fredag den 12. oktober 2007

20-9-2007 Grand Canaria – besøg af lillebror Niels
Første dag i Las Palmas, går jeg lidt rundt og kigger på byen. Der er ikke så meget turisme som i syd Grand Canaria. Men gamle hoteller og en del nye. Et hotel har stadig sit Spies logo på siden.
Næste dag går vi (de norske venner) ud og nærkigger byen. Vi finder en strandpromonade fyldt med resturanter. Her vælger vi en kinesisk resturang.
Norsk og dansk er lidt ens, men jeg er overrasket over hvor mange veninger og joks der er de samme.
Dagen efter finder jeg en tandlæge. Det er et meget imponerende venteværelse. Bløde sofaer, store sten skulturer, blomster, dejlig musik og kunst i grafiti stil. I selve tandlægerummet kommer der flere personer ind på en gang. Så det er meget anderledes end hjemme.
Efter den oplevelse går jeg ned i den gamle del af Las Palmas. Her møder jeg de norske venner. Vi kigger lidt på byen, før vi bliver tørstige. Vi beslutter at drikke en ”lille” afsked. Fordi Jorkim skal hjem og arbejde i norge og Sølver skal hjem på en kort visit. Stian skal ned til syd Grand Canaria, så deres båd ”Uredd” skal ligge aflene et stykke tid. Det er hyggeligt at sidde udenfor på små caféer
I ca.25 grader. Livet begynder først rigtigt efter at ”siestaen” er overstået. Folk gå meget ud når temperturen er køliger.
Næste dag kører jeg rundt i havneområdet. Her er en stor contaenerhavn, krydstogtskibe og skibsværft med mange forskelige skibe på land. Der ligger nogle hvide skibe i havnen. Jeg snakker med nogle besætningsmedlemmer. Skibene er store japanske tun både, de fisker rundt om Canaria ørerne. På bådene hænger vasketøj og nogle af fiskerne er ved at lave mad ude på dækket.
De næste par dage kommer der mange nye både til havnen/ankerpladsen. Der er flere fra skandinavien. De fleste skal sejle ned til Cap Verde og derefter over til Tobago i Caribien. Det bliver meget socialt med alle de skandinavia. Men i får ikke alle navnene (det tager for lang tid)

Lillebror Niels kommer ned og besøger mig. Jeg har ikke set ham i ca. et halvt år. Når man vælger at rejse som jeg gør, kan der gå lang tid imellem at jeg ser familie og venner. Niels og jeg bor kun 5-10 minutters cykeltur fra hinanden i danmark. Så jeg savner vores hyggestunder sammen.
Vores uge sammen bliver meget afslappet. (Vi behøver ikke at skulle nå en hel masse)
Sidde og drikke kaffe, hoppe i vandet, dase i solen, få besøg af en masse nye venner, gå ud på nogle små caféer og resturanger. Ugen er alt for kort og jeg lærer aldrig at sige farvel.

Min lillebror Niels´s ”turbeskrivelse”

Niels kigger forbi til en kop gevalia.
Hej alle læsere.
Jeg er den mindste ”bukkebruse” i familien.
Den 5. oktober var det så MIN tur, til at besøge Bjørn.
Her er lidt om hvad der skete.
Jeg ankom til Las Palmas omkring midnat, og min kuffert var nr. 2 på transportbåndet, så jeg var ude af lufthavnen på 4 minutter.
Bjørn stod smilende og kanonbrun og tog imod mig.
Vi tog en taxa til havnen, og der blev jeg præsenteret for en gummibåd, str: very small.
Efter 15 minutters roning, kunne jeg endelig sætte fødderne på chili, jeg var ankommet.
Jeg skal måske lige huske at fortælle, at jeg er totalt ”landkrabbe”,så jeg er rimelig dårlig til sejler udtryk.
Langturssejlere har i øvrigt allesammen den samme talefejl.
Hver gang de skal sige: gummibåd, kan man kun høre ordet: dingy.
På den anden side kan jeg heller ikke udtale ordet: langturssejler......jeg kommer til at sige: svineheldig, i stedet.
Bjørn og jeg sad oppe i 4-5 timer og sludrede, og selvom det var nat, OG oktober måned, var det behageligt varmt.
Næste morgen var det super dejligt varmt, og jeg faldt hurtigt ind i den nye tidszone, den der hedder: masser af tid.
Hernede skal man ikke stille uret en time tilbage, man KIGGER slet ikke på uret.
Bjørn har lært en masse skandinaver at kende, der ligesom chili, ligger for anker lidt ud for kysten.
Vi hilser på dem når vi ror forbi.
At hilse som langturs sejler.
Når man hilser derhjemme, siger man hej, og går videre. Når man hilser som langturs sejler, siger man hej, sludrer en times tid, og får evt et par øl, så det kan tage en rum tid at komme ind til land.
På den anden side skal vi jo ikke nå noget.
Det mest aktive vi laver, er nok at stå ud af sengen, jeg kunne godt blive her et par måneder.
Kan man være 8 mennesker i bjørns cockpit?.......Nej, men 8 mennesker og en guitar kan man være.
Vi for besøg fra 4 forskellige både på en gang.
Det bliver sent, klokken er vist blevet ”nat”.
Guitarfyren er en svensker, som er uddannet jazzmusiker, snakken og sangen går lystigt.
Nååh ja, vi får også et par øl eller 5.
Dagen efter, eller måske var det dagen før, var der en norsk fyr på besøg.
Han er Simpsons fan, så vi får snakket en del om ”Jebus”.
Vandet er behageligt varmt hernede, vi bader dagligt fra chilli.
Således går dagene, bade, hilse, handle lidt, og ellers bare stresse totalt af.
Jeg vil slutte af med at takke følgende for at have gjort min ferie totalt fed:
Bjørn, Johan, Kirsten, Sølver, Sten, og Shevonne.
Jeg glæder mig til at høre om jeres videre færd, rundt omkring i verden.
Knus
Niels.

onsdag den 3. oktober 2007

15-9-2007 Madeira...
Det var en hurtig tur over til Madeira, vi er ca. 10 både som følges ad. På turen er jeg lige ved at sejle ind i en skildpadde. Den kigger utilfreds på mig.
Tæt på Madeira er der en ”fiesta” igang. Mange fiskerbåde, motorbåde og vandscotere sejler folk ud rundt om en ø, med fuld fart og musik. Jeg valgte at sejle ind i havnen under de ”urolige” forhold.
I havnen lå ”uredd” en norsk båd med Stein, Sølver og Jorkim. Også en hollandsk ven fra La Courona lå her. Jeg lejede en bil sammen med de norske. Så havde vi tre dage til at se Madeira.
Vi startede med at tage bussen ud til lufthavnen, for at hente bilen.
Bus er lidt af en oplevelse/overlevelse.
Bussen er gammel og chauføren kører meget hurtigt. Det er bjergveje som snor sig ved siden af lodrette klippe skråninger. Smuk udsigt, lige ned over de små træer.
Han har tid til at småsnakke med passersererne bag ved.
På en meget smal vej holder en bil. Chauføren dytter flere gange, før han går ud og snakker. Bagefter køre bilen meget langsomt væk. På en anden vej, går en ældre dame med stok og paraply midt på vejen. Hun er ikke sådan lige til at flytte med dyt. Bussen kører tæt på hende og hun næsten hopper væk med lyftet paraply efter bussen. (det frembringer mange spil i bussen)
Vi får vores bil og tager en hurtig rundtur på øen. Madeira er vulkanske bjerge, med meget grøn vegetarision. Det meste af tiden er bjergene indhyllet i regntunge skyer. Det er Madeira`s ”regntid”.
Der er mange store blomster, banantræer, vinbuske og andre afgrøder.
Vi kører ud for at se på et surf område. Bølgerne i nord Madeira kan blive pænt store. Vi finder stedet og sidder lidt og kigger. En surfer fortæller os hvor vi kan leje surfbræder og dragter. Vi kører hen til området. Selv om det er aften får vi lejet tre bræder og dragter.
Efter et ”lynkursus” er vi klar til surf. Surfbrættet hænger fast i ens fod med en ”lænke”. Man lægger sig på brædtet og svømmer ud imod de nu gigantiske bølger. Vel ude skal man svømme hurtigt ned ad bølgen, hoppe op på brædtet og surfe. Efter flere forsøg når jeg op i knæhøjde et kort sekundt, før jeg ligger og roder rundt i brusende vand. Min surf kariære er kort, totalt forpustet driver jeg op på stranden. Her får jeg at vide at vi skulle starte med begynderbølgerne, tæt på stranden, ikke de store ekspert bølger. Men et kort sekundt var jeg næsten surfer.
Næste dag, køre vi så højt op på et af bjergene som muligt. Vi skal gå resten af vejen for at komme op toppen. Det er meget fugtigt, fyldt med dejlige store grønne planter overalt. Duften er kraftig, som efter et regnvejr. Vi går i samme højde som skyerne som hænger rundt om toppen af bjerget. Senere kommer vi forbi et lille vandfald. Vi går også igennem en lille mørk tunnel. Stien vi følger går nogle gange lodret ned. Så kan vi se toppen af træerne. Efter den seje motion, kører vi ind til Funtial (hovedbyen) Her ser vi på byen og går på resturang.
Dagen efter vil vi ud og dykke. Bilen bliver pakket med grej og vi kører ned til et ”godt” område. Vi skal igennem et hotel for at komme ned til vandet. Det koster penge at gå ned til vandet. Da Jorkim og jeg ikke har dykkerflasker, sætter vi os på en café.
Efter den store dykkertur, laver vi ”powershopping”, bådene skal fyldes op med proviant. Det er meget nemmere når vi har en bil.
Efter nogle dagen sejler vi ned imod Grand Canaria. Vi regner ud at turen skal begynde som en natsejlas, for at vi kan ankomme om morgen i Las Palmas.
Jeg starter lidt tidliger, for at komme så langt ud fra Madeira som muligt. Jeg håber at der ikke er så mange fiskere længere ude.
Turen er stille og rolig, dejligt vejr og sejl hele vejen. Jeg ser to skildpadder på turen.
En lille ”langtursfugl” lander på båden, den ser lidt træt ud. Men efter lidt brød og vand flyver den afsted igen.
Ca. 100 sømil fra Grand Canaria, kan jeg se at den dejlige fart er alt for høj. Så desvære er jeg nød til at rebe sejlene helt ned, for at bremse farten. Næste morgen ankommer jeg til den meget farverige Las Palmas. Jeg anker op ved siden af havnen, her ligger allerede flere både.