15-8-2007 La Courona
Havneliv...
Nu er jeg nået til langtursejlernes ”hovedgade”. I havnen er en blanding af mange sprog. Det sjove ved det er at, selv om vi ikke taler samme sprog, forstår vi hinanden. Vi vil gerne forstå hinanden, så man prøver alt hvad man kan. Vi lærer alle sprog... godmorgen, tak, vil de være så venlig, osv. Jeg tar lidt fra forskellige sprog (ved ikke hvad det hedder).
Nogle både skal nordpå, men de fleste skal sydpå. Vi venter alle på det rigtige vejr. Vejr udsigterne bliver studeret på havnekontoret, nogle kigger på internet, jeg får sms med vejrudsigt fra Bjørn. En enkelt stor hollansk båd stikker ud i søen, men den kommer tilbage senere på dagen. (godt med luft som man siger)
I en båd bliver der spillet fransk folkemusik, der er sang, fløjte og harmonika. På en hollansk båd ruller de sejl ind og ud, de har en reperation. På ponton broen, bliver der vasket tøj i en spand. Mange af bådene har tøj hængende til tører. På broen bag en engelsk båd er en masse udstyr til salg.
De har ikke plads/brug for alt sammen. Folk fra flere af bådene er på tur i byen. På nogle både ligger folk i solen, eller henslængt under et solsejl i skygge. Her er dejligt vamt, specielt midt på dagen. Næsten alt lukker i byen, der er ciesta. Men jeg finder alligevel en cafe med skygge. Man går på besøg i nogle af bådene, får nye venner. Jeg bliver indviteret over i ”Jooannmee”, her møder jeg Tudor, Barbara og Tim fra Wales. Og også på besøg en ”pænt pyntet” Joe fra en engelsk båd.
Der oser af en rigtig doven stemning. Man kan ikke huske hvad dag det er, eller hvad klokker er. (hvad skal man også bruge det til?) Jeg har bestilt nye briller, nåede ikke at hente dem i dag. Alle bådene ruller meget i atlanterhavets dønninger, det er med til at give den dovne stemning. Når folk går, er det meget langsomt. Her er mange single sejlere. En svensk ca. 22 år, en hollandsk ca. 65 år. Nogle både har 10 gaster. Men vi er alle sammen på vej til et nyt sted. (Der er lige engelske Joe og Jane, de er på vej sydpå, men har været flere år i La Courona).
Vi vil se noget andet. Møde nogle nye mennesker. Dele vores erfaringer med hinanden. De fleste af os ligner ”sejlerbumser”. Meget afslappet. Der er mange drømme, de fleste lyder rimelige nok. Men nogle måske lidt vilde. Havnen/spanien har en kraftig duft af vandmelon, parfume, blomster, røg fra resturangernes åbne grill.
Bådenes flag er meget farverige. Her er næsten hele europa og nogle fra nord/syd amerika.
Havnen har besøg af deltagerne, fra en stor singelhand kapsejlads. De arbejder på at gøre bådene klar, til næste tur op til frankrig.
”Landkrabbe” turister kommer forbi havnen, de kigger ned til os og tager billeder. Nogle opdager et flag fra deres hjemland, der bliver vinket og hilst.
Et stort krydstogtskib ligger ved siden af havnen. Det er en helt anden verden. Men også her drømmer folk.
Pludselig kommer der et skift i vejret. Der er aktivitet i havnen, gummibåde bliver pakket sammen, vasketøj fjernet, de sidste indkøb, man betaler havnepenge på havnekontoret og bådene bliver gjort sejlklar.
Næste morgen starter de fleste af os tidligt. Vi skal sydpå, mod mere varme og dovenskab. Jeg følges med nogle nye venner, vi sejler mod Muros. En fin lille spansk by, her vil vi ligge for anker.
Jeg er igen ude i luften og atlanterhavets store dønninger. Store suler flyver rundt om båden og nogle delfiner svømmer foran.

La Courona kort...
Det er en meget stor by. Farverig, mange gågader, små smale gader, mange små sjove forretninger,
Marked, forskelligt musik, mange udendørs resturanter, cafeer, kirker, monomenter, kunst, vasketøj ud af vinduerne, biler som stopper midt på vejen, fordi folk lige skal snakke, folk er meget venlige her. Man er en velkommen turist her i La Courona.