1. marts 2008 St. Lucia
Vi ankom til Soufriere på St. Lucia efter en rolig sejltur. På vejen så vi de første delfiner. En voksen med unge. I Soufriere fik vi lov til at ligge ved siden af den lokale kontakt person fra FTFL. Han hedder Raffaele og bor i byen. Raffaele og Leila har næsten færdigbygget en legeplads, som de vil donerer til byen. Hele dagen er legepladsen fyldt med børn. Mange af børnene har ingen steder at gå hen. Legepladsen er den første på St. Lucia.
Vi blev inviteret hjem til Raffaele og hans familie. Her fik vi gode forslag, til hvad at se og gøre.
Så dagen efter kørte vi alle fire ud og så et par vandfald. Bagefter kom vi til nogle varme kilder. Her bobbelede gråligt varmt vulkansk ”mudder” op. Hele stedet lugter af svovl og dampskyer bølger rundt.
Senere kom vi til en botanisk have. Her var smukke træer og planter. Mange af planterne er bragt hertil fra andre lande.
Soufriere skal have besøg af Prins Charles. Han skal invige en chokoladefarm. Hele byen er på den anden ende. Huller i vejene og fortov bliver lavet, husene og kirken bliver malet. Selv private pynter deres huse. Midt på torvet er sat telte op. Mange børn fra forskellige skoler skal modtage de royale. Hele byen er udsmykket med flag i St. Lucia’s farver. For denne by betyder besøget virkeligt meget. Det regner da Prins Charles og fruen ankommer. Så det er et meget farverigt skue at se alle folk med forskellige farvet paraplyer. Nogle kvinder råber højt og løber så tæt på som muligt. Børnene vinker med flagene og modtagelses komiten tager imod. Nogle af de ældre beborer kan stadig huske da englands dronning besøgte byen. Soufriere har stadig en sten i vejen, som fortæller om besøget.
Næste dag tog Grylle, Allan og Raffaele med en lokal på bjergbestigning. De besteg Piton (ca. 700 meter) Flere steder næsten lodret op. Her skulle de klatter op ved hjælp af et reb med knob på. Udsigten var den friske klattertur vær.
En tidlig morgen tog vi afsked med Raffaele. Derefter sejlede vi op til Martinique. Her lå vi for anker tæt ved en stor marina. Her er supermarket hvor man kan få de fleste ting Det er vi ikke forvendt med. Der er også mange små franske resturanter og cafeer. Vi går alle ud og spiser pizza. Dagen efter sejler vi over til en ankerbugt. Vi skal sejle imellem flere rev. Jeg står foran og kigger ned. Turkisblåt er lavt vand. Mørkeblåt er dybt. Vi kommer fint ind i bugten og anker. Her er mangrove hele vejen rundt. Store rødder strækker sig ned i vandet. Efter en lille svømmetur tæt på kan man se grene og små fisk. Der er også mange søpølser og muslinger.

1. Febuar 2008
Koraløer...
Det blæste meget om morgen, men nu ville vi godt ud og se noget nyt. Grylle sejlede båden fremad så jeg nemt kunne få ankeret hevet op. Derefter styrede hun imod Tobago Cays. Jeg satte lidt sejl. Ved Mayreau besluttede vi at sejle ind i en lille ankerbugt (det sidste stykke til Tobago Cays havde noget modvind) Vi gik en lille tur på den lille ø. Her er kokuspalmer helt ned til stranden. Vi så en lille kirke og udsigten over til Tobago Cays. Vandet er Tyrkis blåt. Vi kan se de store bølger slå ind over revet. Vi kom til en ”Bob Marley” resturant. Hele stedet er udsmykket med plakater, billeder og andre ting med Bob Marley. Der blev selvfølgelig spillet musik med ”Bob”. Stemningen er meget rødøjet og afslappet. Måske ryger de noget sjovt.Vi smagte noget Carlalupe suppe. Det er en lorkal ret. Da vi næsten var kommet tilbage til gummibåden, så fandt vi en ny resturant. Her sad vi udenfor, her hører man bølgerne bruse ind over stranden og vindens susende i kokustræernes blade. Det var meget mørkt da vi skulle ro ud til båden igen. Det kan godt værer svært at finde den rigtige båd, når det er mørkt. Hele natten fik vi en ”rulletur”. Bølgerne kom lidt skævt ind i bugten, det fik båden til at gynge en del.
Dagen efter sejlede vi over til Tobago Cays. Vi sejlede ind imellem fire små øer. Her smed vi anker ved siden af norske Goodyear. Man kan se bunden på ca. ti meters dybte. Rundt om båden svømmer store skilpadder. Planen var næste dag at sejle over til en lille ø. Men her er for dejligt, så vi bliver...
Vi bader, snorkler og svømmer. Det er fantastisk at svømme langsomt efter en stor (ca. halv meter) havskilpadde. Vandet er meget klart så vi kan se alle detaljerne meget tydeligt. Her er mange rokker og farverige fisk. Skilpadderne ser vi hele dagen.
Senere på dagen bager Grylle boller. Det er efterhånden ved at blive en sport at lave dem forskellige. Med revet kokus, gulerødder, forskellige nødder og kryderier. De små dagligdags ting betyder meget.
Efter nogle dage... sejler vi et par øer nordpå til Bequia, det er en fin ankerbugt.
Vi lejer en cykel (der er en i båden) og kører rundt på øen. Efter lidt sved på panden, kommer vi til en nedlagt sukkerørsmølle. Den er nu lavet om til etn kunst atelie. Vi for lov til at gå rundt og se alle de påbegyndte ler ting. Derefter kører vi ud til en strand og bader. Vi fortsætter til en skildpaddesanatorium. En mand har taget den smukke opgave at samle skilpaddeunger op fra stranden. Han opbevarer dem i basinger, til de er store nok for udsætning i havet. Skilpadderne bliver fanget af fiskerne, så der er stor fare for at de bliver udryddet. Hajerne tager også deres del af skilpadderne, men fiskerne har også udryddet en god del af dem. Fiskernes dygtighed er vist et problem hele jorden rundt. Tilbage kører vi op til et gammelt fort, her er en flot udsigt over hele bugten. Tilbage i båden kan jeg godt mærke at det er længe siden der er blevet dyrket motion. Men bjerge (små) og varmen er en god sport. Efter lidt byliv sejler vi tilbage til Tobago Cays. Vi starter tidligt (stresset morgenliv) og får en dejlig sejltur i medvind. Grylle laver navigationen forbi nogle øer og klippeskær. Vi bruger kun et sejl, så er det muligt at gå på fordækket og hører bruset. I Tobago Cays anker vi op tæt ved et lukket område foran en lille ø. Her ror vi ind. Vi snorkler og svømmer omkring imellem mange skilpadder. På den anden side er et lille koralrev, her er mange farverige fisk og smukke koraler. Efter x-antal dage med das og driv sejler vi op til Bequia igen, vi følges med ”Avelon”. På vejer fanger vi en stor Jack tuna. Det bliver til 9 store steaks og mange fiskefrikadeller. Et stort halestykke giver vi til nogle lokale fiskere.
Efter et par dage sejler vi op til St. Vincent. Vi anker op i Wallilabou Bay. Her er dele af filmene ”Pirates of Caraibes” blevet optaget. Mange af de gamle koliser står her endnu.
Vi tager en ”lillebus” tur rundt på øen. Her ser vi kokus og banan plantager. Der er masser af andre grønne planter. Selve øen er meget kuperet med grønne bjergtoppe.