4-5-2008 ...St. Lucia...
Vi sagde farvel til Henrik. Dagen efter blev der sat boder op. Klargøring til jazzfestival. Raffaele og Leila havde en bod med hjemmelavet pizza og rødvin. Musikken var en blanding af soca og jazz.
Meget rytmisk.
Næste dag sejlede vi ned til St. Vincent. Det var en flot tur. Let vind og sol. Vi ankrede op i Wallibou Bay. Man bliver modtaget af en ”bådboy” som kommer roende ud.
”bådboy” er en dreng/mand som kommer ud i en lille båd. Tit er det en lille faldefærdig robåd. Han hjælper med at tage agterfortøjningen i land. (selv om vi godt selv kan gøre det) Han tjener lidt på det (ca. 20 kr.) Man aftaler en pris med ”bådboyen”, så sejler man ind og smider anker. ”bodboyen” ror et langt reb i land og binder det til et træ.
Senere gik vi ned til en bar. Ejeren Tonny ”optræder” med en mikrofon. Han fortæller om de store reggee musikker og så spiller han musikken...fedt.
Jeg er helt vild med ”Burning Spear”.
Næste dag gik vi op i byen, et stykke fra havnen. Først til politistationen og ordne bådpapir. Derefter gik vi rundt. Vi kom ned til stranden. Her var fiskerne igang med at parterer en delfin...
Før vi giver fiskerne fy ord. Så må i vide at folk her er økonomiske meget fattige. Selve byen var ved at blive rydet op efter en stor fiskefest. I dag skal der være krikket kamp og bagefter start på et karneval. Om aftenen besøger vi vores ven Tonny igen. En del af hans bar har været brugt i Pirats of caribien filmene.
Dagen efter sejlede vi ned til Bequia. En fin lille tur i let modvind. Vi fik tre fine ankerpladser. I Bequia lå svenske Johan og tyske Michelle. De har taget en hurtig udannelse som skipper og kok/mm. I en af de store charterbåde. De skal starte om to dage fra Antikva. Vi gik ud og spiste. Det vare nok længe før jeg ser dem igen.
...Good luck to you Johan and Michelle…

…Et års sejltur og en hilsen til “Sejlforeningen Enighed”...
”Chili” og jeg har nu plasket husvandt rundt i et år. Loggen (GPS) står på over 8500 sømil. I danmark sejler man ca. 1000 sømil på en sommer seson. Så jeg har ca. sejlet 8 sesoner nu. (Det føles godt nok også som 8 års oplevelser) Alle sejlere ved at det slider på båden at sejle. Der er hele tiden noget som skal rep. Eller udskiftes. Men herovre skal man ikke regne med at kunne købe alle dimserne. Man skal have alle mulige dele med. Godt med værktøj er også fint. Andre sejlere er utrolige til at hjælpe med problemerne. Der er et stærkt sammenhold imellem mange sejler. Det giver selvfølgelig en masse hygge. Man ligger for anker alle steder. Det er faktisk en god ting og ikke særligt svært.
Hvis man ikke har en lille påhængsmotor til gummibåden. (Det har jeg ikke) Så er det med at ankre meget tæt på land. Når man ror ind så er der små vanddunke, dieseldunke og affald med.
Generelt sejler man med 1-2 reb i storsejlet hele tiden. Forsejlet er også rebet godt ind. Det gælder om at passe på båden. Man bruger pilotbøger mere end søkort. (flere sejlere har ikke et søkort)
Når man ankommer til en ny ø/land så skal man til customs og immigration. Det er et papirarbejde man bare skal tage med et smil. Man skal typpisk oplyse hvor man kommer fra. Hvor næste sejltur går hen. Dato og nogle gange klokkeslæt. Man bliver nød til at snyde lidt. Feks. siger man: jeg sejler kl. 7 morgen. (så har kontorene ikke åben) og papirene kan laves med det samme. Man betaler til customos, får nogle gange en kopi til immigration. Immigratins kontor ligger nogle gange et andet sted i byen. Her får man måske et stempel i passet. Man skal så kun gøre det samme når landet forlades igen.
Indkøb af mad og drikke er spændende. Frugt og grønt kan man købe billigt alle steder. Men kun hvad der er. I supermarkeder er nogle varer udsolgt i flere måneder. Så må man bare købe hvad der er. Fisk er godt og billigt hos fiskerne. Kød bliver hakket/slået i stykker med en stor kniv. Man er lige glad om det er mørbrad eller lever. Det hele bliver bare blandet sammen bagefter.
Det var lidt om, hvad der ikke bliver skrevet...
I ønskes en god varm sejlseson. Med dejlig vind. Håber der bliver nogle spændende kapsejlaser.