17-6-2007 England til Skotland
Vi er nu 4 både som følges ad. Men menneskene i Blyth er så søde og venlige at vi bare ikke kan komme afsted. Vi bliver indviteret på te og kager, der bliver kigget på søkort og jeg får et ”kursus” i tidevandssejlas. Der er lige pub besøg, derefter bliver vi indviteret over i mange af de andre både.
Vi prøver alle mulige drinks og øl. Det er sjovt med alle de forskellige nationaliteter, men vi taler kun Enkelsk. Men når man tilsætter skotsk, hollandsk og dansk får vi et sjovt sprog.
Efter en lang nat, sejler vi afsted imod Lindisfarne. Vores mål er en lille øgruppe som hedder Farne Island. Vi kan kun sejle derind tæt på højvande, når der ikke er ret meget strøm. Strømmen kan blive op til 3-4 knob, det er meget når man sejler ind imellem klipper. Vi ankommer i tæt tåge, så efter at den Hollandske båd har været over og ”kigge” på området, beslutter vi os for at sejle lidt længere. Vi sejler ind bag ved Lindisfarne og smider anker.
Fantastisk....
Vi ligger bag ved en høj klippe. Der er en gammel borg med tåge omkring. Da der er lav vande på 3-4 meter har vi en masse sand øer rundt om os. Der er en ”larm” af tykke sæler, nogle af dem kommer over til bådene og plasker rundt om os. Det er et fugle område, så man sidder bare og kigger. Der bliver pumpet gummibåde op og derefter er der både besøg, med drinks og aften hygge.
Vi beslutter at blive næste dag.
Lindisfarne eller Holy Island et lille ø samfund. Nogle munke beboet øerne i mange år, indtil en bande vikinger (måske danske) overfaldt og plynrede stedet. Der bor stadig munke, de har et smukt gammelt kloster hvor der bliver holdt en del brylluper i en speciel stemning. Der er også en gammel
Borg. Byen er hyggelig med en lille pub. Om aften spiser vi sammen i en af bådene.
Dagen efter sejler mod Eyemouth (det er Skotland) Vi får en tur i tåge, men den letter tæt ved havnen. Man sejler imellem nogle klipper, hvorefter der er en smal havneåbning. Jeg sejler langsomt ind og pludselig er der sæler rund om båden! Motor i frigear, fat i kameraet. Man tror det ikke, men de ligger ved siden af båden og kigger op. Jeg driver forsigtigt hen til broen og får fortalt at det er sæler som bliver fodret og man kan købe fisk til dem.
Eyemounth er en fiskerihavn, der er et lille værft og en lille flod løber igennem havnen. Havnen er meget aktiv.

6-6-2007 England
Jeg er i England!
Hvordan kom jeg lige derover? Nå ja, jeg skulle sejle kl. 2 nat og selvfølgelig var jeg først klar kl. 4.
Man har jo ikke så travlt.
Det blev ret spændende at sejle ud af Ijmurden, mange store skibe og lyset fra baggrunden, gør at man skal være ekstra opmærksom. Jeg sejler ved siden af skibene indtil båden er ude.
Jeg har valgt en rute der går uden om de fleste olie og gas områder. Der er meget store olie og gas felter i nordsøen. Men jeg kommer forbi en del olieplatforme og oliebrønde. Der er en sikkerhedsafstand rundt om sådan en olieplatform. Så jeg skal passe på ikke at komme for tæt på.
Jeg har svage vinde og en god del af turen bliver med motor. Undervejs ser jeg mange forskellige
fugle vi ikke har hjemme i køge bugt. Shearwater er en af mine favoritter, den er stører end en måge og har lange slanke vinger. De ”leger” med båden. Flyver i bølgehøjde, meget hurtigt ind forad båden. Jeg ser også et par delfiner og nogle sæler. Efter et par dage bliver der tåge, så det bliver spændende at nærme sig englands kyst. På havnemolen står et stort fyrtårn og det lyder som en gammel englesk gyserfilm. Havnemolerne er 10-12 meter høje og der er selvfølgelig en del folk som fisker med meget lange fiskestænger.
Og ja, så er jeg i Sunderland.
Man er lidt flad, så efter varm te og et par madder, så sover jeg næsten 9 timer.
Efter den lur er jeg klar til et kig på Sunderland. En flod snor sig ind i landet fra havnen. Der er højvand/lavvand på 2-3 meter, så kanten af floden tørre ud. Små fiskebåde ligger fortøjeret ved bøjer. Ved stranden er der mange folk med hunde, nogle englænder har flere hunde. Stranden går meget langt ud ved lavvande. Men når vandet kommer tilbage er det med at passe på. Det er jo flere meter vand som skal tilbage.
Der er mange gamle kirker og kloster. De engelske huse er stadig holdt i en tradionel gammel stil.

Senere på aften møder jeg Phil og Conny, pludselig står de ved siden af båden med deres lille hund.
De kommer ombord og et nyt venskab er født. Vi hygger sammen og bliver enige om at følges nordpå. De sejler i en engelsk kanal motorbåd, som hedder ”Tiger of Trevose” Conny er fra schiwes og Phil fra england. Det er dejligt at være sammen med dem og selvfølgelig er vi i hinandens både.
Tidligt næste morgen sejler vi nordpå, jeg krydser og de andre tøffer.
Vi ankommer næsten samtidigt til Blyth. Et dejligt sted, ”klubhuset” er er gammelt fyrskib. Havnekontoret er en pub i skibet, så det er en chance for at blive beruset når man skal betale havnepenge.
Pub, ja hvad er det lige? De fleste af dem har en klassisk atmosfære, gammelt træ, spændende billeder og skulture. Så er der øl, man får et stort glas kaldet en ”pigne”. Mit øl er mørkt, med meget fint skum. Det bliver skænket med stor føgelse, på ”mumse” skalaen er det 13.
Folk driver rundt og snakker med hinanden, de er intereseret i hvor man kommer fra og hvem man er. Da det er en sejlklub, bliver der snakket meget sejlas. Men det er langturssejlas, tidevand og den slags ting.
Da vinden er imod, så bliver vi her et stykke tid. Der bliver gået ture i klitterne og byen. Vi spiser hos hinanden, bliver inviteret over til the i nogle andre både. Vi fejre Phils fødselsdag og pubben bliver også besøgt. En dag tager vi Chili ud, så Phil og Conny kan prøve en sejlbåd. Det bliver en dejlig dag på vandet.