søndag den 15. marts 2009

20-2-2009 St. Lucia
Vi fik en bøje tæt ved klippen. Her er der godt at snorkle og svømme. Der er meget dybt, men god sigt. Her er mange farverige fisk.
Vi besøgte Raffaele og Leila igen. Hyggeligt at møde dem. De er kontakt personer i FTFL. Altid hjælpsomme, vi får sidste nyt fra verden. Der er storstrejke på Martinique. Men vi skal dertil, Bjørn har flyvebillet herfra. Raffaele har to af de lokale unge ansat, til at yde service til bådene. Det er ”Daniel” og ”Doggy”. De sejler rundt i en lille rød motorjolle, som hedder ”Borderline” De to hjælper med forskellige ting. Skaffe bil, sælge vin og yde anden service til bådene.
Bådenavnet ”Borderline” er navnet på en anden ung knægt. Han var næsten klar til at starte som ”boatboy” Men en politimand skød ham igennem halsen til en musikkoncert…
Raffaele og Leila er tæt på at starte en Italiensk kaffe og vin ”cafe” op. Det bliver et specielt sted i byen. Cafeen ligger lige over for den lille kirkegård. Tæt herved ligger en meget lille hyggelig grøn strand bar.
Vi får nogle stærke rompunch her. Damen som har den lille grønne bar, har for længe siden plantet nogle trær her. De har vokset sig store og giver skygge til de mange folk, som kommer og sidder her ved siden af stranden. Der bliver drukket forskelligt rom og røget noget pot. Her er mange lokale historier under det store træ. Imedens hun laver hjemme lavet snaks og små brød…
Vi flyttede ”chili” over til stranden. Ankrede op og fik et langt tov ind til et kokus træ. Nu lå vi ved den lille grønne ”strand bar”
Vi gik en lille tur og så en botanisk have. Der er et smukt vandfald med specielle farver fra vulkansk aflejring.
Bjørn tog ud og gik igennem en regnskov, der var også et smukt vandfald. (jeg har været der før)
Vi sejlede vidre til Rodney Bay. Stoppede en enkelt nat i Marigot Bay. I Rodney Bay lå fire norske både. Vi var over i ”Kajsa” fra Oslo og hygge. Senere tog vi ind til den gamle by. Her var gadefest…
Fin musik og folk dansede midt på gaden. Der var en duft af stegt kylling og røg fra gade gril. Der blev drukket øl på gaden og røget lidt ”fjolletobak”. Man har det afslappet med den slags her. Politiet går rundt, hilser ”lokalt” og venligt på folk. Jo mon…

Ingen kommentarer: