torsdag den 19. juni 2008

1-6-2008 Tilbage til Trinidad
Vi sejlede ned til Tobago Cays igen. Jeg bliver ikke træt af at dykke og svømme sammen med skildpadder. Torben sejlede os i sin dingy ud til kanten af koral revet. Det er det smukkeste dykkersted jeg har set. Man kan svømme imellem de forskellige koraler, selv om strømmen er stærk. Der er mange forskellige farverige fisk, også store. Nede i dybet er mange dramarer. Fisk som angriber andre fisk. Murener på lur. Fisk som spiser koraler. Blæksprutter, rokker og andre havdyr. Del hele er meget farverigt og smukt.
Der er også nogle giftige fisk/rokker, men bare man ikke kommer for tæt på så er det ikke farligt.
Efter nogle dage sejlede vi ned til Unien Island igen. Vi købte lidt ind, var ude og spise, noget sjov i byen bagefter.
Så gik turen til Petit St. Vincent. Det er en privat ø. Meget rige turister kommer her. Men øen ser alt for kunstig ud. Alt for velholdt, men det er der nogle som godt kan lide.
Om aftenen kom en udlejnings katamaran sejlende bag mig. Jeg og min nabo vinkede og råbte at de skulle vende om!!! (jeg lå tæt ved siden af et stort koralrev) Personerne ombord var godt påvirkede og båden forsatte med høj fart op på revet. Katamaranen stod på næsen og stoppede!!!
De fik heldigvis båden fri og fortsatte hurtigt væk.
Vi sejlede igen til Tobago Cays og Union island. Derefter et kort stop i Carriucon og så Sandy Island. Sandy Island er en lille (sand) ø. Her er meget fint koral sand og små nye kokus træer.
Her var også nogle gode dykker steder, med mange fisk og blæksprutter. De små blæksprutter svømmer på række. Først når man kommer tæt på åbner de lige rækken.
Vi fejrede Torbens et års dag. (Torben har sejlet et år hjemmefra)
Torben grillede nogle store dejlige bøffer på øen. Pludselig begyndte det at krible rundt om os...
En masse store eremit krebs kom for at spise rester. Det er krebsene faktisk gode til, det mindste affald og de ryder op.
Vi sejlede videre ned ad østkysten af Granada. Man er lidt til havs på denne side af øen. Men vi havde slæk på skøderne (på landkrabbesprog: båden lå ikke så skævt i vandet)
Vi havde lavet en fiskekonkurance. Den som fanger den største fisk, skal have øl af de to andre.
Jeg kom lige ud i den stærke strøm, så var der bid. En ca. 70 cm lang zero fisk (ligner en stor makrel) Allan fangede en lidt senere. Jeg vandt øllet, med nogle få cm. Men vi fik alle fisk.
Jeg lavede en masse fiskefrikadeller, så vi havde til aftensmad og frokost. Allan lavede en masse steaks og de var lækre... mums mums, man bliver tyk og fed.
Så gik turen ned til en lille ankerbugt. Her var en lille strandbar og ikke andet. De griller om aftenen. Mange lokale både kommer og sejler op på stranden. Vi deltog i løjerene. Høj soca musik, grilmad og rumpunch... vi er vist ved at blive godt magelige.
Øen vi er på skal ombygges med hoteller og golfbane. Det er de lokale ikke glade for. (den lille ø bliver helt ødelagt) Øen for folket står der på et stort banner i baren.
Torben og jeg sejlede rundt om øen. Vi dykkede nogle steder. Der er mange fisk og koraler. Koralerne er ret høje, måske fordi der er klipperev under.
Næste lille tur gik til Prickly Bay. Det er en stor ankerbugt, som ser dyr og pæn ud. Der er mange store villaer i flotte farver. Vi var ude og spise pizza et par gange. Et par gange tog vi minibus ind til byen. Vi så en faldefærdig borg. Politiet brugte en del af den til træning. Vi gik på det store markede. Indendørs og udendørs. Granada har meget frugt, grønt og kryderier. Så det er sjovt at gå rundt og kigge. Tit bliver man stoppet. ”Hej hvor kommer du fra??? Se lige her... speciel pris for dig” Der er altid tid til lige at kigge. En lille sludder. Måske køber jeg en lille ting. Men sjældent.
En nat tog vi ud på en bustur, for at se de store lædderskildpadder lægge æg ved stranden. Da vi kom derud, så var en ca. to meter stor lædderpadde igang med at grave et stort hul. Den brugte baglufferne til at flytte alt sandet.. Skildpadden var bare igang med at grave for tæt ved strandkandten. Heldigvis blev de kuglerunde æg samlet op i en spand. De ville blive beskyttet og ungerne sat fri når de var store nok. Skildpaddens skjold var blødt at røre ved. Den følte sig ikke generet af, at vi var mange rund om den. Vi skulle bare holde os væk fra dens hovede og ikke filme. Efter flere timers hårdt æggearbejde, kravlede padden langsomt tilbage til vandet. Vi gik med og så den forsvinde ud i havet. Den kan svømme over tusinde sømil, for så at komme tilbage og lægge æg på denne lille strand.
PÅ denne rejse skal vi have vores sidste (lidt) lange tur. En ca. 80 sømil nattur fra Granada til Trinidad. Jeg starter før solen går ned. Godt slæk på de små sejl. Fin sejltur. På vejen passerer vi nogle olietårne. Jeg ankommer til Chaguaramas næste morgen. Smider anker og får en ankerøl hos Torben. (Torben kom først denne gang) (Allan no to og jeg andkom før det blev mørkt)
I den næste uges tid får Allan og Toben deres både på land. Vi hjælpes lidt ad med klargøring. Vi tog på en enkelt tur ind til Port of Spain. Købte småting og gik rundt. Port of Spain er en fin by, der er meget at kigge på. Desvære er der også en bagside. Der er meget kriminalitet i byen. Overfald og tyveri. De lokale er ikke glade for hvor lidt regeringen gør ved problemet. (politik er nok det samme i hele verden)
I havnen var vi nede på en resturang et par gange. Man kan få nogle kæmpe bøffer. Vælger størrelse i gram og hvor gennemstegt den skal være.
En søndag formiddag tager vi afsked, Torben og Allan flyver hjem til danmark.
Et par dage efter tager jeg den sidste sejltur, før ”Chili” skal på land. Det er en lille motor tur ud til Scotland Bay... jubi så kan jeg bade og svømme med fisk igen. Rundt om i Scotland Bay er mange brøleaber. De små aber kan brøle og larme meget højt... Jeg ror langsomt ind til skovkanten. Pludselig kommer en stor (næsten en halv meter) iguana løbende ned fra et træ. Dens farve er stærk grøn. Den forsvinder hurtigt. En stor flok brøleaber er oppe i træerne. De knækker grene, ryster grene, brøler og hopper fra træ til træ... (jeg tror det er et farvel for denne gang)

Ingen kommentarer: