Dette er historien om båden ”Chili”. Rejsen med den til Caribien og hjem til Danmark igen.
Rejsen har taget over to år. Over 10000 sømil. Der har været mange mennesker, til at skabe denne historie.
mandag den 12. oktober 2009
10-8-2009 Hjemkomst til Sejlforeningen Enighed
Lillebror Niels og jeg ankom til Brøndby havn. Vi havde sejlet fra Rødvig på Stevns. En fin lille tur i godt vejr. Vi fik et par pils og slappede af. I Brønby kom der besøg, fra nogle af Niels arbejds kollegaer. Senere kom Bo (han har en båd i Brøndby).
Der blev hygget og fortalt historier fra de varme lande. Så det blev lidt sent…
Næste dag gjorde vi alle flagene klar. Et flag fra hver land ”Chili” havde besøgt. Vi hængte dem op i masten. Solen strålede, vi tog lige en stor ”fadbamse” og noget morgenmad. Så blev der snakket lidt med naboerne, før vi sejlede afsted mod sydhavnen.
Vi sejlede langsomt ned mod Aveøre broen. Under broen kom nogle både imod os. To ”klorin kyllinger” Brian og John i bådene ”Paranoia 2” og ”Fidus”. Kaj i båden ”Bibs” havde Erik og Tuva med, besætningen fra den norske båd ”Kajsa”. Vi havde mødt hinanden i Caribien. De er på vej hjem til Oslo, men havde tid til at stoppe i sydhavnen. Der var festflag fra toppen af ”Bibs” mast. Jeg tror oversættelsen betød:
Velkommen hjem BA gratis øl…
Brian kastede en øl over. Og der kom flere senere…
Og vi sejlede ind igennem kanalen til Sejlforeningen Enighed. Inde i havnen lød der trompetspil.
(Der er et yndigt land… og det er der)
Ditte (min søster) spillede. Bagefter blev der truttet i signalhornene. Der var venner og familie på kajen. Flere som har været med på ”Chili’s” rejse. Imellem dem alle stod min kæreste Bente. Vi har ikke set hinanden i over et halvt år.
Niels og jeg fortøjrede båden, ved den lille bro. Her har den ligget mange gange.
Så var der kram, knus og velkommen hjem. Jeg fik blomster og gaver. En meget stor cykelkurv med flasker, chokolade og billeder fra Brian og Johns del af turen i Caribien.
Og så gav Sejlforeningen Enighed øl og vand…
Kaj holdt en flot velkomst tale. Og så blev der snakket, med alle de forskellige. Det var meget følesesladet at se alle familie og venner igen.
Sejlforeningen Enighed er en gammel sejlforening. En af de ælste i danmark (fra den gang man lavede alting i fællesskab) Nogle af de ældre medlemmerne har bygget deres træbåde selv. Motor (fnys) det brugte man da ikke. Der var da sejl af bomuld på bådene. Sejlerne var meget aktive. Der var mange kapsejladser, med flere deltager. Som sejler, havde man pænt sejltøj på og skipperkasket.
He he…
Som nyt medlem, var man ”ny” i mange år. Fælleskabet var som en stor fammilie.
Man var rigtig ”arbejder” den gang. Klubhuset var fyldt efter arbejdstid…
Her i nutiden er der stadig mange dygtige sejler. Der er kapsejlads, sammen med Hvidovre sejlklub om onsdagen. Man skal da lige ud og ”døje ondt på banen”. Bagefter er der blevet lavet kaffe og ostemadder i klubhuset. Så er der lidt sejlsnak. Indtil dommeren ber om stilhed… Bådnavne og vindere bliver råbt op. Herefter rejser vi os alle op… Hurra for vinder, dommer og tre gange for Sejlforeningen Enighed. Traditionerne bliver stadig holdt.
Medlemmerne deltager i vedligeholdelse af hus og plads. Man hjælper stadig hinanden med bådene. Der er jazz, foredrag, fester, eller også mødes man til en ”kop” øl. Der er skole sejlads med klubbåde og sejl undervisning. Aktiviteter nogle af medlemmerne får stablet på benene. (Der er mange små ildsjæle) Vi mennesker har bare så travlt i hverdagen. (Der er så mange tilbud)
Jeg vil her til sidst tage min ”kop” øl. Rejse mig råbe tre hurra og tre skål.
For Sejlforeningen Enighed og alle dem, som har lært mig så meget om sejlads. Jeg takker for alt hjælp og gode råd til ”chili” og turen.
Til familie og venner, en stor tak for hjælp og støtte. I har måtte høre på alt det ævl om vand.
Tak til medarbejder på Totax Plastic A-S for hjælp med at lave forskellige dele til ”Chili”
Til alle jer der har en drøm om et eller andet…
Prøv drømmen.
Der er en risiko, for nogle fantastiske oplevelser. Der er også en risiko for at livet ændre sig til noget andet. Der er en risiko, for at man lærer noget nyt.
Men det er jo vores eget valg, med den konsekvens det giver…
Lillebror Niels og jeg ankom til Brøndby havn. Vi havde sejlet fra Rødvig på Stevns. En fin lille tur i godt vejr. Vi fik et par pils og slappede af. I Brønby kom der besøg, fra nogle af Niels arbejds kollegaer. Senere kom Bo (han har en båd i Brøndby).
Der blev hygget og fortalt historier fra de varme lande. Så det blev lidt sent…
Næste dag gjorde vi alle flagene klar. Et flag fra hver land ”Chili” havde besøgt. Vi hængte dem op i masten. Solen strålede, vi tog lige en stor ”fadbamse” og noget morgenmad. Så blev der snakket lidt med naboerne, før vi sejlede afsted mod sydhavnen.
Vi sejlede langsomt ned mod Aveøre broen. Under broen kom nogle både imod os. To ”klorin kyllinger” Brian og John i bådene ”Paranoia 2” og ”Fidus”. Kaj i båden ”Bibs” havde Erik og Tuva med, besætningen fra den norske båd ”Kajsa”. Vi havde mødt hinanden i Caribien. De er på vej hjem til Oslo, men havde tid til at stoppe i sydhavnen. Der var festflag fra toppen af ”Bibs” mast. Jeg tror oversættelsen betød:
Velkommen hjem BA gratis øl…
Brian kastede en øl over. Og der kom flere senere…
Og vi sejlede ind igennem kanalen til Sejlforeningen Enighed. Inde i havnen lød der trompetspil.
(Der er et yndigt land… og det er der)
Ditte (min søster) spillede. Bagefter blev der truttet i signalhornene. Der var venner og familie på kajen. Flere som har været med på ”Chili’s” rejse. Imellem dem alle stod min kæreste Bente. Vi har ikke set hinanden i over et halvt år.
Niels og jeg fortøjrede båden, ved den lille bro. Her har den ligget mange gange.
Så var der kram, knus og velkommen hjem. Jeg fik blomster og gaver. En meget stor cykelkurv med flasker, chokolade og billeder fra Brian og Johns del af turen i Caribien.
Og så gav Sejlforeningen Enighed øl og vand…
Kaj holdt en flot velkomst tale. Og så blev der snakket, med alle de forskellige. Det var meget følesesladet at se alle familie og venner igen.
Sejlforeningen Enighed er en gammel sejlforening. En af de ælste i danmark (fra den gang man lavede alting i fællesskab) Nogle af de ældre medlemmerne har bygget deres træbåde selv. Motor (fnys) det brugte man da ikke. Der var da sejl af bomuld på bådene. Sejlerne var meget aktive. Der var mange kapsejladser, med flere deltager. Som sejler, havde man pænt sejltøj på og skipperkasket.
He he…
Som nyt medlem, var man ”ny” i mange år. Fælleskabet var som en stor fammilie.
Man var rigtig ”arbejder” den gang. Klubhuset var fyldt efter arbejdstid…
Her i nutiden er der stadig mange dygtige sejler. Der er kapsejlads, sammen med Hvidovre sejlklub om onsdagen. Man skal da lige ud og ”døje ondt på banen”. Bagefter er der blevet lavet kaffe og ostemadder i klubhuset. Så er der lidt sejlsnak. Indtil dommeren ber om stilhed… Bådnavne og vindere bliver råbt op. Herefter rejser vi os alle op… Hurra for vinder, dommer og tre gange for Sejlforeningen Enighed. Traditionerne bliver stadig holdt.
Medlemmerne deltager i vedligeholdelse af hus og plads. Man hjælper stadig hinanden med bådene. Der er jazz, foredrag, fester, eller også mødes man til en ”kop” øl. Der er skole sejlads med klubbåde og sejl undervisning. Aktiviteter nogle af medlemmerne får stablet på benene. (Der er mange små ildsjæle) Vi mennesker har bare så travlt i hverdagen. (Der er så mange tilbud)
Jeg vil her til sidst tage min ”kop” øl. Rejse mig råbe tre hurra og tre skål.
For Sejlforeningen Enighed og alle dem, som har lært mig så meget om sejlads. Jeg takker for alt hjælp og gode råd til ”chili” og turen.
Til familie og venner, en stor tak for hjælp og støtte. I har måtte høre på alt det ævl om vand.
Tak til medarbejder på Totax Plastic A-S for hjælp med at lave forskellige dele til ”Chili”
Til alle jer der har en drøm om et eller andet…
Prøv drømmen.
Der er en risiko, for nogle fantastiske oplevelser. Der er også en risiko for at livet ændre sig til noget andet. Der er en risiko, for at man lærer noget nyt.
Men det er jo vores eget valg, med den konsekvens det giver…
Abonner på:
Opslag (Atom)
