8-11-2007 Cap Verde
Vi startede med høj fart, vinden er stærk i aktiorelations zonen. Det tager nogle timer før vi er ude af zonen og i normal vind. Til gengæld sejler vi hurtigt. Kysten er barsk, vulkanske bjerge.
Passat vinden blæser jævnt bagfra. Havstrømmen og de store rullende bølger puffer os blidt i den rigtige retning. Vi skal lige ind i sejlrytmen, det tager et par dage. Først skal vi have søben. Det blå atlanterhav ruller en del. Så skal vi ind i et vagtsystem, tre timers vagt og tid til at lave mad.
Frivagten bliver brugt til at sove, sove og sove. Der bliver også læst nogle bøger og skrevet noget tekst. Båden fanger nogle flyvefisk. De ligger på dækket om morgen. Fiskene bliver stegt og de smager dejligt.
Man kommer hurtigt ind i rutinen, vandet er dybblå. Dagene går langsomt. Der er en dejlig ro.
Vi kommer til midtvejs punktet, så går turen pludselig hurtig. Vi tæller nedaf...
Vi ankommer til havnen/ankerpladsen Palmeira om natten. Vi finder en plads og så er det på køjen.
Vi har sejlet ca. 7-8 dage, man bliver lidt træt på de lange stræk.
Næste morgen er det tidligt op, hvordan mon der ser ud...?
Her er vi virkelig kommet langt hjemmefra... Gråbrun vulkansk aske, støv som bliver virvlet rundt i luften. Her er næsten ingen planter, kun nogle få palmer og kaktusser.
Fiskerne på den lille stenmole er meget aktive. Morgenes fangst skal renses og måske sælges direkte til folk. Der er sværfisk, tun og andre mindre fisk.
Folk sidder dovent i skygge under træerne, men her er også allerede meget varmt. Nogle spiller spil, tiden går langsomt her.
Mange tynde hunde ligger også i skyggen. Nogle høns går rundt.
Byen er meget farverig, men en del huse er aldrig blevet bygget færdige. Vejene er brostens belagte og fyldt med glasskår. Hvis man har affald bliver det bare smidt. Her er nogle små forretninger (købmands lignende) dåser står på række, så det ser meget farverigt ud. Der er et bageri, de bager kun små boller og har kun åbnet en gang imellem. Der er kun et sted i byen hvor man kan hente rent drikkevand. Så man skal tænke sig om, når gummibåden skal i land.
Man hilser venligt på hinanden her, sproget er portugisisk. Det er en lille by så alle kender alle. De fleste døre står også åbne.
Vi finder politistationen. 3 politimænd sidder i et lille kontor, med fodbold på fjernsynet. Vores pas skal afleveres, næste dag kan vi hente dem i lufthavnen i en anden by. Istedet får vi et papir der skal afleveres i lufthavnen. Derefter finder vi en ”aluguer” lokal bus/taxi, det er en firehjulstrækker med et åbent lad. Man kan sidde udenfor (her er ikke så mange regler) man venter til vognen er helt fyldt op, men det koster kun 50 cents.
Vi kører ind til byen Espargos, den er også farverig, men det er samme billede som Palmeira.
Folk er meget farverigt klædt og venlige. Her er mange gadehandlere, nogle sælger frugt og grønt. Andre tøj og afrikansk kunst. Nogle kvinder går rundt med ting på hoved. Jeg så en kvinde lyfte 20 litter vand op og gå afsted med dem. Alle mennesker her har en stolt rank holning, de fleste er også høje. På en cafe møder vi David, han er fra Gambia. David vil kører os rundt på ”Sal”.
Næste dag kører vi ud til en stor saltsø. Dens beliggenhed ligner et stort vulkan krater. Her udvinder man salt. Saltvandet kommer op nedefra og solen fordamper vandet. Nogle turister svømmer rundt i det meget saltholdige vand. Bagefter for de massage.
Derefter kører vi ud til nogle huler og grotter ved kysten. Der er mange af dem. Her kan man rigtig se hvor store atlanterhavets dønninger er når de kommer ind til kysten.
Næste stop er en oase, det er et guldkorn på den ellers næsten nøgne ø. ”Sal” ligner et månelandskab, med stærk vind som virvler støvet op. Når man kigger ud i horisonten, kan man se et faktamogana. Det ligner hav, men det er kun varmen.
I oasen er mange forskellige planter, daddeltræer, buske, blomster, store og små kokus træer. Det tager ca. 7 år for et kokus træ, at vokse op. Her er også æsler, plettede grise, gedder og høns. Den store turist atraktion er to små skildpadder i et lille bassing. Det sjove er at rundt om ankerpladsen svømmer flere større skildpadder rundt.
Vi slutter turen i Santa Maria på syd enden af ”Sal”. Det er en mere turist by, men stadig med mange farver og halvfærdige bygninger. Her er hoteller, barer, resturanger og dansesteder. Stranden er meget fin, tyrkisblåt vand. Der er flere palmer langs kanten. På en lang træ mole er fiskerne igang med at rense fisk. Hovederne fra tun fisk bliver flækket. De skal værer gode til at grille. Kæberne er meget kødfulde, det er en stærk fisk.
Vi møder Davids bror, han har en kunst forretning. Vi kigger på den og handler lidt.