søndag den 5. juli 2009

Bjørn Benzen sendte også en advarsel om lavtrykket. Nu med klokken, hvornår vi kan forvente vinden og styrken. (lyder som en øv, meget vind) Men kun i en døgns tid, så løjer den ned igen.
Kl. 8 næste morgen øger vinden, vi sejler stadig stærkt mod øst. Så drejer vinden og øger mere. Der er nu små sejl på. Bølgerne er faktisk ikke så store (ca. 4-5 meter) og vi går nogenlunde igennem.
Jeg læser, spiser frugt og kiks. Kan ikke bruge komfuret, det slår imod bagkanten. Hver halve time er jeg oppe og kigge rundt.
Da jeg er ved at sende dagens e-mail på VHF til Allan (han sender den over internet i hans båd)
Så sker der desvære det, at min radio går død. Ingen forbindelse til Avalon. Min generartor er også stået af, så der er kun vindmøllen til at lave strøm. (den kan ikke bruges i den kraftige vind) Det eneste jeg bruger strøm til nu er: GPS (navigation), AIS (advarsel om store skibe i nærheden) og VHF. (radio kan stadig lytte) Jeg hænger en batteri blinklampe op i masten og har den store lommelygte klar. Vi spænder det lille storsejl ind. Har et håndklæde stort forsejl på og roret sat så båden prøver at sejle op i vinden. Bådene sejler mod vinden med små 3 knob. De ligger også ”ret stille”
Båden brager og knager. Vandet driver ned alle mulige steder. Avalon forsvinder i den dårlige sigt om natten…
Det var så dejligt trygt at den var der.
Næste morgen kan jeg høre vinden øge mere ( Den når op over 42 knob) jeg håber det lige før den aftager.
Jeg kigger op og lige der ved siden af ligger Avalon. Jeg får en klump i halsen, utroligt på det store atlanterhav og i det vejr. Fantastiske venner Allan og Arley at de bare venter hele tiden…
Allan kan høre jeg ”klikker” med VHF radioen. Han sender en dejlig vejrudsigt fra Henrik…
Vinden vil aftage hurtigt, god sejlvind en dags tid og så ingen vind.
Jeg får også en dejlig e-mail fra Bente. (hun virker ikke så urolig denne gang)
Vi kommer til trafik seperationen ved hjørnet af frankrig. Jeg får motoren i gang (har fået lidt strøm fra vindmøllen) Men Avalon har været uheldige, der er meget vand i deres diesel…
Vi ligger tæt på de store skibe, men i mørket lykkedes det Allan og Arley at tømme tanken og skifte filter. Vi beslutter så at sejle til Camaret sur-mer…
I næsten vindstille ankommer vi til havnen. Først bliver vi modtaget af en stor flok legesyge delfiner. Delfinerne springer og svømmer rundt om bådene.
Atlanten er krydset…
Der bliver repareret igen Arley og Allan laver min generartor. Vi får også sovet og set den fine by.
Dagen efter sejler vi mod Cherbourg.

Ingen kommentarer: