torsdag den 19. marts 2009

1-3-2009 Strejke på Martinique
Vi sejlede op imod Martinique. Fin sejltur med slæk på skøderne og god fart. En meget lille flyvefisk landede på ”chili” (jeg nåede ikke at smide den ud)
Lidt senere så vi store blås, fremad foran hvalerne. Det er kun kaskelothvaler som blåser sådan.
Det var også to kaskelothvaler. Den ene lyftede langsomt halen op af vandet. Og begge to dykkede langsomt.
Vi ankom til Fort de France, ankrede op under det store fort. Efter ankerøl, roede vi ind. Det er søndag, men stort set alt har lukket. Der er en stor strejke på hele Martinique.
Martinique er rig i forhold til de andre naboøer. Men fattig i sammenlignet til frankrig. Og mange lokale folk ønsker en løsrivelse fra frankrig.
Vi valgte at sejle over til en bugt Petit d’arlet. Der er en lille hyggelig by. Nogle små steder havde åbent. Der var godt at snorkle rundt. Et rev stak op over vandet. Der var et par meter dybt rundt om.
Fint lys i det tyrkisblå vand og masser af forskellige farverige fisk rundt om.
Et par dage efter fortsatte vi til en anden bugt. Her er mange turister og åbent en del steder. Vi lejede en bil her. Bjørn kørte ad den smukke kystvej op til St. Pierre. Vi gik rundt og kiggede lidt på den lille by. Kørte op til den store vulkan Mount Pelé. Ca. 30.000 mennesker blev dræbt da vulkanen havde sit sidste udbrud. En overlevede, han sad i et lille fængsel… skæben kan være hård.
Vores tur gik forbi noget regnskov, nogle vandløb og vandfald. Vi kom til Depaz, et rum destilerings fabrik. Rum lavet af sukkerrør. Her er en dejlig duft og vi tog en rundtur…
Vi sejlede til Fort de France igen. Der var en stor demonstration i gang. Den udviklede sig desvære dårligt. Politiet kom i militærbiler. De skød tåregas af, det sved helt ud i båden. Der blev brændt biler af og tændt flere brænde rundt i byen. Alle forretninger er lukket med metalgitter.
På demonstranternes røde t-sirt står: Sé Pou la Wiktra nou ka Alé (Det er for sejr vi kæmper)
Sproget er Creole, som er det lokale sprog.
Næste dag er byen ryddet op, mange steder har åbent. Små cafeer, tøj og et lille supermarkede.
En ny demonstration er ved at starte op. Men i dag er det med samba musik, trommer og sang. Kvinder og mænd synger på skift. Der er taler og flag. Demoen går fredeligt igennem byen.
I dag skal Bjørn flyve hjem. Han får en taxi og vi siger farvel…
Vi har nået en del. Men i Caribien skal man bare, have flere månder til ”at synke” ned i…

Ingen kommentarer: