1-6-2009 Azorene
Om morgen kunne vi se lys fra Horta på Azorene. Vi mangler kun et par timers sejlas. Mortorene blev startet op. Vi har sejlet over 2700 sømil på 23 dage…
Solen stod op da vi kom tæt på øen. En hurtig klatvask til kroppen, lidt rent tøj (glæder mig til at komme i land)
Torben med gaster tog imod os i havnen. Vi ligger på siden af mange norske både. Vi blev straks inviteret på øl hos Torben i ”Espresso” Der blev delt nogle historier fra turen over. ”Espresso” havde ramt nogle hvaler. Der var nogle skader på båden, men de havde klaret turen.
Allan og jeg gik i land senere, vi slingrede afsted på søben. Var også træt i hele kroppen…
Horta er et meget specielt sted. Mange sejlbåde kommer her. Der er sejlere som har været af sted i flere uger. Næsten alle glæder sig, til at få vasket saltet af, øl på Peters Cafe og få vasket tøj. Der er senede sejler med stift rodet hår. Vi spiser mindre når der bliver sejlet. Næsten alle bådene har reparationer. Der skal provianteres til næste tur. Fyldes diesel og vand på. Vigtigt er det at male et billede på molen. (så man får en god tur) Det er sjovt at se, så meget sejlere går op i det billede. Der bliver grundet, sat teape på og malet. Der er mange sjove og kunstfærdige billeder. Så der er meget aktivitet på havnen. Man skal selvfølgelig på Peters Cafe. Det er en lille fyldt cafe. Meget berømt, alle sejlere kommer her.
Der bliver hængt flag og stander op. Nogle efterlader et brev over baren, de fleste til en ny kæreste fra en anden båd… smil
Allan og jeg fik et par velfortjente øl. En Sejlforening Enighed stander blev hængt op. (jeg har været medlem længe og lært en masse sejlas der) Men på denne her bane, gælder det om at sejle forsigtigt. Men faktisk har vi været meget hurtige. Sammenlignet med de andre både. De fleste er meget større ind ”Chili”. Aligevel har vi sejlet hurtiger og døjet mindre ondt… he he
De næste dage bruger jeg på tøjvask, indkøb, eftersyn og reparationer på båden.
Forsejlet kommer til sejlmager. Vindmøllen bliver monteret ved lavvande (vi sejler ind til en høj mole) og reparerer møllen. Bådens samlinger bliver efterspændt og fuget. Ny VHF antenne bliver monteret i toppen af masten. Rig tjekket og mange andre småting.
En nat kommer norske ”Ruffen” ind i havnen. Alle norske sejler er oppe og trutter, pifter og råber til dem. De har haft knækket bommen. Men med hjælp fra en anden norsk båd, fik Steffen og Hilda bommen repareret. (en spilerstage fra en anden norsk båd og en metaltaske) Alle ”føler” med dem, ude på atlanten og noget stort går istykker. Men sejlere ”vil” Og man kan værer meget kreative. Det gælder om at hjælpe hinanden og handle.
Allan og jeg begynder på vores to malerier. Det tager tre dage for mig, vi har regnvejr, så jeg må stoppe ind imellem.
Der er historie i vores to malerier. Savn til to vi elsker og et smil til Horta.
Efter nogle dage går Allan og jeg rundt i byen og området. Ved en stor mole ligger en lystmotor båd. Pris ca. en kvart miliard. Der står bla. En helikopter på toppen af den. Den hedder ”Lady Christine” efter lordens kone. Allan har været ombord i stillehavet. Men lorden er der ikke nu.
Horta by er hyggelig, ingen stress. Der er siesta midt på dagen.
Vi ser en lille park med nogle smukke drageblodstræer.
Dagen efter er vi 10 dansker som lejer en stor bil og køre øen rundt. Vi køre rundt på den lille ø. Den er meget grøn og frodig. Der er mange blomster. Husene er små og diskrete, i lyse farver.
Vi kommer ned til sydenden af øen. Her ligger en stor vulkan. Den er ikke aktiv, men der kommer varm luft op fra sprejker. Der er store askedynger, med grå lavasten. Næsten ingen planter vokser her. Der ligger et kraftigt lagtryk over Azorene lige nu. Det giver nogle store bølger, de bryder ind over kysten.Med brag og bulderen, salt og fugt flyver igennem luften. Dejligt at se på før man skal sejle mod england. Vi kører op til den store vulkan, men skyerne ligger lavt. Vi kan ikke se ned i krateret. Vulkanen er ca. 3 kilometer i diameter.