15-11-07 ”Palmeira” på Cap Verde
Dette er en lille beskrivelse af den daglige ”trommerum” i havnebyen Palmeira...
Ca. kl. 4 om morgen sejler fiskerne ud i deres farverige joller. Der er fem seks fiskere i hver båd.
Ved 7 tiden når solen lige er stået op kommer de ind igen. Så bliver der soteret og renset fisk på den lille stenmole. Derefter starter nogle højlydte diskusitioner, hele kroppen bliver brugt. En del søvnige folk sidder under træerne og kigger på. Nogle for sidder for sig selv, andre nogle stykker sammen. Nogle høns og hunde giver også lyd fra sig.
Senere bliver nogle charterbåde vasket og gjort klar til dagens turister. Kl. ca. 9 (jeg bruger ikke ur) starter nogle bongo trommer ved en turistfælde (Bommelum bom bom. Turister på vej)
Nogle Små busser og jeeps ankommer med dagens turister. Nogle af turisterne får store redningsveste på. I fiskernes joller, bliver de sejlet ud til charterbådene. Derefter sejler charterbådene afsted på en ny dagtur.
De resterende turister for en lille rundtur i den lille by. Bongo trommerne stiger i styrke og når de stopper er turisterne på vej ud af byen. Roen og det søvnige look sænker sig igen over Palmeira.
Mange af os sejlere starter med at ”morgensvømme” rundt om vores både, som ligger for anker. Efter morgenmad sejler vi ind til fiskernes bro i gummibådene. Vi har affald, tomme vanddunke og måske tomme dieseldunke med. Vandet skal hentes ved byens fontæne. Her er mange forskellige folk. Nogle kvinder bærer 20 litter vand på hoved... Andre kommer med en lille traktor. Alle skal have vand.
Diesel skal hentes i den næste by. Så nogle følges i den lille lokale ”bus”. Andre bliver i Palmeira, internet, små indkøb, eller bare sidde på en lille bar
Øl på en lille bar... Der er to runde borde, med små skamler/stole. Langs huset er en stenbænk. Her kan man sidde og se byens langsomme liv i middags heden. (Og der er meget varmt nu.)
Mange folk kommer hen til den lille bar. Her sælges øl, vin, æg, slik, små kager og popkorn fra en hjemmelavet maskine. ”Karlos” en gammel tysk sejler kommer her næsten hver dag. Han har et lille hus i byen og alle kender ham. En fransk kvinde kommer her hver dag. Hun syr sejl, mm. Til sejlerne. Hun bor i en lille pink sejlbåd med sin kat.
Om eftermiddagen er næsten alle fiskerne færdige med dagens arbejde. De sidder nu på en lille fiskebar ved den lille stenmole.
Charterbådene kommer tilbage og turisterne bliver hentet i busser og jeeps.
Freden sænker sig igen over den lille by. Kun på et fragtskib hører man stadig arbejds støj til sen nat. Der er kun plads til et fragtskib. De andre ligger for anker og venter uden for havnen.
Når fragtskibet skal lodses ind til molen, så kommer en af fiskernes små joller ud. Jollen sejler foran fragtskibet hele vejen ind til molen.
De fleste aftener er kirken åbnen. Den lille kirkebygning ligger bag ved fiskernes bar. Alle vinduer og døre stå åbne, så selv ude på vandet kan man hører sangen.

8-11-2007 Cap Verde
Vi startede med høj fart, vinden er stærk i aktiorelations zonen. Det tager nogle timer før vi er ude af zonen og i normal vind. Til gengæld sejler vi hurtigt. Kysten er barsk, vulkanske bjerge.
Passat vinden blæser jævnt bagfra. Havstrømmen og de store rullende bølger puffer os blidt i den rigtige retning. Vi skal lige ind i sejlrytmen, det tager et par dage. Først skal vi have søben. Det blå atlanterhav ruller en del. Så skal vi ind i et vagtsystem, tre timers vagt og tid til at lave mad.
Frivagten bliver brugt til at sove, sove og sove. Der bliver også læst nogle bøger og skrevet noget tekst. Båden fanger nogle flyvefisk. De ligger på dækket om morgen. Fiskene bliver stegt og de smager dejligt.
Man kommer hurtigt ind i rutinen, vandet er dybblå. Dagene går langsomt. Der er en dejlig ro.
Vi kommer til midtvejs punktet, så går turen pludselig hurtig. Vi tæller nedaf...
Vi ankommer til havnen/ankerpladsen Palmeira om natten. Vi finder en plads og så er det på køjen.
Vi har sejlet ca. 7-8 dage, man bliver lidt træt på de lange stræk.
Næste morgen er det tidligt op, hvordan mon der ser ud...?
Her er vi virkelig kommet langt hjemmefra... Gråbrun vulkansk aske, støv som bliver virvlet rundt i luften. Her er næsten ingen planter, kun nogle få palmer og kaktusser.
Fiskerne på den lille stenmole er meget aktive. Morgenes fangst skal renses og måske sælges direkte til folk. Der er sværfisk, tun og andre mindre fisk.
Folk sidder dovent i skygge under træerne, men her er også allerede meget varmt. Nogle spiller spil, tiden går langsomt her.
Mange tynde hunde ligger også i skyggen. Nogle høns går rundt.
Byen er meget farverig, men en del huse er aldrig blevet bygget færdige. Vejene er brostens belagte og fyldt med glasskår. Hvis man har affald bliver det bare smidt. Her er nogle små forretninger (købmands lignende) dåser står på række, så det ser meget farverigt ud. Der er et bageri, de bager kun små boller og har kun åbnet en gang imellem. Der er kun et sted i byen hvor man kan hente rent drikkevand. Så man skal tænke sig om, når gummibåden skal i land.
Man hilser venligt på hinanden her, sproget er portugisisk. Det er en lille by så alle kender alle. De fleste døre står også åbne.
Vi finder politistationen. 3 politimænd sidder i et lille kontor, med fodbold på fjernsynet. Vores pas skal afleveres, næste dag kan vi hente dem i lufthavnen i en anden by. Istedet får vi et papir der skal afleveres i lufthavnen. Derefter finder vi en ”aluguer” lokal bus/taxi, det er en firehjulstrækker med et åbent lad. Man kan sidde udenfor (her er ikke så mange regler) man venter til vognen er helt fyldt op, men det koster kun 50 cents.
Vi kører ind til byen Espargos, den er også farverig, men det er samme billede som Palmeira.
Folk er meget farverigt klædt og venlige. Her er mange gadehandlere, nogle sælger frugt og grønt. Andre tøj og afrikansk kunst. Nogle kvinder går rundt med ting på hoved. Jeg så en kvinde lyfte 20 litter vand op og gå afsted med dem. Alle mennesker her har en stolt rank holning, de fleste er også høje. På en cafe møder vi David, han er fra Gambia. David vil kører os rundt på ”Sal”.
Næste dag kører vi ud til en stor saltsø. Dens beliggenhed ligner et stort vulkan krater. Her udvinder man salt. Saltvandet kommer op nedefra og solen fordamper vandet. Nogle turister svømmer rundt i det meget saltholdige vand. Bagefter for de massage.
Derefter kører vi ud til nogle huler og grotter ved kysten. Der er mange af dem. Her kan man rigtig se hvor store atlanterhavets dønninger er når de kommer ind til kysten.
Næste stop er en oase, det er et guldkorn på den ellers næsten nøgne ø. ”Sal” ligner et månelandskab, med stærk vind som virvler støvet op. Når man kigger ud i horisonten, kan man se et faktamogana. Det ligner hav, men det er kun varmen.
I oasen er mange forskellige planter, daddeltræer, buske, blomster, store og små kokus træer. Det tager ca. 7 år for et kokus træ, at vokse op. Her er også æsler, plettede grise, gedder og høns. Den store turist atraktion er to små skildpadder i et lille bassing. Det sjove er at rundt om ankerpladsen svømmer flere større skildpadder rundt.
Vi slutter turen i Santa Maria på syd enden af ”Sal”. Det er en mere turist by, men stadig med mange farver og halvfærdige bygninger. Her er hoteller, barer, resturanger og dansesteder. Stranden er meget fin, tyrkisblåt vand. Der er flere palmer langs kanten. På en lang træ mole er fiskerne igang med at rense fisk. Hovederne fra tun fisk bliver flækket. De skal værer gode til at grille. Kæberne er meget kødfulde, det er en stærk fisk.
Vi møder Davids bror, han har en kunst forretning. Vi kigger på den og handler lidt.

30-10-2007 Tenerif – La Gomera

Phil og hans søn Tom er kommet fra England, de er lidt træt af regn og vil gerne se lidt dybt blåt vand.
Las Palmas var meget svær at forlade, specielt kommer jeg til at savne Kirsten. Jeg håber vores veje krydser hinanden igen.
Der var mange andre dejlige venner i Las Palmas, nogle ser jeg igen andre sejler en anden vej.
Vi starter tidligt om morgen, imens det er mørkt. Først sejler vi forbi Kirstens båd ”Røde Orm”.
Kirsten er oppe så vi for vinket farvel.
Vi sejler for motor forbi Grand Canaria. Derefter sætter vi sejl og får en god fart over mod imod Tenerife. Vi har ikke fået søben endnu, så der er lidt ”rumlemaver”.
Ankomsten til Tenerife er helt fantastisk. Den store Vulkan Teide (3717 meter) stikker op over skyerne. I Nord ligger flere gråbrune bjerge, det er vulkansk lava, sten og aske. Der er næsten ingen planter, så der ser meget barsk ud. Vi sejler ind til Santa cruz marina. Her lejer vi en bil i tre dage.
Vi maler et billede til Havnen. Det er gammel overtro med malerierne, men det er sjovt at lave dem.
En Hollandsk pige Rihanna har ingen steder at være, så hun for lov til at overnatte nogle dage.i ”Chili”. Der er også plads til en mere i bilen så hun kommer med på vores ”kultur tur”.
Vi kører op ad snoede veje til vulkanen Teide. Den er det højste punkt i spanien og meget smuk. Vi kører op i ca. 16 graders varme og meget hård vind. Det føles frysende koldt med korte bukser og barer tæer i klip-klap sko. Landskabet rundt om er fantastisk, rå stenblokke, gråbrune lavaklipper små vindblæste buske og træer.
Derefter kører vi ned til Los Americas, det er et stort turist område, hoteller, barer, discoteker og resturanger. Vi skal mødes med Steian, Sølver og Shyvonne fra den norske båd ”Uredd”. Så skal der festes igennem...
Det bliver til nogle barer, resturanger og cafeer, før vi finder et stort dobbelt Discotek. Her bliver danset og drukket igennem.
Om morgen ender vi godt ”beduggede” på stranden. Vi har taget soveposer med og vi ”låner” lige nogle liggestole.
Det er lidt mærkeligt at kravle ud af soveposen næste dag. Solbaderne er kommet og de kigger lidt skævt til os, jeg slinger ned til vandet og får en morgen dukkert. Efter en stor gang engelsk morgenmad, beslutter vi at tage en tømmermænds dag i et vandland. Der er liggestole, svømmepøl, cafeer og resturanger.
De næste par dage bruger vi på at provianterer til den lange Cap Verde tur.
Herefter er vi klar til en lille ”natkapsejlas” med ”Uredd”. Vi sejler ud af havnen efter at det er blevet mørkt. Der er meget vind fordi vi stadig er i akselerations zonen. Vinden kan stige til det dobbelte af normalt. Vi sejler med den store Genua for første gang siden danmark. Vi ser lidt delfiner i mørket. Næste morgen for vi den sidste hårde vind før La Gomera. Skyerne bevæger sig meget hurtigt omkring bjergene. Det er et fantastisk landskab, med den lille by nede ved havnen.
Vi kan se den norske båd foran havnen, så den vinder med et ”mulehår”. Vi drikker øl på molen efter ”kampen”
Den lille by er hyggelig og meget farverig. Alle de ”normale” reklamer mangler i by billedet.
Også her tager vi en bil tur. Vi kører ad snoede bjergveje imellem dale og bjerge. Her er palmer og kaktusser. Indimellem er der helt nøgent rå klippe, men stadig i forskellige farver. Nogle steder kan man se hvordan lavaen har løbet og andre steder ligger sorte lava blokke. Vi kører op til en naturpark. Her er meget grønt, vi er på højde med skyerne. Det giver meget fugt til planterne. Træerne opsamler fugten til øen. Det drypper ned på os, imens vi går rundt. Vegetaritationen er meget tæt og der er mås på de fleste træer.
Tilbage i havnen holder vi en lille afskeds grilfest på stranden. Steian, Sølver og Shyvonne bliver lidt længre. Vi andre sejler ned til øen Sal på Cap Verde. Det er hyggeligt at grille i mørket, det minder lidt om danmark. Men her er varmt og de store bølger ruller ind over stranden.
Næste dag tager vi en farvel øl og så er det afsted mod Cap Verde.