1-12-2007 Atlanten...
Klargøring
Jeg er nået til São Vincente. Chili ligger i en ny marina i byen Mindelo. Vi er nu blevet rigtig mange både fra skandinavien. De fleste af sejlerne har jeg hilst på før. Jeg følges stadig med ”Uredd” og ”Godyear” fra norge, ”Avelon” fra danmark.
I havnen hersker en spændt stemning, vi skal over... For nogle af os er det første gang, men vi har alle en masse klargøring.
Jeg har eftersyn af foreste rullesejl. Rullerne bliver smurt med fedt, sejlet bliver chekket. Motor, spil, vindror og rig bliver efterset, smurt med olie og fedt. Der skal købes vand, 70 litter i 5 litters plastdunke. Ekstra proviant, specielt frugt og grønt, slik, chokolade og kiks. Der skal hentes diesel, gas og vand (ikke drikkevand). I havnen kan man kun købe vand en gang imellem!
Nogle af Capo Verde øerne har ikke ret meget vand. Chili skal også lige gøres ren og der skal vaskes tøj. Vigtig er også sidste historie til jer gode læsere. Så internet caférene bliver en god pause i forbereddelsen.
Aften før afsejling går vi (besætningerne fra de fire både) i byen. Først pizza resturant, så bar med levende musik og til sidst Diskotek.
”Avelon” skal til Barbados og vi andre til Tobago. Så det er afsked med nye venner.
De fleste af os ser frem til turen. Det er nu, det er her, vi er klar og glæder os til at komme afsted.
Taktikken og navigationen bliver diskuteret. Jo længre sydpå man sejler, så er chancen for svag vind og vindstille størrer. Jeg vil vælge at ligge ret højt på ca. 17 grader Nord. Her vil normalt værer god vind. Midt på atlanten skal jeg så begynde at sejle ned mod Tobago.

Men gode læsere, i får kun nogle dage fra atlanten, ellers bliver det for meget vand...

Lørdag den 1. december.
Allan fra ”Avelon” har lavet en pose med nybagt rugbrød og nogle morgenboller. Han har også givet mig noget teknisk navigation. Jeg får noget knækbrød fra en finsk båd. Det er ikke til at købe i Mindelo. Steian låner mig sit kamera (mit eget er gået i stykker).
Kl. ca. 12 smider jeg fortøjningerne! Så starter de mange både i havnen og på ankerpladsen, med truthorn og tågehorn. Jeg trutter tilbage og vinker farvel, til de mange sejlere.
Jeg får en klump i halsen ved sådan en afsked, der er meget bevægende.
--- Det er en tradition imellem sejlere at trutte farvel, når en båd sejler ud på et langt stræk ---
Nu skal der sejles, forsejlet bliver rullet helt ud. Jeg skal sejle imellem to øer. Her er en acelerations zone, hvor vinden kan stige til det dobbelte af det normale. I dag er der meget vind, så Chili sejler med meget høj fart. 11,3 knob med strøm er det højeste, for den tungt lastede båd.
Wauw... måske lidt for meget sejl, men jeg vil gerne forbi de øer hurtigt.
Jeg er forbi øerne før det bliver mørkt. Så dør vinden, tilbage er kun nogle skæve rulle bølger. Jeg sejler for motor nogle timer. Avelon sejler forbi mig, de er startet lidt senere. Vinden kommer stille og roligt tilbage, bølgerne bliver også mere ens. Chili sejler for sejl igen. Motoren bliver slukket og vindroret sat til. Roen sænker sig, jeg kan nu begynde at gå ned og sove 20 minutter ad gangen.

Torsdag den 6. december.
Vindmøllens hvinende lyd fortæller at vinden er steget yderlige. Det brager og bruser fra bølgerne. Selv her i mørket kan jeg se det hvide skum. Chili sejler kun med et lille to- rebet storsejl. Men båden når op på 14,9 knob!!!
Og jeg som prøver at sejle forsigtigt!
Da Chili ligger fint, beslutter jeg at beholde det lille storsejl oppe.
Om morgen er vinden løjet lidt ned, så det lille forsejl bliver rullet lidt ud. Jeg sidder med en kop kaffe i cockpittet og betragter havet. Der er hvide striber overalt. Nogle af de store bølger brækker i et orgie af skum. De bedste bølger brækker bag ved båden. Chili begynder nu at surfe ned ad bølgen. Farte øges hurtiger og hurtiger. 10 knob, 11 knob... Det bruser og bobler rundt om båden...
Fantastisk at få opleve det.
Der er mange regnbyger i dag. Så jeg ligger på køjen, læser og hører musik.
Kursen er lagt lidt mere mod syd. Jeg håber vinden er lidt svagere der. Sikker sejlas er det vigtigeste.
Om aften står den på dorado steaks (fisk)
Efter sol nedgang, ligger jeg og hører Harry Potter en times tid.

Lørdag den 8. december
Min søster Ditte har fødselsdag i dag. Tillykke og et langdistancekram fra det varme atlanterhav.
Jeg sidder i cockpittet, iført underbukser og redningsvest med livlinen. Jeg drikker morgen kaffe og kigger på den smukke solopgang. Tænker på jer derhjemme!!!
Vinden er løjet lidt ned, så jeg trimmer lidt på forsejlet. Ruller lidt mere ud.
I dag var der fem flyvefisk på båden, dem renser og steger jeg.
Kl. 12 har jeg været afsted en uge. Jeg har sejlet over 900 sømil... men der har også været ”piv” på.
Jeg har ikke hørt eller set andre mennesker i den tid!
Er der så stille i ”chili”?
Nej, først er der lydene udenfor. Havet larmer mest. Der er en konstant lyd af brus, plask og sprøjt. Så er der vinden. Den kan høres i vindmøllen og bådens rig. Jo mere vind, jo højre er lyden fra møllen. Som en jet motor. Dejligt det giver strøm til kolde sodavand eller øl.
”Chili” ruller rigtig meget fra side til side. Det knager højt hver gang. Nede om læ er der en kop, flaske eller anden ting, der lige rammer ind i noget.
Jeg lytter til musik, kun et par CDer. Senere sidder jeg i cockpittet og læser.
Til aften steger jeg de sidste dorado steaks.

Mandag den 10. december
Jeg er nået til midtpunktet af atlanten. 8 døgn og 7 timer har det taget. Jeg syntes det er meget hurtigt, med de små sejl der har været brugt. Men der har også været godt med luft...
Det skal fejres, så jeg bager morgenboller og en stor kokus kage. (jubii)
Selv om Chili gynger meget er det ikke noget problem at bage og lave mad. Nogle gange skal jeg bare være hurtig...
Jeg har stået og holdt i båden med en hånd, i den anden havde jeg en skål hakkede grøntsager. Så kommer der lige en bølge!!! Den varme stegepande med kød og kryderier, tager nu en flyvetur ud fra komfuret. Indtil videre er det lykkedes mig at fange den hver gang før den når dørken...
Efter at have bagt, sætter jeg mig i cockpittet med en speciel øl. Øllen er fra et lille bryghus og jeg har fået den af Bent i sejlklubben. Imens øllet læsker min gane, er her lige en tanke til Bent:
--- Kan du så se at få fingeren og elstikket ud!!! Verden ligger og venter på dig. Du vil elske det her bumse liv---
Efter at havet læst og taget en lille lur, så begynder jeg at fiske igen. Efter en times tid er der bid...
Fiskestangen hopper og danser og linen begynder at løbe ud. Hurtigt får jeg løsnet fiskestangen. Nu begynder jeg at langsomt at hale fisken ind. Flere gange løber linen ud og langsomt haler jeg ind igen. Langt bag båden, kan jeg se en meget stor dorado springe op af vandet. Det tager en times tid at få den smukke fisk ind i båden. Den bliver renset og skåret ud i 9 store steaks. De tre steger jeg med det samme. Dorado steaks med lime på. Bagefter kage og kaffe, imens solen går ned...
En dejlig dag på havet.

Tirsdag den 18. december
Jeg er tæt på land...
For første gang på turen over er vinden svag. Der kommer flere hurtige regnbyger med meget vind. Bagefter er det meget varmt og stille igen.
Jeg kan se land, jubii en øl for det...
Smukke øer og klippeskær dukker op. Tobago bag ved er meget grøn. Mangrove skov og store palmer. En stor hval kommer op foran båden, det må være velkommen...
Der er pelikaner og store frigatfugle. Det føles så uvirkeligt, magisk.
Jeg glæder mig til at komme helt ind til Tobago. Se de andre mennesker igen. Være sammen med vennerne igen. Se Tobago, komme ud og gå på to ben. Små simple ting kan pludselig få så stor betydning.
Da jeg er på vej ind i ankerbugten (så tæt på at jeg kan se papegøjer) kommer der pludselig en meget kraftig vind med tæt regn...
Jeg har kun et lille sejl oppe, men vælger hurtigt at dreje båden ud igen. Jeg sætter lidt af det andet sejl og ligger underdrejet to – tre timer. Tobago forsvinder i den kraftige regn, selv om jeg er tæt på.
Så tæt på land, men jeg kan ikke sejle derind!!!
(Kong Neptun din drillepind)
Bagefter begynder jeg at krydse ind, i den nu svage vind. (min motor kan ikke starte) Efter en del kryds kan jeg se bådene ligge for anker. Pludselig kommer to ”dingyes” (gummibåde) sejlende.
Det er Søren og Torben!!!
Sejlene bliver hevet ned og de tager ”Chili” på slæb. Jeg bliver trukket over til en god ankerplads.
I Torbens dingy ligger to store levende languster. Jeg bliver inviteret over i Torbens båd til vin og languster. Sikke en velkomst.

Jeg har sejlet ca. 2350 sømil. Det har taget 17- 1/2 døgn. Hurtigt syntes jeg. Højeste fart er 15,3 knob!!! Et fedt surf ned af en pæn bølge. Jeg har kunne lave varm mad hver dag og sove nok. Men tiden flyver, daglige dags ting tager mere tid end jeg regnede med. Jeg fangede tre pæne dorado fisk og der landede en masse flyvefisk på dækket. Ca. ni dage var der fisk på menuen. Jeg har læst flere bøger, selv om jeg kun kunne læse i de lyse timer. Jeg har hørt et Harry Potter lydbånd, en times tid hver dag. Men først når solen var gået ned og opvasken taget. Jeg kan mærke på kroppen at man bruger mange muskler, selv om det er svært at gå rundt.
Det har været en god tur, jeg føler næsten at det er gået for hurtigt.
Alle de andre sejlere jeg kender er kommet godt over. På de fleste både er der ting som skal repareres. Men det er jo også en lang tur.