20-9-2007 Grand Canaria – besøg af lillebror Niels
Første dag i Las Palmas, går jeg lidt rundt og kigger på byen. Der er ikke så meget turisme som i syd Grand Canaria. Men gamle hoteller og en del nye. Et hotel har stadig sit Spies logo på siden.
Næste dag går vi (de norske venner) ud og nærkigger byen. Vi finder en strandpromonade fyldt med resturanter. Her vælger vi en kinesisk resturang.
Norsk og dansk er lidt ens, men jeg er overrasket over hvor mange veninger og joks der er de samme.
Dagen efter finder jeg en tandlæge. Det er et meget imponerende venteværelse. Bløde sofaer, store sten skulturer, blomster, dejlig musik og kunst i grafiti stil. I selve tandlægerummet kommer der flere personer ind på en gang. Så det er meget anderledes end hjemme.
Efter den oplevelse går jeg ned i den gamle del af Las Palmas. Her møder jeg de norske venner. Vi kigger lidt på byen, før vi bliver tørstige. Vi beslutter at drikke en ”lille” afsked. Fordi Jorkim skal hjem og arbejde i norge og Sølver skal hjem på en kort visit. Stian skal ned til syd Grand Canaria, så deres båd ”Uredd” skal ligge aflene et stykke tid. Det er hyggeligt at sidde udenfor på små caféer
I ca.25 grader. Livet begynder først rigtigt efter at ”siestaen” er overstået. Folk gå meget ud når temperturen er køliger.
Næste dag kører jeg rundt i havneområdet. Her er en stor contaenerhavn, krydstogtskibe og skibsværft med mange forskelige skibe på land. Der ligger nogle hvide skibe i havnen. Jeg snakker med nogle besætningsmedlemmer. Skibene er store japanske tun både, de fisker rundt om Canaria ørerne. På bådene hænger vasketøj og nogle af fiskerne er ved at lave mad ude på dækket.
De næste par dage kommer der mange nye både til havnen/ankerpladsen. Der er flere fra skandinavien. De fleste skal sejle ned til Cap Verde og derefter over til Tobago i Caribien. Det bliver meget socialt med alle de skandinavia. Men i får ikke alle navnene (det tager for lang tid)

Lillebror Niels kommer ned og besøger mig. Jeg har ikke set ham i ca. et halvt år. Når man vælger at rejse som jeg gør, kan der gå lang tid imellem at jeg ser familie og venner. Niels og jeg bor kun 5-10 minutters cykeltur fra hinanden i danmark. Så jeg savner vores hyggestunder sammen.
Vores uge sammen bliver meget afslappet. (Vi behøver ikke at skulle nå en hel masse)
Sidde og drikke kaffe, hoppe i vandet, dase i solen, få besøg af en masse nye venner, gå ud på nogle små caféer og resturanger. Ugen er alt for kort og jeg lærer aldrig at sige farvel.

Min lillebror Niels´s ”turbeskrivelse”

Niels kigger forbi til en kop gevalia.
Hej alle læsere.
Jeg er den mindste ”bukkebruse” i familien.
Den 5. oktober var det så MIN tur, til at besøge Bjørn.
Her er lidt om hvad der skete.
Jeg ankom til Las Palmas omkring midnat, og min kuffert var nr. 2 på transportbåndet, så jeg var ude af lufthavnen på 4 minutter.
Bjørn stod smilende og kanonbrun og tog imod mig.
Vi tog en taxa til havnen, og der blev jeg præsenteret for en gummibåd, str: very small.
Efter 15 minutters roning, kunne jeg endelig sætte fødderne på chili, jeg var ankommet.
Jeg skal måske lige huske at fortælle, at jeg er totalt ”landkrabbe”,så jeg er rimelig dårlig til sejler udtryk.
Langturssejlere har i øvrigt allesammen den samme talefejl.
Hver gang de skal sige: gummibåd, kan man kun høre ordet: dingy.
På den anden side kan jeg heller ikke udtale ordet: langturssejler......jeg kommer til at sige: svineheldig, i stedet.
Bjørn og jeg sad oppe i 4-5 timer og sludrede, og selvom det var nat, OG oktober måned, var det behageligt varmt.
Næste morgen var det super dejligt varmt, og jeg faldt hurtigt ind i den nye tidszone, den der hedder: masser af tid.
Hernede skal man ikke stille uret en time tilbage, man KIGGER slet ikke på uret.
Bjørn har lært en masse skandinaver at kende, der ligesom chili, ligger for anker lidt ud for kysten.
Vi hilser på dem når vi ror forbi.
At hilse som langturs sejler.
Når man hilser derhjemme, siger man hej, og går videre. Når man hilser som langturs sejler, siger man hej, sludrer en times tid, og får evt et par øl, så det kan tage en rum tid at komme ind til land.
På den anden side skal vi jo ikke nå noget.
Det mest aktive vi laver, er nok at stå ud af sengen, jeg kunne godt blive her et par måneder.
Kan man være 8 mennesker i bjørns cockpit?.......Nej, men 8 mennesker og en guitar kan man være.
Vi for besøg fra 4 forskellige både på en gang.
Det bliver sent, klokken er vist blevet ”nat”.
Guitarfyren er en svensker, som er uddannet jazzmusiker, snakken og sangen går lystigt.
Nååh ja, vi får også et par øl eller 5.
Dagen efter, eller måske var det dagen før, var der en norsk fyr på besøg.
Han er Simpsons fan, så vi får snakket en del om ”Jebus”.
Vandet er behageligt varmt hernede, vi bader dagligt fra chilli.
Således går dagene, bade, hilse, handle lidt, og ellers bare stresse totalt af.
Jeg vil slutte af med at takke følgende for at have gjort min ferie totalt fed:
Bjørn, Johan, Kirsten, Sølver, Sten, og Shevonne.
Jeg glæder mig til at høre om jeres videre færd, rundt omkring i verden.
Knus
Niels.