1-10-2007 Cécile...
Jeg gik ind ad pontonbroen mod Lisabon by, da jeg hørte mundharmonika musik fra en fransk sejlbåd. Der blev øvet på nogle små musik stykker. Indimellem stoppede musikken og der kom et
”merde”. Jeg sagde ”hallo” og et smilende ansigt dukkede op. Jeg spurgte om det var franske melodier. Så blev jeg inviteret ombord til ”Cécile”. Vi sad og snakkede i lang tid og bagefter gik vi ud i ”chili”.
Dagen efter gik vi ud for at se et stort marked. Undervejs fandt vi nogle caféer, så da vi endelig nåede ud til markede var de tæt på at lukke. Det var sjovt at gå rundt og se de forskellige ting. Cécile fortæller mig navnene på nogle af grøntsagerne. På fransk og portugisisk.
Vi køber ind til aftensmad i ”chili”. På den næste café spørger Cécile mig om hun må sejle med til
Madeira. Jeg er solgt, så selvfølgelig er det ok.
Dagen efter gør vi sejlklar. Vi når også lige et internet besøg. Men jeg kan stadig ikke få historierne ud på min blog.
Vi sejler afsted, under den store bro i Lisabon. Det er en metalbro og vi kan se bilerne op igennem broen. Der er også en stærk støj. Snart er vi ude i Atlanterhavet. Dønningerne bliver større og der er den specielle duft af hav. Vinden er lige tilpas og båden sejler selv. Så vi kan slappe af og dase i solen. Vi kan sidde i timevis og bare snakke. Cécile prøver at lære mig fransk og portugisisk og det er rigtig sjovt. Der er også god tid til at lege i køkkenet. Der er både aperitif før maden, forret, dessert og vin til maden. Vi kan side ude i cockpittet og spise, så det er stille på atlanterhavet. Jeg lærer også at lave nogle små franske retter. Før det bliver mørkt, for vi rydet op. Der bliver lavet en stor kande kaffe. Kopper, kiks og chokolade bliver lagt op i cockpittet.
Vi kommer ind i en god rytme med vagtskifterne. Det meste af tiden skal vi bare holde udkig. Nætterne er meget mørke. Solen er først oppe ca. kl. 7, og nede ca. 21. Men det er en meget smuk stjerneklar himmel.
Efter et par dage begynder vi at spille om hvem der skal tage opvask, pumpe gummibåd op og ro den. Vi sidder ude på fordækket af båden og lytter til den brusende lyd af vandet (båden sejler hurtigt). Her sider vi og spiller et fransk terningspil, som tager lang tid. Men tiden stål stille, så skilpadder og delfiner griner nok af vores leg.
Nogle gange, sidder Cécile i skyggen på fordækket og øver franske melodier på mundharpen. Ind imellem stopper musikken og der kommer et ”merde”. Selv om jeg ligger nede i cockpitter og læser, så er det svært at lade være med at smile.
”Merde” kan lyde utroligt sjovt og smukt.
En morgen for vi en meget speciel oplevelse: Efter morgenvagten er Cécile gået ned i forkøjen for at sove og jeg morgenbader i cockpittet.
Pludselig springer en hval lodret op af vandet foran båden. Den lander sidelæns i vandet. Jeg råber på dansk, fransk og engelsk efter Cécile. Hun kommer op, totalt søvnig. Jeg peger og fortæller om hvalen. Hun kigger bare på mig. Men så sker det igen. To hvaler (tættere på båden) springer igen lodret op i luften og lander sidelæns. Trede gang er de helt tæt på og plasket er enormt højt. En vild oplevelse.
Ca. 100 sømil før Porto Santo begynder vi at kigge på tiden. Vi vil helst ankomme om morgen (i dagslys). Farten på båden båden skal ned!!! Vi sejler over 6 knob, der er god vind. Begge sejl bliver rebbet ned, så nu sejler ”chili” lidt langsommer.
Om natten får vi en ny oplevelse: En sort fugl lander i cockpittet. Den basker lidt før den lægger sig bag nogle spande. Her bliver den resten af turen. Næste morgen ved solopgang ankommer vi til Porto Santo. Det er smukt. Store vulkaner med mange farver og skygger. Det ligner store sandbunker.
Inde i havnen kommer en mortorbåd over til os. ”Godmorgen og velkommen til Porto Santo” Det er ”Nilson” Vi kan bare anker op midt i haven.
Efter nogle timers søvn. Så ror vi ind. Den sorte fugl bliver sat i land og vi er klar til at se Porto Santo.
Der er nogle små sjove 4-hjuls motorcykler, sådan en har jeg aldrig prøvet. Det går fint med at leje en. Men da udlejeren spøger efter kørekort, ryster jeg på hoved. ”Lukkede øjne, forstå han dog fint”
Så kører vi langsomt rundt på øen. Der er snoede bjergveje Jeg prøver lige fuld fart kort. Den kan køre over 100 km. (ganske sjovt)
Der er speciel Cristof Columbus festival i byen. Musik, folk er udklædte i gamle kostymer. Der er ”gamle” boder.
Om aften går vi ned til stranden. Her ankommer ”Maria” ( kopi af Columbus skib) til kysten. Folk danser rundt og synger. Der er fakler på stranden og der bliver pustet ild. ”Culombus og følge bliver langsomt roet i land. Imens bliver historien om hans korte besøg på Porto Santo fortalt på engelsk.
I baggrunden høre man bølgernes brusende.

À Cécile...
Tu as été e une belle experience pour mon Coeur. Ton sourire, tes beaux yenx et ton anglais avec un bel accent francais, ta grande force de caractére, ta magie mystérieuse, ton joli “merde”, tes idées spontannées vont toujours rester dans mon Coeur. Pour moi cela a été un merveilleux rêve de naviguer avec toi. J´espère que tu auras beaucoup de bonheur dans ta vie.

Ton ami Bjørn