lørdag den 9. februar 2008

1 Januar 2008
Chagauramas...
Kort beskrevet er Chaguramas et område med alt (næsten) til både. Trinidad ligger udenfor orkan området. Mange bådejere sejler deres både herned for at få dem på land i orkan sæsonen. Jeg overvejer at gøre det samme i år. Så har jeg muligheden for at sejle op i caribien næste år igen...
Her er mulighed for alle reperationer. Mast, motor og andet. Man kan også købe forskellige båddele.
Her er mange resturanger og barer, som skiftes til at have live musik. Her er supermarkeder, internetcafeer og hoteller med svømmepøl. Hele området er hegnet ind med pigtråd og der er mange vagter, som går rundt mellem bådene. Man kan let blive hængende inde i bådeområdet.
Julen nærmer sig... Jeg bliver inviteret over på en stor finsk sejlbåd. Her er kun finner, men det er meget hyggeligt. Der er hjemmebagte kager og rum-punch.
Nytår bliver fejret sammen med mange danske ”både”. Vi griller og senere springer vi i svømmepølen. Besætningen fra et Maersk skib kommer over og fejrer nytår sammen med os. Vi bliver inviteret over og se Maersk skibet. Et par dage efter går vi over til skibet. Skibet er et supply-skib til olieplatforme. Skibet sejler med forskellige ting til platformen. Det har store tanke til vand, cement og andet. Vi bliver vist rundt på skibet af flere besætnings medlemmer. Kaptajn Jens, fortæller os om broen. Skibets radar, styring af skibet og meget andet. Skibet kan sejle sidelæns! Det har fire hovedmotorer og to bovpropeller. Men mest interessant er, en motor som kan sænkes lodret ned. Motoren kan drejes rundt. Skibet kan så ligge stille ved en olieplatform. Vi ser også de store motoren og maskinrummet. De fleste reparationer og grej, bliver lavet ombord. Det er en meget alsidig besætning som er ombord på skibet. Bagefter kommer vi ned til det hyggelige opholdsrum. Vi får danske avis nyheder. Og spiser sammen med besætningen. Besætningen er fra Danmark, Færøerne og Trinidad. De danske og færøske er ude i 7 uger og hjemme i 7 uger. Nogle gange er ægtefællen med ude på skibet.
Tak til besætningen på Maersk Puncher. Det var en stor oplevelse at møde jer.

Ingen kommentarer: