mandag den 12. januar 2009

10-1-2009 Skodtland Bay
Det er blevet til nogle ture ud i Skodtland Bay. Det er en bugt som ligger imellem høje skråninger. Junglen vokser vildt her. Jungle: ja, man kan bare ikke lige gå op til toppen. Der er planter overalt. Slyngplanter med blomster, snor sig. Meget store blade, som prøver at fange lys og vand. Palmer og andre træer. Så er der varmen og den fugtige luft. Sommerfugle og mange andre indsekter. Der er mange forskellige fugle, aber som brøler meget højt. Om natten kommer der frække flagermus, de flyver lydløst ned i båden og spiser bananerne som er i båden.
Der er mange fisk i bugten. Man kan snorkle ved kanten på ca. to meters dybte og se dem. Bugten er nogle steder over ti meter dyb. Vandet er dejligt varmt… frisk i solen.
Så dase og drive i skygge under solsejl. Derefter en svømmetur eller snorkle…
Der stod nogle folk og fiskede fra en lille bro. De havde et lille blylod og nogle små kroge. De stod og trak mange små fisk op. Der var højlydt jubel hvergang de fik bid. Børnene løb frem og tilbage.
Jeg prøvede samme fisketeknik…
Der var bid med det samme, en lille fisk.
Jeg rensede og stegte den lille fyr… ok mums

Gode læser, i får nogle billeder fra bugten og ikke så meget tekst…

Ingen kommentarer: