15. marts 2008 St. Pierre
Vi sejlede videre op til Fort de France. Det er den største by her. Vi ankede op neden for et stort gråt Fort tæt ved byen. Der er lukket for det meste i byen, men vi finder et par forretninger. Dagen efter er der markede og alt er åbent igen. Her er også gågader, så det er et rigtigt shoppe sted.
Efter et par dage her sejler vi til St. Pierre. Bag ved byen ligger den store vulkan Mont Pelee. Der er næsten skyer rundt om toppen hele tiden. Mont Pelee havde i 1902 et altødelæggende udbrud som ødelagde det meste af St. Pierre. Næsten 30000 mennesker omkom. Mont Pelee havde været i udbrud et stykke tid og folk var blevet advaret imod at blive. Da vulkanen til sidst kolapsede, blev det meget volsomt. Husene blev sønder revet, skibene foran havnen gik ned omspændt af flammer. Der er stadig mange vrag foran byen, hvor vi ligger for anker. Mange af vragene bliver brugt som dykkersteder. En af de overlevende var en fange som sad i et fængelse. Han fik ”kun” lidt forbrændinger. Vi gik en tur i byen. Der er stadig mange spor efter udbrudet. Men den genopbyggede by er meget hyggelig.
Dagen efter skulle vi have ordnet skibspapirer. Men her fik vi en overraskelse. Vi fik af vide at der ville komme bølger fra nord. Så hun anbefalede os at sejle hurtigst muligt. Først gik vi op og så ruinerne fra det gamle teater og bygningen fangen overlevede i. Vi så også et lille museum, med smeltede glas, metal og en stor sammen trykket kirkeklokke. Der var mange billeder af byen og vulkanen. Mont Pelee havde ændret højde fra ca. 1300 meter til ca. 1600 meter før den kolapsede.
Bagefter skyndte vi os ud til båden igen. Der er ikke mange både tilbage. Så vi sejler ned til Fort de France igen. Avalon ligger her stadig, de har nu fået en ny gast (Henrik) ombord. Vi bliver inviteret over på bøf. Det er meget længe siden jeg har spist det. (um um)
Jeg tager en cykkeltur rundt i område. Når man kommer til yderkanterne af byen er det slum og fattigt. Senere på aftenen, griller vi på stranden neden foran det store Fort. Det er hyggeligt at høre bølge brus fra strandkanten og sidde i stjerne skær.
Efter et par dage sejler vi op til Domenica. Da vi passerer Martinique kom en stor flok delfiner. Vi drejede over til dem og nogle af dem svømmede rundt om båden.
Domenica er en meget grøn ø, med en lille befolkning. En stor del af øen er ubeboet. Domenica har en lille farverig pappegøje i deres flag. Vi anker op ved Portsmouth. Her ligger mange store skibsvrag, efter en orkan. Vragene er nærmest blevet smidt op på stranden, nogle næsten ind i husene.
Vi tager på en tur med en stor robåd, ind på en vild mangrove flod. Her er mange fugle og store krapper. Store rødder snor sig ned i vandet. Alt vokser vildt, kun floden bliver holdt fri til robåde.
Her er en helt fantastisk ro.
Fra Portsmouth sejler vi over imod Montserrat. Turen på åbent vand var lækker sejllas, med slæk på skøderne. Da vi kom tæt på Monserrat, kan vi se vulkanen. Røg og fin aske kommer op, helt ud over vandet. Det er næsten helt diset og vi kan lugte den kraftige svovl. Det er på trods af at vi skal sejle over to sømil fra land. Der er en sikkerheds zone. Pluselig kommer der en ret kraftig vind. Måske varmen fra vulkanen. Hurtigt for vi rebet forsejlet ind (storsejlet er hele tiden rebet to gange ned) Det er blevet en rutine sammen med Grylle. Vi sejler videre op til Littel Bay og anker op.
Her er mange pelikaner. Dagen efter går vi alle fem i land, klar til at se vulkanen. En lille bus venter på os. Først skal Allan og jeg lige ordne lidt bådpapirer (4 forskellige kontorer) Vulkanen havde et større udbrud i 1995. Lava og fin aske har dækket en stor del af øen. Den gamle hovedstad Plymouth er helt begravet i fin aske. Byen er nu en lukket zone. Alle indbyggerne er blevet evarkureret. Men de har ikke fået meget hjælp til nye boliger. På grund af meget regn har en ”askeflod” med store sten flydt ned imod havet. Huse og træer er blevet ført med ned. Lyden har været enorm. Nu er der ingen vand, så den fine aske og de mange lava sten ligger bare.
Vi sejler op imod St. Marten. På vej stopper vi kort i St. Kitts og Statia. Vi er lidt i tidspres.
Ved St. Marten ligger de Norske både ”Uredd” og ”Goodyear” Gensyns glæde og tømmermænd.
St. Marten er et vende/skille punkt. Bente fra ”Avalon” og Grylle fra ”Chili” skal flyve hjem (et farvel til en meget dygtig sejler).
Et par dage efter skal Steian fra ”Uredd” flyve hjem til norge. Vi har fulgtes ad meget længe.
Anders og Martin har fødselsdag, bagefter sejler jeg sydpå til Statia igen. ”Avalon” fortsætter også sydpå. De norske både sejler hjemad mod Norge. Vi har alle haft mange oplevelser på godt og ondt. Men det er en del af at rejse... (gode læser, kan du så se at komme ud og opleve noget nyt idag) Hæ Hæ...