10-3-2009 St. Pierre
Der er en lille storm langt ude i atlanten. Den kommer ikke her ned, men de store bølger gør…
Jeg vælger at blive i Fort de France. Båden ligger fint i læ her.
Jeg bader og snorkler rundt. Laver små repartioner. Får tid til internetcafe. Dejligt at se Bente på Skype igen, vi snakker længe.
Det er dejligt og spændende at rejse… men der er altid savn… piv piv.
Her ligger en spansk båd ”Adromeda” med Alberto og hans hund Pas ombord. Vi kender hinanden fra Trinidad. Vi tre spiser hos hinanden, får nogle øl og rompunch. Den sidste dag, før de sejler besøger vi en engelsk båd. Her er tre tyske og to engelske ombord. Mange sprog og vuf, det bliver sent.
Jeg sejler til St Pierre. Det er en åben urolig bugt. Den kraftige bådebro er blevet ødelagt af søen. En stor katamaran er blevet skyllet op på stranden…
St. Pierre er en lille hyggelig by. Små resturanter og café´er. I baggrunden kan man se Mount Pelé stor, smuk og truende. På en café sidder jeg og får en espresso og lille rom. Man får en flaske over, så kan man selv ta… Jeg kigger på livet og nyder.
Byen bære præ af, at den er genopbygget på nogle gamle huse. Det var engang en stor by. (Caribiens Paris) Mange skibe lagde til her. Der var store lagerhaller, til det gods skibene kom med.
Skibene lastede rom og andre ting.
Det store vulkanudbrud fra Mount Pelé, var igang længe. Vulkanen nåede at vokse fra ca. 1300 meter til over 1600 meter, før den kolapsede. På en gang sendte den en brændende askesky over byen og de skibe som lå her.
Indbyggerne i byen var blevet advaret om at vulkanudbrudet fra Mount Pelé kunne være farligt…
Den eneste overlevende, en fange i et lille stenfængsel, ja…
Han havde været slem. Men skæbnen ville at han overlevede ud af ca. 30000 mennesker…