafe og trasker stille rundt i den hyggelige by.
Dagen efter blæser det meget, men vi tøffer afsted. Vi sejler nu på en smal kanal, der er kun lystbåde. Nogle af dem er godt nok store. Turen går igennem et smukt natur område med siv og mange fugle. I vandkanten ser vi to okser stange hinanden. Der bliver skrabet i jorden. Nogle små grå vildheste med sorte haler ser vi senere. Vi kommer til Zoutkamp. Havnen hedder Hunzegat (vi oversætter til hønserøv) De gamle diger går forbi her. Fårene går og græsser på dem. Der er marker rundt om. En dejlig duft af land.
Så går turen til Groningen. Det er en stor by. Vi ligger midt i byen, med trafik og mylder. (dyt båt)
I en kanal finder vi en resturantbåd. Her laver de store madpandekager. Man kan vælge søde tykke, eller med kød og grønt i (lidt som en pizza) De smager helt vildt godt…mums
Vores sidste stop på kanal turen bliver Delfzijl. Vi lægger båden ved havnekontoret. Der går en trappe op. Den bruger vi, til at stå og sætte vingerne på igen. Vindroret ”Knut” bliver også sat på igen. Vi bliver et par dage, får sovet og shoppet.

”Nedtur”
Kl. ca. 10 starter vi den sidste lidt lange havtur til Cuxhaven. I tre/fire meter højvand og medstrøm skal vi sejle igennem en lille rende. Renden er afmærket med røde og grønde bøjer. Vi har ikke noget søkort over det stykke, kun en lille tegning. Vi skiftes til at styre og kigge på tegningen. Jeg laver et par kopper varm suppe… ”Chili” stopper blødt op… uha uha
Jeg kigger op, vi er gået på grund imellem rød og grøn bøje!!!
Vi prøver at bakke, krænge båden. Men strømmen er stærk nu, så det lykkedes ikke rigtigt.
Jeg kalder på VHF, nogle store motorbåde som sejler forbi…
De svare ikke…
Men så kommer den hollandske redningstjeneste ind på radioen. De spørger om vi har brug for hjælp. Det måtte jeg jo indrømme vi har.
En halv times tid senere kommer en hurtig redningsbåd. Den stopper i renden, en mand hopper ned i vandet. Vandet går ham kun til knæene. Og han begynder at gå over til os. Vi ligger nu helt ned på siden…
Han kommer hen til forenden af båden. Tjekker vi er ok og så for vi at vide, at der nok går 6-7 timer før vi kan komme fri igen. Han bære vores anker ud og sætter det ned. Derefter sejler de igen (kommer tilbage senere)
En times tid senere var alt vandet væk. ”Chili” lå ned på siden. Vi gik ned på sandet, der blev skrabet ruer og grønt tang af bunden. Anker med kæde blev også flyttet. Så tager vi lidt mad og en lille ”skæv” sovepause. Senere kommer vandet og redningsbåden tilbage. Vandet stiger hurtigt og redningsbåden træker os det sidste lille stykke ud i den store rende.
Det hele kostede ikke noget… så mange tak til det Hollandske frivilige rednings selskab.

20-7-2009 På kanaler i Holland…
Vi sagde farvel til de svenske venner. Derefter sejlede vi ud mod havet igen. Der var stadig skæv sø fra den kraftige vind. Men vi sejlede i en god vind og medstrøm.
Vi mødte mange fiskekutter på vejen. Om natten ankom vi til Holland Von der Hook. Vi skulle kalde på VHF til trafikkontrollen. De bad os sejle til en bestemt bøje, den var imidlertidig blevet flytte….ups.
Så pludselig var vi ved en ny ø. (-: Trafikkontrollen gav os en ny kurs, og vi fandt bøjen. Herefter diregerede de os tvæs gennem skibstrafikken. Først kom et stort fragtskib fra den ene side, så skulle vi sejle bagom den. Derefter kom der et fragtskib fra den anden side. Den skulle vi lige foran og så var det overstået, py ha…
Vi fortsatte turen og kom til Imjuiden. Her var et lille tivoli. Og vi gjorde ”Chili” klar til kanalsejlas. Af med vingerne til vindmøllen, af med vindror og på med alle finderne. Vi forsatte turen. Igennem en sluse til, lidt kanal sejllas i meget trafik til Sixhaven i Amsterdam. Her fortøjrede vi båden og gik op i byen for at se os omkring. Amsterdam er fyldt med cafèer og coffeshopper. Den er et shoppe meka (for dem der kan lide at shoppe) he he
Der er meget kultur, kunst og musik at opleve. Over alt er der cykler, i mange farver og nogle med blomster på. Sjovt at se så mange, forskellige typer mennesker der cykler.
Vi så Rembrandt museet, vokskabinettet og gik på markede. Lidt kafé og resturanter blev der også tid til (mange forskellige steder) Vi fik også li en kop kaffe på en coffishop (bare for at li nyde stemningen) Folk går ind, viser legitimation og køber noget hash. Nogle låner en stor vandpibe og sidder og ryger indendørs. Gammel ”Bob” musik og en dejlig ro, breder sig med duften af hash.
Sixhaven lystbådehavn bliver fyldt helt op. Havnefogden pakker bådene, så man kan gå tværs over havnen. Det er lidt af et cirkus at sidde og kigge på. Men havnen ligger også lige ved centrum af byen. Mens vi sidder og kigger, kommer der pludselig en båd med norsk flag forbi. Det er ”Kajsa” fra Oslo. Vi vinker og får en snak med dem. De har fået en fin tur over atlanten (heldigvis)
Bente og jeg tøffer afsted igen. Vi skal igennem en sluse, ud til den store kunstige sø midt i holland.
Det går fint, vi er ved at blive øvede i slusningerne. Vi kommer til Enkhuizen midt i søen. En sluse mere og vi er i en hyggelig havn…

6-7-2009 Med Bente mod danmark
Jeg sidder på en lille resturant, i en meget bitte lufthavn. Der er fem pasaserer som skal med næste fly. Ellers ingen andre passaserer i lufthavnen.
Man kan se landingsbanen… Jeg venter på et fly fra Paris…
Det kommer til tiden, et lille popelfly lander og taxier hen lige foran resturanten.
Der er kun to med…
Den ene er min kæreste Bente, hun kommer igennem ankomst døren med en stor rød kuffert.
En rød blomst, et kys, vi er sammen igen…
Vi har ikke set hinanden siden jeg tog af sted i november, så det er dejligt at være sammen igen.
Vi nyder tiden i Cherbourg. Går ture i den store by. Der er mange små cafeer og resturanter. Og på fransk skal man jo lige have en ”cafèlatte” og Crousant… man ”pludre” lidt, kigger på livet.
Vi gå afslappet rundt i byen, shopper lidt, finder en lille resturant tæt ved havnen. Spiser varme muslinger. Det er en dejlig smagsoplevelse og duften er fin. Et glas vin, tilbagelænet. Ser på mennesker og havnen. Der ligger en kopi af et norsk vikingeskib. Dragehovedet kigger ud over havnen. Skibet bliver brugt til sejlture med turister.
Vi tager på et stort aquemuseum. Der er en gammel atomubåd. Den havde plads til 32 store atomraketter. Men det er sjover at se alle fiskene i akvariet. Nogle af dem er de samme vi så i Caribien, men der svømmede vi rundt med dem…
Vi blev tørstige… så et besøg på et lokalt bryghus, vi fik nogle smagsprøver…
Skolesejlas… vi sejlede rundt i den store Cherbourg havn, for at øve os. Bente styre og lægger til forskellige steder. En del sejlere sidder smilende og kigger. Men det er bedre at øve lidt end at sejle ind i en pæl. Bente får en fornemmelse af båden, men højden på båden gør at det er lidt blindsejlas…
En morgen lige til kaffe, kommer der fire tolder. De skal ned og se båden. Den ene skal have oplysninger om os og båd. De andre kigger alt igennem nede i båden.
Den ene finder et tykt malet bambus rør (han tror det er til at ryge hash på) Jeg viser ham… (trommer lidt), at det er en trommeting til Bente. Det griner vi a og så gider de ikke ”chili” mer.
Vi sejler afsted fra Cherbourg to timer efter højvande (lyder ulogisk) men vi får meget medstrøm.
Farten er næsten oppe på 10 knob. Vi ankommer næste dag til Bolonge sur mer. Jeg har fødselsdag, Bente laver et dejligt morgenbord og der er gaver. Bagefter er der havnefest for små træbåde, med boder, spillemands musik, røget fisk og øl…He he
Vi er oppe og se en gammel by med borgmur omkring. I vandgraven svømmer der en skildpadde rundt.
Den næste sejltur skal vi starte på kl. 3 om natten (pga. tidevandet) Vi går nogenlunde tidligt i seng. Men så er der et kæmpe fyrværkeri. Det er Bastilie dag og afslutning på havnefesten. Lidt søvnige kommer vi afsted. Her er meget medstrøm, turen går hurtigt. Bente er nede og sove lidt, da jeg fortæller vi er der næsten. En enkelt told båd kommer lige over mod os. Jeg ruller forsejl væk. De kalder os. Men de kender vist allerede ”Chili”, så vi får lov til at sejle vidre. Vi sejler ind i Dunkerquie. Her møder vi to svenske både. Den ene skal igennem kanaler til Spanien. Den anden langfart. Vi bliver inviteret til dejlig mad på den ene og hygger.
Dunkerquie har meget historie fra 2 verdenskrig. Vi ser lidt på et museum. Mange enkelske soldater blev reddet over til england. Imens de franske blev efterladt…
Nogle af de bygninger der har overlevet, har stadig skudhuller i muren. Der er kraftig vind så vi bliver lidt tid i byen. Men mange cafeer, marked og meget at kigge på. (det er bare ferie)