mandag den 29. december 2008

Findes der en Ø, med fire A og C i navnet???
Ja da, Chacachacare… prøv at drikke en rumpunch og sig det.
Vi sejlede afsted forbi nogle smukke grønne øer. Den sidste ø Chacachacare, sejlede vi ind i en stor bugt. Jeg ankrede tæt ved en forfalden landgangsbro. Allan fik problemer med ankeret, det ville ikke side fast.
Det lykkedes tilsidst. Vinden kom over øen og tilbage imod os, så vi lå ikke helt i læ.
Jeg tog en snorkel tur. Der var mange små fisk og lidt koraler. Jeg så også en enkelt skildpadde, stikke hoved op over vandet. Chacachacare er meget grøn, mange ørne, gribe og pelikaner flyver rundt.
Vi tog ”dingyerne” ind til land, for at gå på opdagelse. I junglen skjulte der sig mange faldefærdige huse. Junglen voksede bare igennem husene. I 1924 byggede man et spedalsk hospital, en hel by med en kirke. Der boede flere nonner her. I 1984 blev det hele forladt. Tilbage på øen er to personer som passer fyrtårnet en uge af gangen.
Vi kiggede ind i flere huse. De var meget forfalne. Vi gik forsigtigt ind i den gamle trækirke.
Bagefter over til selve hospitalbygningen. Her stod stadig nogle rustne senge, der var 18 numre på vægen…
Det er mærkeligt at tænke på. De syge som lå her, med net om sengene. 30 grader varme og forskellige junglelyde. Vinduerne stod åbne og bølgeskvulp kunne høres herinde. Nonner og sygeplejsker som plejede de syge. Der var ingen helbreddelse af sygdommen, så patienterne de døde her…
Vi gik vidre rundt, så øens generatorstation og nogle andre huse.
Det mærkelige ved mange af husene, var at det så ud som de lige var forladt…
Der lå jonaler, medicin og andre ting… (Stephen King gå hjem)

Tilbage i båden, lidt mere snorkling. Nyde alle fuglene, nu kom der også papagøjer. Efter et par rumpunch, gik solen ned. Her er meget mørkt, men kraftig morild og ildfluger blinker. Jeg kan skimte et hus ved stranden…
Næste dag tog vi en dingy ind til en anden bugt på øen. Her gik vi en pæn tur op til fyrtånet. Der var udsigt til Venuzuela… Den ene fyrpasser sad på en gynge… han fortalte de var der en uge af gangen. De skulle hente olie til fyrtårnet. De havde forskellige frugter, Mango bananer og andet.
Men han savnede aviser.
27-12-2008 En Ø, med fire A og C…
Jule aften den 24 december, (i Trinidad er det den 25 december) blev fejret sammen med svenske besætninger. Vi låne bænke og borde ved ”roti huset”. Allan og jeg havde lavet nogle forskellige retter. Vi kan ikke købe de samme ting som en dansk jul har…
Allan lavede ris á lá mande med varm kirsebærsovs, nogle krydrede kylingelår og rosin boller.
Sammen lavede vi søde kartofler. Jeg lavede gløg, rødkål og ”bøffrikadeller” Det hele er selvfølgelig helt hjemmelavet…
Alle andre havde også nogle forskelligt retter med. Den svenske jule skinke og julekage var bare… mums.
Den 25 december var det juleaften for for Trinidad, amerikanske og engelske. Engelsk og amerikansk fejre med et stort ”møgkræ” af en kalkun. ”Trinier” spiser forskellige ting juleaften. Men samværet med familie og venner er vigtig. På ”Trini” hedder det ”liming” man besøger hinanden, sådan dumper ind…

mandag den 22. december 2008

Jule hilsen 22- 12- 2008
Når jeg er ude og rejse, så er der kæreste, familie og venner i danmark.
Jeg kunne have skrevet hjemme. Men hjemme bliver lidt hvor man er.
Juletiden er jo der hvor man samles og smæsker sig i mad… mums mums
Man har tid til hinanden.
Her på Trinidad er man også sammen med hinanden. Men traditionerne er ikke de samme.
I 30’ graders varme kan man ikke spise det samme som i danmark.
Julen starter den 25 december.
Der er gaver til alle om morgen.
Om aftenen skal en gigantisk kalkun spises…

Glædelig jul til alle og et spændende nytår.

Til Bente nu går det snart imod sommer. Kys og kram

Bjørn ”Chili”

søndag den 21. december 2008

”Chili” i vandet 20 december
Der var en del at lave på ”Chili”, før den var klar til søsætning. Den meget regn og varme er hårdt ved bådene.
Mange ting irer til eller ruster. Jeg var heldig, der var ikke så meget på min båd. Gear stangen og starter til motor sad fast… Først tømme kistebænk. Derefter suge maven ind og ”krappe” sig ned i kistebænken. Henrik fra ”Waverunner” hjalp mig heldigvis med det udvendige. Man kan lige ikke nå selv.
Henrik hjalp mig også med motoren, der blev skiftet dysse og de forskellige dele smurt med fedt og olie.
Da vi skulle prøvestarte, skete der ikke noget… øv øv
Efter forskellige ting, tappede vi noget diesel af. Det lugtede mærkeligt. Tanken blev tømt, filter skiftet, slanger tømt og motor luftet ud.
Og (jubi) motor startede. Ny kilerem og nogle andre småting.
Jeg bliv også hejst en tur i masten, lige for at se om alting så ok ud. Jeg bestilte en ny vindmølle, den skulle have lavet et lille forlænger rør. Det lille rør kom til at tage 10 dage (men vi er jo i Trinidad)
Den 15 december kom ”Chili” i vandet (uden møllen)
Dejligt jeg sejlede ud til en bøje.
Efter at Henrik var taget hjem, sejlede Allan og jeg ud til Skodtland Bay. Efter at have ankret op. Fandt jeg snorkelgrej frem. Der er ca. 12 meter dybt og vandet er meget grumset…
Jeg gik ned i vandet, straks efter så jeg en fiske stime (pænt store fisk) lige foran mine briller. (aftensmad) mums mums
Inde på det lave er flere små farverige fisk. En enkelt skildpadde (kun en lille en) ser jeg også.
Skodtland Bay er meget smuk grøn, der er mange fugle. Ørne, gribbe, papagøjer og mange andre. Det spændende er brøleaberne. De er ikke så store, men de kan brøle igennem. Jeg så ikke nogen af dem denne gang.
Vi fik en pæn gang regn, det var lige til at bade i. Fugten står over de grønne træer. Duften er helt fantastisk.
Om aftenen (efter sundowner) lavede Allan kinesisk mad… mums mums
Efter solen var gået ned, begyndte insekternes lyde fra junglen. De små dyr kan virkelig også lyde…
Junglen er store blade, farverige blomster og høje lyde.
Doug (som laver vindmøllerne) lå for anker her, med sin båd og hund. Han kom over med møllen og delene til den. Vi sejlede ind til Charaguramas igen, her hjalp Allan mig med at få monteret møllen på stativet. Det tog en god dags tid (og den virker)
Møllens navn er KISS (Keep it simple stupid) og den laves her på Trinidad.

mandag den 8. december 2008

Tilbage i Trinidad
26-11-2008
26 november var det farvel til danmark.
Jeg flyver først til England, nyt fly og så til Canada. Her skal jeg med et Caribien airlines fly.
I lufthavnen satte en mand fra Trinidad sig afslappet og begynte at snakke. Han hilste på flere af de andre passasere. I flyet kom jeg til at sidde ved siden af to ældre damer (mor og datter) De var meget nysgerige og snakkede løs. Moderen er syg, flere gange skal hun ud på toilettet. Andre passaserer hjælper hende på vej. Dejligt at se hvordan mennesker passer på hinanden.
I det her fly havde nogle folk mad og vand med. Bagagen stod foran flere af passaserene. Folk ”fifler” meget rundt og der skal lige snakkes. Kaptajnen siger opgivende en gang imellem, at sikkerheds bæltet skal være spændt.
I Trinidad lufthavn hjælper nogle passaserer mig hen til den rigtige told-skranke. Jeg er jo ikke fra Trinidad…
Tolderne tror jeg er en dansk Johan, Ham kender jeg ikke, men efter et stykke tid finder de mig i papirerne. Så bliver der stemplet mm. og jeg kan gå ind i Trinidad.
Duften, varmen og lyde fra insekter/fugle møder mig…
Jeg finder en taxi og vi kører meget hurtigt imod Chaguaramas. Chaføren bruger nødsporet. Kun når politiet er i sigte, køre han pænt efter de andre. Bilerne zigsakker ind og ud imellem hinanden. Man hører kun et lille dyt en gang imellem. Når man hjælper andre. Der bliver viftet med armene istedetfor. (kom bare, jeg har tid nok)
I Chaugaramas stod ”chili” pænt pakket ind i plastic. Jeg åbnede, den var ikke så grøn indeni.
Men der skal vaskes godt. Trinidad er meget varm og der kommer en del regn. Både som står her mere end et år forfalder meget. Der er også mange både billigt til salg.
Det tager nogle dage at vende mig til varmen og fugten. Jeg står tidligt op kl. ca. 6. så er det behageligst at lave noget. Ved den tid har jeg været heldig at høre brøleaberne. Papagøjerne kommer hver morgen. De fleste flyver par sammen. Der er en pludren når de flyver over bådene. (om aftenen flyver de tilbage igen). Insekternes høje lyde, hører man hele tiden. Ude over vandet kan man se en flok pelikaner og frigat fugle. Meget højt oppe flyver store flokke af gribbe rundt.
Nogle Trinidad damer vasker tøj og baderum. Der er en fnisen og sjov latter, når de er i gang.
Nogle dage synger de også… Kloakken fra vaskemaskinerne, er en lille kanal som løber bag ”Chili”. Den ender direkte i havnen. Når det regner bliver den helt oversvømmet.
Mange andre sejlere er også tidligt i gang. De lokale arbejder kommer stille ved 8 tiden. Nogle arbejder på forskellige både, andre på bådepladsen. Der er meget aktivitet. Om formiddagen hører man godmorgen på mange sprog. Jeg har en hollandsk på den ene side og fransk på den anden.
På den franske er et mylder af folk som kommer forbi. Sjovt nok laver de lige et eller andet på båden. Jeg har selv været over og gi en hånd med. Skipper (Robert) er faldet ned fra stilladset. Æv æv og har brækket fem ribben. Både arbejderne syntes ikke en så gamel mand skal lave båd selv.
Jeg bliver også jævnligt spurgt, om der ikke lige er noget de kan lave på min båd. Hvis jeg feks. Sidder og maler, får jeg at vide at det kan de da gøre for mig billigt. Nogle gange bliver jeg spurgt, om jeg vil købe et kamera billigt… andre gange kan det være en gummibåd… kun 700 TT
(Lokale penge ca 700 kr.). Det er synd at det er dygtige bådearbejder som spørger. De arbejder jo på bådene og på nogle både forsvinder ting.
Ved middagstid køre jeg udenfor, for at købe ”roti” Det er en sammenrullet pandekage med kartofler, bønner, kryderier og kød eller vegetar i. Der er en ”roti-bil” et lille slags køkken. Her flokkes folk, for at købe den lækker frokost. En ”roti” koster ca. tyve kr. så det er billig. Og den smager bare… mums mums
Om søndagen tager Henrik fra ”Waverunner” og jeg, en cykeltur (der skal være pause i alt det både arb. Vi køre tværs over øen, ud i noget smukt natur område. Vi kommer tæt på en masse fugle, ørne, kolibrier, papagøjer og tokaner. Meget farverige og støjende. Senere kommer vi til nordkysten. Her hopper jeg i ”karet” bare lige for at prøve. (varmt, salt og dejligt) Bagefter spiser vi majssuppe ved et gade køkken. Suppe er meget brugt på Trinidad. Om eftermidagen tilbage i Chagauramas er der skandinavisk møde i ”roti” huset (man laver ikke ”roti” om søndagen) Vi sidder ved bore og bænke. Snakker Svensk, Dansk og Engelsk.

torsdag den 23. oktober 2008

En lille afstikker til Norge….
10- 10-2008
Bente og jeg mødtes på Østerport station. Vældig spændte kørte vi ned til ”Norges” færgen.
Vi kom ombord og fandt den lille søde kahyt. Bagefter gik vi rundt. Der er mange resturanger og barer. En del passagere var allerede lidt fulde og på vej til en eller anden bar. Vi fandt en Irsk pub med en hyggelig folkesanger…
Næste morgen kom vi tidligt op (med lidt tømmermænd) Vi skyndte os op på øverste dæk. Færgen sejlede ind igennem Oslo fjorden, solen stod op. Der er klipper og bjerge på begge sider af fjorden. De mange træer er grønne og efterårs gule.
Da vi kom af færgen blev vi hentet af Stian og Martin.
De kørte os til Bygdøye. Her så vi Kon-Tiki og Frem museet. Thor Heyerdahl´s sejlads med siv båd over atlanten og Frem’s fantastiske tur i isen.
Så kørte vi hjem til Stian. Besætningen fra de Norske både ”Ureed” og ”Goodyear” kom. Så stod den på pølser og pandekager. Senere blev der drukket ”en lille en” og snakket om ”gamle” dage. Der blev spillet og sunget sange, blandt andet om ”Cesili Lin”.
Dagen efter tog vi afsked med Anders og Martin. Bente og jeg gik en tur i skoven. Om vinteren var stien beregnet til at løbe på ski.
Man kunne nemt komme til at fare vild, Men vi fandt heldigvis tilbage. (havde været pinligt at ringe fra en norsk skov)
Om mandagen tog vi toget ind til Oslo. Vi gik ned og så Akershus festning. Der var udklædte ”ryttere” og ”krigere” Senere så vi byen, gik på ”irsk pub” og osede rundt. Vi spiste i byen og kom ”lidt” sent hjem.
Dagen efter gik vi lidt rundt i nær området. Om aftenen lavede vi noget hyggemad…
Næste morgen var rimkold, men vi blev kørt ind til Oslo by. Vi tog en kop kaffe og gik ud og så Vigelandsparken, en stor park. Der var mange sten og bronze skulpturer af mennesker i forskellige situationer. Så tog vi bussen ud til Bygdøye. Her så vi først Vikingeskibs museet. Der er to store velbevarede skibe og en del andre ting. Efter at have fået varme tær igen, gik vi ind til Norsk folkemuseum. Det er 155 norske huse, gårde og kirker. Vi gik rundt og kiggede, nogle af husene kunne man komme ind i.
Senere fandt vi en hyggelig Indisk resturang…
Og så var der bold…
Norge skulle spille mod Holland… Vi mødtes med Stian, Ann Helen og Solver på en stor Irsk pub.
Siobhan arbejder i baren. Vi drak øl og så Bold. Næsten alle i pubben holdt med Norge, men Holland var heldige og vandt et nul. (øv øv)
Dagen efter gik vi ned til en lille by ved siden af. Vi købte julegaver (det er lidt tidligt) men vi er jo i Norge nu. Om Aftenen stod vi alle fire i køkkenet og lavede ”sushi”. Det er hyggeligt at lave mad sammen. Bagefter sad vi foran den knitrede pejs og spillede ”turpas”.
Om fredagen tog vi toget ind til Oslo. Vi osede rundt, var på et markede og lidt café. Senere mødtes vi med Siobhan og gik på en lille resturang. Hun skulle på job senere…
Om aftenen mødtes vi med de andre Vi gik alle på en spændende asiatisk resturang. Til sidst endte vi på den store Irske pub. (her kunne vi bare gå ind) Der var hyggelig irsk musik…
Om Lørdagen tog vi afsked…
Det var en anden færge, men et par øl og så på køjen…

torsdag den 19. juni 2008

1-6-2008 Tilbage til Trinidad
Vi sejlede ned til Tobago Cays igen. Jeg bliver ikke træt af at dykke og svømme sammen med skildpadder. Torben sejlede os i sin dingy ud til kanten af koral revet. Det er det smukkeste dykkersted jeg har set. Man kan svømme imellem de forskellige koraler, selv om strømmen er stærk. Der er mange forskellige farverige fisk, også store. Nede i dybet er mange dramarer. Fisk som angriber andre fisk. Murener på lur. Fisk som spiser koraler. Blæksprutter, rokker og andre havdyr. Del hele er meget farverigt og smukt.
Der er også nogle giftige fisk/rokker, men bare man ikke kommer for tæt på så er det ikke farligt.
Efter nogle dage sejlede vi ned til Unien Island igen. Vi købte lidt ind, var ude og spise, noget sjov i byen bagefter.
Så gik turen til Petit St. Vincent. Det er en privat ø. Meget rige turister kommer her. Men øen ser alt for kunstig ud. Alt for velholdt, men det er der nogle som godt kan lide.
Om aftenen kom en udlejnings katamaran sejlende bag mig. Jeg og min nabo vinkede og råbte at de skulle vende om!!! (jeg lå tæt ved siden af et stort koralrev) Personerne ombord var godt påvirkede og båden forsatte med høj fart op på revet. Katamaranen stod på næsen og stoppede!!!
De fik heldigvis båden fri og fortsatte hurtigt væk.
Vi sejlede igen til Tobago Cays og Union island. Derefter et kort stop i Carriucon og så Sandy Island. Sandy Island er en lille (sand) ø. Her er meget fint koral sand og små nye kokus træer.
Her var også nogle gode dykker steder, med mange fisk og blæksprutter. De små blæksprutter svømmer på række. Først når man kommer tæt på åbner de lige rækken.
Vi fejrede Torbens et års dag. (Torben har sejlet et år hjemmefra)
Torben grillede nogle store dejlige bøffer på øen. Pludselig begyndte det at krible rundt om os...
En masse store eremit krebs kom for at spise rester. Det er krebsene faktisk gode til, det mindste affald og de ryder op.
Vi sejlede videre ned ad østkysten af Granada. Man er lidt til havs på denne side af øen. Men vi havde slæk på skøderne (på landkrabbesprog: båden lå ikke så skævt i vandet)
Vi havde lavet en fiskekonkurance. Den som fanger den største fisk, skal have øl af de to andre.
Jeg kom lige ud i den stærke strøm, så var der bid. En ca. 70 cm lang zero fisk (ligner en stor makrel) Allan fangede en lidt senere. Jeg vandt øllet, med nogle få cm. Men vi fik alle fisk.
Jeg lavede en masse fiskefrikadeller, så vi havde til aftensmad og frokost. Allan lavede en masse steaks og de var lækre... mums mums, man bliver tyk og fed.
Så gik turen ned til en lille ankerbugt. Her var en lille strandbar og ikke andet. De griller om aftenen. Mange lokale både kommer og sejler op på stranden. Vi deltog i løjerene. Høj soca musik, grilmad og rumpunch... vi er vist ved at blive godt magelige.
Øen vi er på skal ombygges med hoteller og golfbane. Det er de lokale ikke glade for. (den lille ø bliver helt ødelagt) Øen for folket står der på et stort banner i baren.
Torben og jeg sejlede rundt om øen. Vi dykkede nogle steder. Der er mange fisk og koraler. Koralerne er ret høje, måske fordi der er klipperev under.
Næste lille tur gik til Prickly Bay. Det er en stor ankerbugt, som ser dyr og pæn ud. Der er mange store villaer i flotte farver. Vi var ude og spise pizza et par gange. Et par gange tog vi minibus ind til byen. Vi så en faldefærdig borg. Politiet brugte en del af den til træning. Vi gik på det store markede. Indendørs og udendørs. Granada har meget frugt, grønt og kryderier. Så det er sjovt at gå rundt og kigge. Tit bliver man stoppet. ”Hej hvor kommer du fra??? Se lige her... speciel pris for dig” Der er altid tid til lige at kigge. En lille sludder. Måske køber jeg en lille ting. Men sjældent.
En nat tog vi ud på en bustur, for at se de store lædderskildpadder lægge æg ved stranden. Da vi kom derud, så var en ca. to meter stor lædderpadde igang med at grave et stort hul. Den brugte baglufferne til at flytte alt sandet.. Skildpadden var bare igang med at grave for tæt ved strandkandten. Heldigvis blev de kuglerunde æg samlet op i en spand. De ville blive beskyttet og ungerne sat fri når de var store nok. Skildpaddens skjold var blødt at røre ved. Den følte sig ikke generet af, at vi var mange rund om den. Vi skulle bare holde os væk fra dens hovede og ikke filme. Efter flere timers hårdt æggearbejde, kravlede padden langsomt tilbage til vandet. Vi gik med og så den forsvinde ud i havet. Den kan svømme over tusinde sømil, for så at komme tilbage og lægge æg på denne lille strand.
PÅ denne rejse skal vi have vores sidste (lidt) lange tur. En ca. 80 sømil nattur fra Granada til Trinidad. Jeg starter før solen går ned. Godt slæk på de små sejl. Fin sejltur. På vejen passerer vi nogle olietårne. Jeg ankommer til Chaguaramas næste morgen. Smider anker og får en ankerøl hos Torben. (Torben kom først denne gang) (Allan no to og jeg andkom før det blev mørkt)
I den næste uges tid får Allan og Toben deres både på land. Vi hjælpes lidt ad med klargøring. Vi tog på en enkelt tur ind til Port of Spain. Købte småting og gik rundt. Port of Spain er en fin by, der er meget at kigge på. Desvære er der også en bagside. Der er meget kriminalitet i byen. Overfald og tyveri. De lokale er ikke glade for hvor lidt regeringen gør ved problemet. (politik er nok det samme i hele verden)
I havnen var vi nede på en resturang et par gange. Man kan få nogle kæmpe bøffer. Vælger størrelse i gram og hvor gennemstegt den skal være.
En søndag formiddag tager vi afsked, Torben og Allan flyver hjem til danmark.
Et par dage efter tager jeg den sidste sejltur, før ”Chili” skal på land. Det er en lille motor tur ud til Scotland Bay... jubi så kan jeg bade og svømme med fisk igen. Rundt om i Scotland Bay er mange brøleaber. De små aber kan brøle og larme meget højt... Jeg ror langsomt ind til skovkanten. Pludselig kommer en stor (næsten en halv meter) iguana løbende ned fra et træ. Dens farve er stærk grøn. Den forsvinder hurtigt. En stor flok brøleaber er oppe i træerne. De knækker grene, ryster grene, brøler og hopper fra træ til træ... (jeg tror det er et farvel for denne gang)
Juni 2008 Gode læser...
Jeg vælger nu at holde en pause i denne rejse...
Det er orkan seson her over nu!!! ”Chili” båden skal på land og jeg flyver hjem til danmark.
”Chili” har båret mig over atlanten og rundt på denne rejse. Den har været mit hjem i den tid.
Nogle af de mange oplevelser har jeg delt med familie, venner og gaster.
Andre har jeg delt med de mange forskellige mennesker jeg har mødt.
Om det har været dyrt???
Jeg har måske brugt det samme som en gammel brugt bil i danmark.

Når jeg kommer hjem til danmark, har min bror 50 års fødselsdag. Vores drenge drøm var at sejle ud i verden med en lille båd...

Men drømme ændre sig hele livet og nye kommer til...

Jeg glæder mig til at komme hjem og se familie og venner!

Om det er en drøm???

Ja, det kan man godt sige...

søndag den 25. maj 2008