30-3-2009 Nogle af de sidste øer i Caribien
Jeg sejler tidligt morgen. Dejlig let vind og små bølger. På vejen ser jeg en flok delfiner. De er meget store og svømmer tæt sammen. De kommer op af vandet på en gang. Senere vender jeg mig om ved lyden af et højt plask. En stor hval dykker bag båden…
Jeg kommer til en lille beskyttet bugt på Guadeloupe. Bader daser og laver boller. Ny ”opskrift” madbananer og revet kokus, rosiner, sukker, salt, koianter, revet muskatnød, mel, vand og gær. Det smager sjovt.
Turen går til Deshaies. Lille lidt hyggelig by. Der er mange franske resturanter og caféer. Det er hygge at sidde og få en lille espresso. Kigge på livet. Et kindkys her, et kindkys der. Mange går rundt med et baget brød. De smager dejligt, men kun den første dag.
Imens jeg sad på en café, blev der pludselig talt dansk…
Birgitte og Per og to andre danske chartergæster var næsten lige landet. Det var hyggeligt at sidde og drikke et par øl og høre dansk igen. Også at fortælle lidt historier herfra…
Når man prøver at tale lidt fransk, er det sjovt pludselig at høre dansk.
Jeg sejler afsted igen. Får en fin tur op til Antikva. Anker op i English harbour.
”Avalon” med Allan og Henrik kommer om eftermiddagen. English Harbour er en fin bugt, bag ved et lille fort. I bunden ligger ”Nelsons” bådværft. Her kunne de store gamle træsejlskibe få en kærlig hånd…
Husene er smukt restureret. De er meget typiske engelske. Eu har selvfølgelig givet penge til det.
Lidt mærkeligt, men det er faktisk Eu her.
Her ligger en amerikansk roer. Han har roet over atlanten… py ha
Antikva er center for nogle meget store lystbåde ”superyacht”. De bliver pusset og passet. Her er både for så mange penge. Stor kontrast til en af dem der prøver at sælge nogle bananer.
Her er en stemning af ”jolly good” Hvad for en bar man var på i går. Hvor fuld man blev. Hvor man skal drikke i aften. Her er det ikke kun skibe som kan blive til vrag…
Vi sejler afsted igen. Stopper i et par bugte. I den ene ligger der et stort skibsvrag. Lidt af det stikker op af vandet. Vi snorkler ved det, men vandet er lidt uklart. Vi går en lille tur op til et lille fort. Fin udsigt.
Vi kommer til St. Johns by. Lidt indkøb, lidt kigge by… Der ligger et krydstogtskib. Det har ca. 2000 – 3000 passesere ombord. De bliver sluppet løs i byen en dags tid. Vi møder nogle af de lysserøde englænder på en bar. Her kan de lige nå en sidste øl, før skibet skal sejle.
Vi fik en lækker sejltur næste dag, op til Barbuda. Skulle lige forbi nogle uafmærkede koralrev. Før vi kunne anker op, ved en lang helt hvid koral sandstrand. Vandet har den ”rigtige” tyrkis farve.
Men her er næsten ingen mennesker. Der bor ca. 1500 på øen ialt. De fleste i den lille by. Her er næsten ingen turister…
Vi kommer med en lokal båd på ”fuglekig” Den hurtige båd sejler på en lavtvandet lagune sø. Vi kommer til en stor rød bøje. Den har revet sig løs i canada, drevet til europa. Derefter over til Berbuda. Det ser helt forkert ud når den ligger på søen.
Vi kommer til nogle små øer. Der er pelikan unger. Senere kommer vi til frigatfuglenes område.
Store fugle og mange reder. Ungerne er hvide på halsen. De voksne fanger flyvefisk. Eller stjæler mad fra de andre fugle. De kan flyve ned og tage maden ud af munden på de andre fugle. Men de dykker ikke ned i vandet…