onsdag den 30. maj 2007

28-5-2007 Amsterdam
Bjørn B, Mette og Ranja fra Nangijala, kom sent på dagen for at besøge mig i pinsen.
(se Nangijala under links)
Det er dejligt at få besøg hjemmefra. Vi skal se en god del af Amsterdam, de næste par dage.
Vi startede med en lille sejltur over til byen. Der sejler gratis færger hele tiden.
Vi besluttede ”bare at drive rundt”. Der er så mange mennesker i byen så man bliver nød til at
give sig god tid. Vi kom til et stort torv, hvor nogle udklædte kunster mimede bevægelser, for så
pludselig at ”fryse” midt i en bevægelse. De stod så helt stille, for så at mime igen.
Specielt ”Van Goch” var fantastisk, han havde den samme skyggede brune farve, på huden og tøjet.
Hans hat sad lidt på skrå, og øret var bidt af.
Vi gik rundt imellem små kanaler, hvor der ligger forskellige både og pramme. Folk bor i dem fordi der er boligmangel i Amsterdam. Langs kanalerne er sjove skæve gamle huse i alle mulige farver. De er bygget på pæle og de fleste har et hejseværk i gavlen. Så kan møbler komme op/eller ned den vej.
Der er mange farverige forskellige forretninger og resturanter. Der er en duft af alt muligt spiseligt, parfymme, røgelspinde og nogle gange lidt hash. Der er cykler over alt.
Vi kom ned til ”den frække” del af Amsterdam. Her står de ”letlevende” damer bag nogle ruder iført sexset undertøj. De smiler og blinker. Når de så for en kunde, bliver der tændt en rød lampe over vinduet og trukket et rødt gardin for. Man må ikke filme damerne, så bliver der givet finger.
Der er også nogle store sex forretninger, fyldt med alle mulige folk. Der er også barer, cafeer, coffy shop, musere og kunstudstillinger. Så det er en blanding af alt muligt. Stemningen virker meget afslappet. Det er også sjovt at høre alle de forskellige sprog der bliver talt.
Vi kom også til et par små markeder. Den ene dag er det økologisk, næste kan så være gamle ting.
Selve byen Amsterdam overrasker hele tiden, med kunst, optræden og musik.
Vi nåede også en kanalrundfart, så ser man pludselig byen nede fra vand højde. Hvis det ikke var for alle sluserne, så ville Amsterdam faktisk ligge under vandet.
2 pinsedag tog jeg afsked med Bjørn B. Mette og Ranja. Det har været hyggeligt, men nu har de en
lang køretur hjem til Danmark.

søndag den 27. maj 2007

Kunstneren Engelberth fotograferer Chili

21-5-2007 Kanalsejlas

21-5-2007 Kanalsejlas
Det er søndag og efter at have været over i en hollansk motorbåd igår, er jeg først oppe ved 8 tiden. For at nå til Amsterdam til næste weekend skal der sejles lidt. Jeg kommer igennem fire broer, som åbner. Men nummer fem har en times pause. Så jeg ligger ind til siden og holder kaffepause.
Jeg er stadig inde i Groningen midtby. Efter pausen er et par andre både klar til at sejle igennem.
Jeg sejler bagerst, det er lidt nemmer at følge efter de andre, så kan jeg se hver gang der kommer en bro.
Første bro åbner, derefter tager brovagten sin cykkel og kører ved siden af kanalen hen til næste bro. Jeg har med det samme, sat bådens fart ned til næsten tomgang. Der skal også vinkes, siges ”høyj” til morgen branderter og andet godtfolk, der vil vide om man nu er svensk, eller om jeg kan tage dem med.
Kanalen går ud forbi mange husbåde og gamle pramme. Mange hollænder bor på vandet. Så man sejler i folks baghave. Tæt på Groningens udkant, kommer vi til en jernbanebro. Der er igen pause, vi skal vente på tre tog. Efter dem kommer vi til en sluse, det går fint med at komme igennem.
Så min teknik er nok ikke så ringe. Kun da en sød hollandsk dame kommer for at hjælpe, er det
ved at gå lidt galt. Hun syntes fortøjningerne skal smides ned til mig igen (uden at sætte dem fast på kajen).
Efter en let grundberøring, i mudder (kanalen er meget lav) sejler vi ud på landet, der er meget smukt og landskabet er en stor kontrast til byen. Jeg sejler i drive fart efter de andre hollænder. Nu er det pludselig naturens lyde man kan høre. Der står mange hejrer i kanalkanten, man kan høre frøerne kvække.
Sendt på dagen kommer jeg til Zoutkamp. Jeg sejler igennem en bro mere og kommer til en
havn som hedder Hunzegat (min oversættelse er hønserøv). Jeg lægger båden ved siden af en smuk hollansk stål båd. Her møder jeg Engelbert, hans kone Henriette og kity (kat).
Engelbert kommer over, han er kunstmaler. De sejler rundt i det smukke Holland og får ny inspiration til at lave kunst.
Vi snakker længe, så jeg ender med at blive en dag ekstra. Hans søde kone laver mad til os.
Hollandske kartofler, rødkål blandet med æbler, oj for en god blanding.
Bagefter cykler vi ud og kigger på området. Vi ligger ved det der har været første dige. Længre inde bagved ligger dige to og tre, de er mindre.
Vi køre ud til et sted, hvor der er nogle halvvilde heste. I går kom de ved solnedgangstid, for at drikke vand i sivkanten. De er små, grå med sort manke og hale.


Late on the afternoon I arrived at Zoutkamp. I sailed under one more bridge and arrived to a harbor named Hunzegat (my translation to Danish is chickens ass). I moored along a beautiful Dutch steel boat. Here I met Engelbert, his wife Henriette and their kat Kity. Engelbert came over, he is a painting artist. They are sailing around in the beautiful Holland to get new inspiration to their paintings.
We talked for a long time and I stayed another day. His lovely wife cooks for us. Dutch potatoes, red cabbage mixed with apples, yummy a god mixture.
Afterwards we did a bike ride to the countryside. We are moored at the front dike further behind there is two smaller dikes. Were biked out to a place where there were some half wild horses. Yesterday they came down to drink at sunset at the waterfront between green plants. They are small grey with black mane and tail.

_____________________________________


Gode læser, jeg tager flere dage i samme brev.

Tidligt næste morgen tog jeg afsked med Engelbert r og hans kone.
Dagens tur går igennem et meget smukt natur område. Kanalerne er små. Der er nogle sluser og
flere broer. Ved nogle af broerne, bliver der hejst en træsko ned på en fiskestang. Man skal så lægge nogle mønter i, for at komme igennem broen. Senere når jeg til Leeuwarden, her er kanalen blevet ændret. Den del har jeg ikke kort over. (jeg har kun fotokopier over ruten)
Jeg vælger at lægge til ved tre motorbåde. Så kan jeg spørge dem om kort.
Sjovt nok, viser det sig at bådene er fyldt med danskere. De har charteret bådene (smart)
Jeg får lavet en hurtig tegning. Men første bro åbner først om to timer. Så er det heldigt man er
inde i byen. Jeg når at hæve penge og købe ind.
Jeg følger bådene indtil en bro har kort pause. De andre kan jo bare sejle igennem.
Et stykke uden for Leeuwarden, begynder jeg at lede efter et sted at overnatte. Det bliver en lille havn, hvor jeg står på grund to gange (i mudder) før jeg lander. Her får jeg bro tiderne for næste dag. Den første er kl. 9, så er skal soves længe.
Dagen efter skal jeg ud på Prinses Margriet kanal, den er støre end de andre kanaler.
Der er meget forskelligt trafik, mange store lastpramme. Så jeg holder hele tiden godt udkig specielt bagud. Lystbåde sejler helt ude i siden. Et par steder bliver der arbejdet på kanalen, så skal al trafikken pludselig over i den ”forkerte side” af vandvejen. På et tidspunkt ligger jeg pludselig bag en slæbebåd med et hus på slæb. Det ser godt nok mærkeligt ud.

Hollænderne ofre meget på deres kanaler. Der bliver lavet nye broer. Kanalerne bliver holdt ved lige. Der er et stort personale på broer og sluser. Nogle er godt nok ”kun” kamera overvåget.
Men det er også meget af hollands fragt der kommer ad kanalvejen. Mange af broerne er så høje at, når prammene lægger masterne ned, så kan de sejle igennem.

Efter en dag på kanalen kommer jeg til Lemmer. Det er lidt mærkeligt, der er fyldt med hollanske både, men de har tysk flag på. Det viser sig at tyskerne har købt mange af pladserne. Så høyj bliver nu til moin. Selv havnefogeden taler tysk. Toiletterne er godt nok toppen, der er musik på, når man skal.
Jeg cykler ind til Lemmer by, der er små kanaler med forretninger og resturanter på siderne.

24-5-2007
I dag skal jeg sejle ned til Dugerdam, lige ved siden af Amsterdam. Først er der en sluse.
Selv om man er aflene, er det nu ikke så svært. Jeg har fortøjninger klar i begge sider af båden og de store ”jorbær” fender, kommer nu til deres ret foran på båden. Alle store pramme skal først ind i slusen, så jeg tager det stille og roligt. Holder mig ude i siden og sejler langsomt ind bagefter.
I slusen fortøjer jeg, fordi de store pramme bare lader bovpopellen køre. Det giver meget uro i slusen. Vel ude af slusen, sætter jeg sejl og vindror. Oj, det er dejligt at slippe for motor larm.
Sent på dagen når jeg til Dugerdam. Før i tiden gik havet hertil. Så Dugerdam er en gammel fiskerriby. De gamle fiskehuse er bibeholdt, men med nye farver.


Bjørn B og Ranja fodrer ænder


Mette og Ranja


Syret cofee shop

Letlevende damer viser varen

lørdag den 19. maj 2007


18-5-2007 Min første sluse.
Havnefogeden havde fortalt at jeg skulle sejle kl. 9 for at komme over det lavvandede område.
Jeg var oppe kl. 7 og blev ret overrasket over at der næsten ikke var noget vand udenfor havnen.
Måske har jeg misforstået ham.
Jeg må nok lige fortælle, at området inden bag de Frisiske øer er tørt ved lavvande. Ved højvande er der ca. 2,7 meter vand!
Så jeg skal afsted på det rigtige tidspunkt, hvis jeg ikke skal resikerer at båden ligger på siden i
en våd sandkasse.
Jeg drak morgenkaffe. Snakkede med nogle Hollænder om slusetider i Delfzijl (host) de kom fra
byen og havde også en bog med tider. Så gjorde jeg klart skib.
Kl. var nu 9 og jeg må indrømme, vandet er steget meget. Der må være en kraftig strøm, når alt det
vand kan løbe ind bag øerne så hurtigt.
Så var det afgang fra Norderney for motor. Først skulle jeg ud imod strømmen, og den var meget
kraftig. Da jeg vendte og begyndte at sejle ind gik det meget hurtigt. Efter at have sejlet lidt, kom
jeg til det laveste sted på ruten. Her bruger man ikke bøjer, men små birketræer!!!
De står på en lang række, med røde reflekser på. Nogle af dem har også grønne blade på.
Jeg kom fint over, der var ca. en meter vand under båden (spændende)
Ved Delzijl er en lang indsejling, bag en slags dige. Jeg gjorde klar, til at sejle igennem den første
sluse. Fender på og to lange fortøjninger. Foreste fortøjning går igennem klampen og ned til spillet
i kockpittet. Min ide er så, at hurtigt lægge de to løkker ned over en klampe midt for skibet, så jeg
kan styre båden i begge ender samtidig.
Henne ved slusen kalder jeg på VHFen og få at vide, at det er den lille sluse de vil åbne.
(bare for mig)
Bro og port bliver åbnet og jeg sejler forsigtigt ind. Fortøjningen lykkedes, men bag mig er der i
mellem tiden kommet tre både mere. Af med fortøjningerne, gang i motoren igen og lægere frem.
Det lykkedes igen. Bro og sluse lukker og der bliver lukket vand ind. Vi skal hæves ca. en meter Jeg kan så stå og trække i bagerste fortøjning og holde båden inde. Slusen åbner i den anden ende og vi sejler ud. 1-0 til mig, men måske skal teknikken ændres lidt.
Jeg er nu på Ems kanalen og der kommer allerede, nogle store flodpramme. Jeg sejler om til en stor
motorbådsklub i Delfzijl (motorbåd er nu smart på kanaler).
Jeg lærer mit første Hollanske ord høyj (hej) Alle folk man møder siger det og nikker venligt.
Jeg syntes det lyder som høj, hvorefter man svare også høj. (gad vide af hvad)

Dagen efter bruger jeg på at slappe af, cykle rundt og se Delfzijl. Hyggelig lille by med flere gågader.
Der er mange lastskibe, skibsbyggerier og flydedokker Men tæt på er man ude ved marker, med
forskellige dyr.
Jeg spørger efter en internet café, men der går lidt tid før det går op for mig at, der er internet på
Coffy shoperne. Det er der man kan købe hash og ryge legalt, men ingen alkohol.
Jeg køber noget kaffe og låner en computer. Det er et sjovt sted, vægene er farverigt malet, en dejlig duft og der er i det hele taget en fed stemning. Der kommer en smuk kvinde ind, hun sætter sig over for sig selv, ryger en joint og ingen forstyrer henne. Jeg får lidt småproblemer med computeren, Men nogle halvmuntre fyre (læs: godt skæve) for hjulpet mig. Det er første gang jeg skal læse Hollansk på en computer.

Ny dag og jeg sejler mod Groningen. Flere broer åbner på vejen. Men den sidste inden Groningen
holder pause en time, så det gør jeg også.
I Groningen køre jeg op i byen, der er et meget stort marked. Alle mulige kauseller, masse af boder
jeg går rund i flere timer og nyder stemningen. Den er faktisk meget afslappet.

fredag den 18. maj 2007


16-5-2007
Lidt om at sejle!
Når jeg sejler aflene, så bliver der brugt en del tid på planlægning.
Først er der selve målet, det er i dag en tysk ø som hedder Norderney. Der er over
60 sømil til. Så er der et reserve mål, (hvis nu vejeret blir lidt kedeligt) det er en tysk ø
Som hedder Langeoog, der er ca. 45 sømil til. Men den kan jeg kun lige sejle ind til
Hvis det er højvande.
Så har jeg snakket med havnefogeden, han har fortalt mig, at jeg skal sejle kl. 2 i nat.
Fordi så er højvandet begyndt at løbe ud igen og vi får medstrøm ud.
Så er der den uvurdelige SMS servise fra Bjørn B. i danmark. Han sender vejrudsigter
for det sted jeg er og mit mål. (det må vi vist lige ha en rom på i Tobago).
Så bliver GPSerne proppet med tal, så jeg får en lille fin rute båden kan sejle på.
Derefter blev der gjort klart skib, før jeg gå på køjen.
Jeg gik i seng ca. kl. 20, vågnede kl. 22. (Det var stadig lyst udenfor) Jeg sov måske
en halv time mere, før jeg stod op kl. 1 nat.
Så lavede jeg en termo kande kaffe og smurte nogle madder.
Så er der hele tøjudstyret...
Først det ulne undertøj (lange ærmer og ben) og så er det sort!
Hold da op hvor ser man sexet ud.
Så er der joggetøj ud over, halstørklæde og elefanthue.
Ud over det er sejlerdragten, bukser med seler og jakken med kraftig hætte.
Til sidst er redningsvesten med livlinen (og ja mor, livlinen er på hele tiden)
Py ha, nu har man det varmt.
Jeg har aftalt at følges med to danske både en del af vejen, de har radar, så de
kan se hvor jeg ligger i forhold til andre skibe. Vi har så VHFerne tændt så det er muligt
at kalde hinanden.
Vi sejler kl. 2 og vi får en flyvende start. Båden sejler 8-9 knob på GPSen. Normalt kan
Den sejle ca. 5 knob. Der er rigtig meget trafik på Elben og ved siden af sejler rejefiskerne
med nettene nede. De blinkende grønne bøjer står på en lang række, det er dem vi sejler efter. De
to danske både sejler tæt på hinanden, sån det er nemt at følge deres agter lanterner.
Det er et fantastisk lyshav. De første 20 sømil når vi før det bliver lyst. Så kan man endelig
Få sat sejl og tilsluttet vindroret som styrer båden. Der er mange som giver deres vindror
navn og jeg har overvejet at mit skal hedde ”Knut” efter en tysk isbjørn.
Så er det tid til kaffe og lidt afslapning, båden sejler selv og den er ude i åbent vand.
Jeg kan ikke se land, men der er mange forskellige skibe. Jeg kommer også igennem et
område for ankerligger og der ligger tre maersk skibe for anker. Gad vide hvad Hr. Møller
sig til at de ikke laver noget. Nå havnen er jo nok helt fyldt op.
Tæt på Norderney er der en sæl tæt ved båden, jeg syntes stadig de ligner et hunde hoved.
Efter sælen, piller jeg sejlene ned.
Jeg begynder at sejle ind af renden, da vinden frisker til. Strømmen er på vej ud og vinden
på vej ind, det giver en mærkelig sø. Vel inde bag molerne, lader jeg båden drive imens
fender og fortøjning bliver sat på. Jeg sejler hen imod en plads der ser lille ud.
Der står havnefogen klar. Han snupper forfortøjningen og sætter den fast. Fin service.
Jeg får hængt alt sejlertøjet op, derefter laver jeg en god kop te. Jeg har sejlet 70 sømil i dag,
men det er strømmen der har givet den høje fart.
Jeg snupper et par æbler og vælter ind imod byens centrum, det er et stort ferie paradis.
Kurbade, kurhoteller, kurpleje og kurstrande (jeg vil heller ha en fadbamse)
Der er en masse gågader med alt i beværtninger til en større brandert.

mandag den 14. maj 2007

5-2007
Ov, jeg har kun været afsted i lidt over en uge og dagene er allerede begyndt at flyde sammen.
Jeg er stadig i Cuxhafen, hvor man siger ”mojn”. Jeg spøger om de taler engelsk, hvorefter jeg
selv kommer til at tale en slags ”plattysk”.
Jeg har brugt dagene på nogle udflugter, lidt indkøb og små reperationer.
Jeg kørte ud mod et gammelt søfort, men det havde lukket.(det var også bare en bunke gamle sten) istedet var der en kvinde som havde en stor drage oppe.Hun styrede den på det tører sandområde (der er lavt vand nu). Når der kom et vindpust, blev hun lyftet op i luften.
Jeg kom ned til et stort turist hotel område. Der er ikke fyldt op med turister endnu. Men hvis man vil ned til stranden, skal man betale for at sidde i en slags strandkasse. Man må ikke bare side i sandet. Jeg sneg mig lige ud og kigge, det er faktisk meget farverigt med alle de strandkasser.
Efter at have set på en masse natur: smukke landskaber, køer, heste og mange fugle. Så blev jeg
lidt brødflov.
Jeg troede egentlig at tyskland er = pølser, men de har rigtig mange steder hvor man kan købe
brød med fisk. Det er små huse/vogne og det er ikke ret dyrt.
Jeg kom til en vogn og bestilte brød og fisk. Ejeren havde en resturant bag vognen. Men han talte dansk og syntes det var ølpause. Så han kom ud og drak en øl med mig. Han fortalte om alle de steder familien havde besøgt i danmark. Han havde boet på amager, så det er jo tæt på hjemme.
Jeg kørte til bage til Cuxhafen og ned til fiskeri områet. Der er en stor kaj med mange halvstore både.
Jeg mødte en hollandsk fisker, han fortalte lidt om livet på en tysk rejebåd.
De er kun to personer om bord, til gengæld girver det en god hyre. Båden sejler ud 1-2 dage,
så det kan være hårdt arbejde. Før i tiden kogte fiskerne rejerne på vej ind til haven.
Når de så kom ind til havnen, kunne de sælge rejerne direkte til folk som kom forbi.
Der var masser af folk på havnen ”dengang”. Nu har man kun bestemte datoer hvor der er
fiske marked. Men det er ”kun” for turisternes skyld.
Nu til dags lander alle fiskerne fangsten, hos den samme opkøber.
Jeg kørte om til nogle gamle pakhuse, de er lavet om til små foretninger og resturanter.
Resturanterne er meget kunsterigt udsmykket. Udstoppet fisk, malerier, gamle foto, søtøj
og dykkerdragter.
Jeg fik en ”bratfish” det er torsk som er frityrestegt. (rigtig god guf)

lørdag den 12. maj 2007

4-5-2007 Afgang
En fantastisk dag, til at sejle afsted på. Dejligt at se familie og venner samlet,
For at tage afsked med mig.
Ja... jeg havde jo lyst til at blive sammen med jer, men der var heldigvis en som skar fortøjningen over, så båden kunne komme ud i verden.
Vi drev langsomt fra kaj, med mange flag på båden og baloner efter.
Der blev ”truttet” og vinket og langsomt sejlede vi afsted.
Mange tusind tak, for de dejlige gaver og sjove indfald.
Det vare længe før jeg ”lander” igen.
Chili ligger nu dybt i vandet og der kan være en stor ”godis” fest længe.
John fra Sejlforeningen Enighed og jeg tøffede til Rødvig for motor.
Der gik vi på kroen og fik nogle store bøffer og så var det ellers godnat.

5-5-2007
Vi sejlede tidligt, igen en smuk dag.
Det nye sejl blev prøvet, det passer perfekt (heldigvis) og det trækker rigtig godt.
Vi fik sat vindroret til og båden sejler selv. Det er stadig en mærkelig
Fornemmelse at se båden ”klare” det hele selv.
Vindroret blev påsat i Dyvig sidste år. Det var Peter Matiesen som monterede det,
Sammen med hans søn.
Jeg var med over og se gården hvor Aries vindroret bliver fremstillet.

Vinden blev ret flov, så vi tøffede igen for motor.
Det gør så ikke så meget, for Bøgestrømmen er så smuk at sejle igennem.
Skove og marker i de dejligste farver. En hest nogle køer og mange forskellige
Fugle.
Vi sejlede til Onsevig og ankom sent.

6-5-2007
I dag skal vi til udlandet!
Vi prøvede med sejl igen, men det blev motor.
Vi skiftes til at styre og ”dase” man ligger godt i sin søkøje med en bog
Og hører Santana.
Det første gæsteflag blev sat.
Omkring Kiel blev vi overhalet af et gammelt Hansa skib med to store
Master. Det er lidt af en kontrast til 2007.
I kieler fjorden er et mylder af store skibe, så det er med at holde øje.
Efter at have parkeret i lystbåde havnen, gik vi en tur ind i den lokale
By. Næsten alt havde lukket, men vi fandt et sted hvor man kunne
Få ”rumpesteek” (det er vist nok bagdelen af et dyr)

7-5-2007
I dag holder vi sejlfri. Det vil sige sove lidt længe og så skal der
Udforskes lidt af Kiel.
Vi lånte en cykel af havnefogden og fik et cykelkort over Kiel området.
Så cyklede vi først ned til bådeværftet,der lå en stor kopi, af en gammel kravelbygget
tysk bådetype.
Vi blev inviteret på en rundtur og fik bådens historie.

Bagefter kørte vi til Holtenau. Der er sluserne vi skal igennem senere.
Vi tog en færge over kanalen, den sejlede imellem store skibe og flydekraner.
Så cyklede vi ind til Kiel centrum. Byen er pæn, men det meste er nybygget.
Vi gik rundt og så byens liv, ind til vi fandt et bryggeri der stadig lavede øl.
Vi smuttede ind og smagte på den dejlige væske.

8-5-2007
Vi vågnede til en god gang luft, så det er godt vi skal ind på Kiler kanalen
Vi sejler over imod Holtenau slusen og begynder at cirkle langsomt rundt
Forand porten. Først kommer et stort fragtskib ind i slusen. Vi skal så ind
på siden af og fortøjre ved nogle lave flydebroer.
Man går op og betaler, kort efter åbner slusen og vi er på kanalen.
Turen til Rendsburg er meget afvekslende, der er mange store fragtskibe,
så det er med at blive ude i kanten af kanalen. Landskabet er marker, skove og
små byer. Vi kommer til Rendsburg og finder en lille hyggelig havn.

9-5-2007
I dag sejler vi ned til Brunsbüttel, der finder vi en lille frihavn, med køer
ved siden af. Byen er ikke så stor. Men vi går hen til et udsigts tårn ved
siden af slusen. Derfra kan man se de store skibe sejle ind i slusen. Skibene bliver
lyftet et par meter og så åbner porten og de sejler ud.
På vej tilbage til båden, så vi en anden båd som også hed Chili.
Vi gik ned og kiggede, der bliv vi inviteret om bord og hørte om
Dens tur til caribien og tilbage igen.

10-5-2007
Der er lovet godt med luft idag, men hvornår?
Jeg får en lokal vejr melding fra en tysk båd. Tidevandstabellen passer også.
Det er højvande, så det er nu man skal sejle ud.
Vi sejler over til slusen og bliver lukket ind sammen med en polsk sejlbåd.
Der bliver åbnet og nu er vi på Elben.
Det går nemt i starten, men strøm og vind går imod hinanden. Så det bliver en stejl sø.
På et tidspunkt kommer en tysk polizei båd. Vi kan ikke høre hvad de siger og ikke komme igennem på VHF, så vi sejler vidre.
Vi ankommer til Cuxhafen og må næsten sejle sidelæns ind, på grund af den udløbende
Strøm.
Cuxhafen by er dejlig stor, med mange resturanger, cafeer og forretninger. Der er også
en stor fiskerihavn, hvor bådene har kogeovne ombord, fiskerne kan så tilberede fisken og
sælge til folk der kommer forbi.

11-5-2007
Jeg tog afsked med John fra Sejlforeningen Enighed.
Det har været hyggeligt med selskab, den første del af turen.
Jeg får besøg af en polizei. Det viser sig, at man skal melde sig på
VHF til Cuxhafen meldetrafik, når man sejler på Elben.
Det er selvfølgelig en ekstra sikkerhed, men meget mærkeligt efter danske forhold.
Jeg bruger dagen på at flytte om og lave en del små reperationer.
Jeg er også ude ved en del marine forretninger, dem er der rigtig mange af.