lørdag den 16. februar 2008

26. januar 2008
Gaster fra Danmark...... Jeg har bestilt en taxa til lufthavnen. Den kommer ca. en halv time for sent. Det er ganske normalt her. Vi kalder det T.T.-tid (Trinidad og Tobago tid). Chaufføren stopper undervejs for at købe nogle øl. Derefter snegler vi os ud til lufthavnen. Vi lytter til noget Soca musik undervejs. I lufthavnen står to blege gaster. Grylle og Bjørn B.. Tilbage i Chaguaramas bliver vi inviteret på sundowner (det er noget man drikker) hos svenske Fred.
De næste dage gik med at lave båd, tage ind til Port of Spain, møde nogle af de andre sejlere og akklimatisere sig til langturssejlernes ”stressede” liv. Vi var udeog spise et par gange. Båden kom i vandet (endelig) og dagen efter sejlede vi ud til Scotland Bay. Det er en smuk ankerplads. Vi kan høre brøleaber og de kan larme meget. Vi roede ind til en lille bro, her lagde vi dinghyen og snorklede rundt. Der er små fisk og Grylle opdagede en stor rokke. Bagefter gik vi på ekspedition i regnskoven. Her er store træer og blade. Nogle af dem ligner bananblade med sjove mønstre. Dagen efter sejlede vi tilbage til Chaguaramas, for at udklarere og købe lidt ind. Vi sejler en natsejlads op til Grenada. I starten ser vi nogle sorte delfiner. Senere er der olieplatforme og en stor flok delfiner får morilden til at lyse omkring deres krop. Der er også morild omkring båden. Vi ankom til St. Georges. Det er en smuk lagune midt i byen. En stor fisk sprang meget provokerende højt op i luften.
Dagen efter ser vi meget af øen. Vi kører med taxabus rundt. Husene står på beton pæle og de er meget farverige. Her er forskellige træer med mango, kokos, bananer og mange andre frugter. Her er stadig mange spor efter sidste orkan i 2004. Træer som er væltede og ødelagte huse. Vi kommer til en gammel nedlagt kakaofabrik. Her fortæller en sød dame om forskellige krydderier og frugter. Duften er fantastisk. Her er kalabas som kan bruges til musik. Muskatnødder, kaffe og mange andre krydderier. Bagefter kører vi igennem nogle plantager, op til en regnskov med en smuk sø. Her sidder nogle Mona aber. En af dem er så fræk, at den får klikket på fotoapparatet og taget et billede. Bagefter kører vi ud til et vandfald. Vi bader og vandet falder ned over os. Det føles lidt hårdt. Tilbag købte Grylle og Bjørn B. sailfisk og brødfrugter. Grylle lavede brødgrugterne til chips. Bjørn B. Steget sailfisken. En spændende Carib mad.
Tidligt næste morgen krydsede vi op mod Union Island. Den lille tur tog lang...... tid. På vejen kom vi meget tæt på en stor havskilpadde. Den blev forskrækket og dykkede utilfreds. Vi ankrede op sent ved Union Island. Tiden på Union Island gik med at bade fra Chili. Gå tur i og omkring den lille by. Dykke, drive imellem kokospalmerne og ikke lave så meget. Bjørn B. Besluttede at flyve hjem herfra. Det giver os noget ekstra tid på denne smukke ø. Vi ligger ved siden af den lille landingsbane. Her kommer små tomotoret fly. Lørdag eftermiddag gik vi over til den lille lufthavn. Vi så den lille flyver lande. Bjørn B. gik ombord og startede sin lange tur mod danmark.

Ingen kommentarer: