15-2-2009 Tony…
Vi sejlede afsted fra Bequia mod Walilabou bay. I bugten kommer ”boatboy’s” ud i små træbåde. Efter at vi har smidt anker, tager de et langt tov bag fra båden og sejler det ind til land. Her bliver tovet bundet til et kokus træ. ”boatboy” får lidt penge for hjælpen. Bagefter kommer de andre småbåde, frugt, kunst og måske fisk til salg…
Musikken strømmer ud til os… Lars Lilholt.
Og så lyder det ”welcome back Chili”
Tony spiller musik, han står med sin elskede mikrofon og hilser. Tony har en lille bar ved stranden.
Vi vinkede ind til ham…
Da vi er klar, tager vi ”dinghy” ind til ham. Tony fik en ”krammer” og Enigheds stander.
Tony elsker at optræde for de sejlere, som kommer forbi. Han taler mange sprog. Spiller musik fra mange lande. Han står med sin mikrofon og introducerer musikken. Hans hjemmelavede rompunch er billig og smager…mums godt.
Tony har ikke tid til at lave mad, så der er kun drikke vare i baren. Desvære tjener Tony ikke så meget, der er kun få sejler som stopper i Walilabou Bay. Hans elregning er ikke betalt, så der mangler strøm. Tony har en lille benzin generator. Når det lykkedes at få ”hende” i gang, er der lys i baren. Om aftenen tænder Tony petroleums lamper ned til stranden. De lyser på resterne af de gamle kuliser fra filmen ”Pirats of Caribien”. Man kan næsten se Johnny Deep, fægte sig forbi ved vandkanten. I baren kommer mange af naboerne forbi. En del ”rastafolk” som bare kommer ind og ryger lidt pot, snakker lidt og nyder musikken. Tony kan også godt lide en lille en, imens han fortæller om de store gamle musiker. En del ”boatboys” og strandhandler kommer også ind og sidder lidt.
Den ene dag vi er her vil generatoren ikke starte. Der bliver ringet til ”en som kan”. Men desvære ”hun” er død efter 39 år (90 generator år).
Tony henter rompunch og vi sidder udenfor, ved lys fra en bil.
Efter et par dage, sagde vi farvel til Tony. Vi sejlede videre, i frisk modvind op til St. Lusia.