søndag den 26. april 2009

30-4-2009 Til Sejlforening Enighed og andre med lidt lyst til salt bag ørene…

Jeg er snart på vej over atlanten igen. Skal lige klargøre båden til den lange tur.
Nu kunne det jo være der var andre af jer der ville sejle lidt længre…
Så her er lidt af hvad jeg har oplevet, måske kan i bruge lidt af det.
Først båd. Vælg en i kan bo i og som føles sikker… Her ovre er alle mulige slags både.
Der er minus og pluser ved dem alle. Feks de store nye dyre både, har nogle gange svagheder som de små gamle både ikke har. Man kan til gengæld ikke være så mange i en lille båd. Store både er dejlige at sejle med, små kan gå tæt til land og ankre op.
Ens for dem alle er at der hele tiden går noget istykker. Man kan fra start have mange reservedele med. Masse af værktøj er et must. Man kan ikke forvente at kunne købe de rigtige reservedele her over. At få sendt dele over kan tage måneder til nogle af øerne.
Hva så??? Så må man prøve at lave noget selv, eller ændre en del så den kan bruges. Man hjælpes ad, spørger andre sejlere, fiskere og lokale.
En defekt motor??? U ha da. Man har mange reservedele til den. Mange filter, mm.
Man lære fejlfinding, gå forsigtigt frem. Dele fra andre motore kan nogle gange bruges. En bog med tegninger af alle dele og hvor de sidder er meget værd. En vandudskiller er en god ting, men man kan ikke altid få de samme filter herovre. Brændstof kan være meget snavset, selv på en tankstation.
Man skal have en ”dinghy”. I kan vælge en uden motor. Men nogle steder er der, for langt at ro ud til feks. et koralrev.
Ankergrej, jeg havde seks anker med fra start. I starten brugte jeg et 10 kg Bruce. Det blev til 15 kg Bruce. Et ok godt anker. Dog har det fanget en sten/koral, på størelse med en fodbold en gang imellem. Jeg har kun brugt 8 mm. kæde, den vejer ca. 1,3 kg pr. meter. Der er 60 meter i ankerbrønden. 20 meter og et anker bag i båden. (har kun brugt det to gange) og 80 meter i reserve.
Anker teknikken er nemt nok, man sejler feks. op bag en anden båd. Smider anker, båden bakker lidt til alt det kæde man vil have ud, er nede. (jeg bruger mellem 40-60 meter) Så bakker jeg båden fuld bak. Ankeret skal holde. Ellers tager jeg det op og begynder forfra. Når det holder, snorkler jeg ned og ser om det sidder godt i bunden. Jeg har et ankerspil også, men det bruger jeg næsten aldrig.
Sejl skal være stærke. Jeg har brugt de samme to. Et ekstra kraftigt forsejl, det er kun 80 %, men det har været fint. Storsejlet skal kunne rebes mange gange. Mit har kun to reb (skulle nok have haft tre) Jeg bruger næsten hele tiden et til to reb.
Søkort, man kan bruge programmer og pc. Men jeg bruger papir søkort. Pilotbøgerne er vigtige. Der er mange oplysninger om ankerpladser, custumos, imigration og andre vigtige ting. Man skal ind/ud klerere. Det er lidt besværlig, men skal bare tages med et smil.
En selvstyrer er en god ting, også for en lille besætning. Kan være elektrisk. Jeg har ”knut” (aries) men den virker kun i vind.
Sejlertøj og livliner. Tøjet skal være godt. Herover har jeg ikke brugt det så meget. (her er jo pænt varmt, så en bølge eller to) Linerne skal være så man kan bevæge sig rundt på båden. Også i cockpittet skal man have dem på.
Nu lidt om forberedelserne før turen til Azorene:
Vi sejlede over til St. Martin (den franske side og EU) jeg startede med storvask af cockpit. Så lave liste over hvad der skulle skaffes af dele. Allan og jeg gik over til den hollandske side og købte dele. Jeg kunne ikke få de rigtige filter til vandudskilleren. Fik en anden slags som kunne bruges.
Vi købte også proviant (vand) på vejen.
Håndtaget på mit toilet er knækket. (så det kan ikke bruges) jeg kan ikke få et nyt håndtag. Et nyt toilet er dyrt. Jeg lånte et gevindskæresæt af Allan. Lavede et gevind i stangen. Satte et stykke plastic og metal på og en bolt. Det virkede. Søventilen i bunden havde sat sig…
Jeg borede et lille hul i den, satte en skruetrækker i og fik den åbnet igen. Noget af skodtet og slanger mm. skulle skildes ad for at komme til.
Min vindmølle sad løs: Møllen vejer over ti kg. Jeg lånte først en plastbadestige, den kunne ikke holde. Så bandt jeg den ekstra rorpind, op i stålstativet og over til agterstaget. Allan stod oppe på den, jeg fik boret i stålet og nittet møllen fast.
Motoren fik skiftet olie og (olie, brændstof, vandudskiller) filter. Der kom vand på. Bevægelige dele fik fedt og olie.
”knut” fik et meget omhyggeligt eftersyn. Smurt og afprøvet. Tov checket. Alle blokke og spil ligeså. Jeg flyttede 20 meter ankerkæde fra ankerbrønden til nede i båden. Den lille motor blev pakket ned i kistebænken. Anker, redningshestesko og tov blev fjernet fra bådens agter. Allan var oppe i begge master og chekke rig, smørre blokke og hjul i toppen af masten. Alle lanterner blev lavet. (De irer i stikkene) Min VHF virkede ikke godt nok. Antenestikket blev loddet. Redningsflåden er kigget efter om den hurtigt kan komme ud. Dens låse smurt og prøvet.
Der er så også blevet fyldt diesel, vand og mad på.
Vi har nu snart brugt små 14 dage på de her ting. På tirsdag er der en skandinavisk fest. Her vil vi lægge de sidste slagplaner for ruten, radio og vejr. (der er nogle som kan tage vejrudsigt ned. Vi er mange både som starter samtidig med Azorene som mål.

Måske en lidt kedelig (gab) historie, men nogle sejlere er nysgerig efter de her ting.

Venter nu på startskudet til første løb (små både i tung jumbo klasse)

torsdag den 16. april 2009

30-3-2009 Nogle af de sidste øer i Caribien
Jeg sejler tidligt morgen. Dejlig let vind og små bølger. På vejen ser jeg en flok delfiner. De er meget store og svømmer tæt sammen. De kommer op af vandet på en gang. Senere vender jeg mig om ved lyden af et højt plask. En stor hval dykker bag båden…
Jeg kommer til en lille beskyttet bugt på Guadeloupe. Bader daser og laver boller. Ny ”opskrift” madbananer og revet kokus, rosiner, sukker, salt, koianter, revet muskatnød, mel, vand og gær. Det smager sjovt.
Turen går til Deshaies. Lille lidt hyggelig by. Der er mange franske resturanter og caféer. Det er hygge at sidde og få en lille espresso. Kigge på livet. Et kindkys her, et kindkys der. Mange går rundt med et baget brød. De smager dejligt, men kun den første dag.
Imens jeg sad på en café, blev der pludselig talt dansk…
Birgitte og Per og to andre danske chartergæster var næsten lige landet. Det var hyggeligt at sidde og drikke et par øl og høre dansk igen. Også at fortælle lidt historier herfra…
Når man prøver at tale lidt fransk, er det sjovt pludselig at høre dansk.
Jeg sejler afsted igen. Får en fin tur op til Antikva. Anker op i English harbour.
”Avalon” med Allan og Henrik kommer om eftermiddagen. English Harbour er en fin bugt, bag ved et lille fort. I bunden ligger ”Nelsons” bådværft. Her kunne de store gamle træsejlskibe få en kærlig hånd…
Husene er smukt restureret. De er meget typiske engelske. Eu har selvfølgelig givet penge til det.
Lidt mærkeligt, men det er faktisk Eu her.
Her ligger en amerikansk roer. Han har roet over atlanten… py ha
Antikva er center for nogle meget store lystbåde ”superyacht”. De bliver pusset og passet. Her er både for så mange penge. Stor kontrast til en af dem der prøver at sælge nogle bananer.
Her er en stemning af ”jolly good” Hvad for en bar man var på i går. Hvor fuld man blev. Hvor man skal drikke i aften. Her er det ikke kun skibe som kan blive til vrag…
Vi sejler afsted igen. Stopper i et par bugte. I den ene ligger der et stort skibsvrag. Lidt af det stikker op af vandet. Vi snorkler ved det, men vandet er lidt uklart. Vi går en lille tur op til et lille fort. Fin udsigt.
Vi kommer til St. Johns by. Lidt indkøb, lidt kigge by… Der ligger et krydstogtskib. Det har ca. 2000 – 3000 passesere ombord. De bliver sluppet løs i byen en dags tid. Vi møder nogle af de lysserøde englænder på en bar. Her kan de lige nå en sidste øl, før skibet skal sejle.
Vi fik en lækker sejltur næste dag, op til Barbuda. Skulle lige forbi nogle uafmærkede koralrev. Før vi kunne anker op, ved en lang helt hvid koral sandstrand. Vandet har den ”rigtige” tyrkis farve.
Men her er næsten ingen mennesker. Der bor ca. 1500 på øen ialt. De fleste i den lille by. Her er næsten ingen turister…
Vi kommer med en lokal båd på ”fuglekig” Den hurtige båd sejler på en lavtvandet lagune sø. Vi kommer til en stor rød bøje. Den har revet sig løs i canada, drevet til europa. Derefter over til Berbuda. Det ser helt forkert ud når den ligger på søen.
Vi kommer til nogle små øer. Der er pelikan unger. Senere kommer vi til frigatfuglenes område.
Store fugle og mange reder. Ungerne er hvide på halsen. De voksne fanger flyvefisk. Eller stjæler mad fra de andre fugle. De kan flyve ned og tage maden ud af munden på de andre fugle. Men de dykker ikke ned i vandet…

søndag den 12. april 2009

30-3-2009 Til Sejlforening Enighed…
Der er ca. en månede til jeg skal sejle ud til Azorene. Det er en tur på ca. 25 dage. Det længste jeg har sejlet…
Der er stadig tre øer jeg ikke har set her endnu. Men der er kun en dag tur imellem dem. Jeg skal også bruge noget tid på klargøring og proviantering til den lange tur.
Der er mange eftersyn. Skift af tov. Smøring af bevægelig dele. Motor check. Osv…
Der skal ny gas (til mad) vand og diesel. Gas har ikke været til at få, men det kommer nok. Vand ca. 100 litter i fem litters plastdunke. De bliver købt i supermarkeder. Jeg er begyndt at købe dem, en eller to hver gang jeg køber ind. Diesel har jeg næsten fået brugt alt det gamle i dunke og langsomt fået fyldt nyt på. Ca. 125 litter i alt. Jeg har et par gange haft problemer med urent diesel og stoppede brændstof filter. Det har været så skidt, at jeg ikke kunne starte motoren. Så er der proviant, alt det friske skal købes så sent som muligt. Men dåsemad, kiks og chokolade kan købes nu.
Øl… ja selvfølgelig skal der øl med. Men jeg drikker ikke ret mange på åbent hav.
Så skal båden gøres havklar nedenunder. Monterer søkøje, stuve ting væk, ikke noget pynt eller glaslamper der hænger.
Selve ruten skal planlægges. Mulighedderne er:
Mod nord til tæt på Bermuda og dreje blødt mod Azorene.
Direkte mod Azorene.
Og midt imellem de to.
Den første er længst, men medstrøm og meget vind kan måske gøre det til den hurtigste tur.
Direkte til Azorene er kortest, men der er perioder med vindstille og skiftende vind.
Jeg vælger nok en rute imellem de to. ”Chili” sejler fint i mellemvind og i starten er den nok lidt tung.
Jeg skal også selv ”sætte” mig op til turen. Slappe godt af på sidste ø. Inden 20 minutters søvn og op til udkig. Det svære er nok at være helt aflene i ca. 25 dage. Men man keder sig ikke. Kommer ind i en rutine. Morgenmad, eftersyn af båd, fiske, læse, ændre sejl, bage brød, skrive dagens logbog. Rutinen er også at gøre nogle bestemte ting hver dag. Lytte til musik eller lydbånd. Sidde oppe en time hver nat. Spise lidt chokolade og drikke noget varmt. Nattevagten tager ca. 12 timer, så jeg får sovet nok.
Og når man så når midten til Azorene, så går turen pludselig hurtig.
Hvis man tror turen over er for at bevise noget, eller som en eller anden prestation…
Så nej da… Det er en sejltur for at komme over, så forsigtigt og ”kyllinge agtigt” som muligt.
I sejlere ved hvor meget en båd bliver slidt. Så hvis i tænker på ca. 2500 sømil i danmark, der bliver sejlet på ca. 25 dage. Ja så besøgte man nok en ”bådshop” bagefter.
Jeg glæder mig til turen, (lidt som en sjælland rundt)
Det dybe blå vand. En hval, delfin, flyvefisk og fugle…
Selvfølgelig til at få en iskold øl på Azorene efter at have været ”banen” rundt…

Kan i have en dejlig varm sejl sommer, men masse af medvind.

Ps. Som i sikkert har hørt, så bliver min nye ”båd-adresse” fyn. Land-adresse Odense.
Men jeg kommer forbi, når det er muligt så da.